Grønbroget tudse i vandoverfladen med oppustede kvækkeposer
Med oppustede kvækkeposer forstærker hannen sit parringskald. Et kald, der er blevet sjældnere i takt med, at den grønbrogede tudse mister sine levesteder. Foto: Alexas Fotos

Fløjtetudse savner gode vandhuller

I maj måned fløjter den grønbrogede tudse melodisk fra sit vandhul i forsøget på at tiltrække parringsklare hunner. Men der er blevet langt mellem vandhuller og fløjt. Derfor er den i meget stor risiko for at uddø.

Skrevet af:
Stig William Nissen

Det står sløjt til med gode vandhuller i det danske landskab. Derfor har mange padder det svært, og i særdeleshed lider den ejendommelige grønbrogede tudse under manglen på velegnede ynglesteder.

I maj måneds lune forårsaftener fløjter – eller rettere sagt ”triller” – den grønbrogede tudse i forsøget på at tiltrække hunner, den kan parre sig med. Men der er blevet langt mellem de melodiske triller, som også har givet den kaldenavnet ”fløjtetudsen”.

Grønbroget tudse er kategoriseret som truet på den danske rødliste. Det betyder, at den er i meget stor risiko for at uddø i den danske natur.

Læs også: Hasselmusen er naturens kvalitetsstempel

Den danske natur er i krise. Vores vilde dyr mangler levesteder, og arterne er under massivt pres som følge af årtusinders menneskelig aktivitet – herunder intensivt land- og skovbrug, overfiskning og forurening. 

Samtidig griber klimaforandringerne dramatisk ind i dyrenes liv og ændrer både deres levesteder og adgang til fødekilder.

Derfor sætter Dyrenes Beskyttelse hver måned fokus på et truet dyr. I maj måned handler det om den grønbrogede tudse, som er klassificeret som truet (EN) på Den Danske Rødliste over vurderede arter. Det betyder, at den er i meget stor risiko for at uddø - og den er ikke alene.

Ifølge Den Danske Rødliste er:

•    403 arter forsvundet fra den danske natur (RE).
•    387 arter kritisk truede (CR) med ekstremt høj risiko for at uddø.
•    688 arter truede (EN) med meget stor risiko for at uddø.
•    857 arter sårbare (VU) med stor risiko for at uddø.

Camouflagepletter og orangerøde vorter

Den grønbrogede tudse er let genkendelig med sit eksotiske udseende: mørkegrønne ”camouflagepletter” og orangerøde vorter pryder ryggens grålige bundfarve. Bugen er lys, og øjnene er gulgrønne.

Den ligner umiddelbart skrubtudsen i form og størrelse, men den er lidt slankere og har længere ben. Og det er ikke det eneste, der adskiller den fra sine artsfæller: Den grønbrogede tudse kan – i modsætning til mange andre dyr i familien af padder – leve og yngle i brakvand.

Den er mest udbredt i Sydøstdanmark, i kystnære områder på øer som Møn, Lolland, Falster, Sydsjælland, Samsø, Bornholm og på Amager, hvor den foretrækker strandenge, heder og tilmed menneskeskabte ”vandhuller” såsom grusgrave. Den findes slet ikke i Jylland.

Læs også: Moderne landbrug sætter viben i knibe

Grønbroget tudse i lavgræsset vegetation
Den grønbrogede tudse trives i lysåbne, solrige omgivelser med sparsom vegetation. Sådanne levesteder er i dag under pres i Danmark. Foto: Erdene Bayar

Lokalbestand ædt op af gedder

Selvom der lokalt kan være en stor bestand af grønbrogede tudser, så ser det katastrofalt ud for arten på landsplan. I områder, hvor den tidligere trivedes, er den nu helt væk. Bestanden er meget følsom over for pludselige ændringer i dens levevilkår.

Som konkret eksempel trivedes en stor bestand i de såkaldte jordbassiner i Stege på Møn, hvor tusindvis af individer hvert år markerede maj måneds forårstemperaturer med deres fløjten. Men særligt udsætningen af sultne gedder i 1990’erne fik på få år barberet bestanden voldsomt ned. I 1999 var der ifølge Naturhistorisk Museum Aahus blot én enkelt tudse tilbage.

Heldigvis er der i dag større fokus på at forbedre levebetingelserne for den grønbrogede tudse med etablering af nye, gode vandhuller, genudsætning og pleje af dens traditionelle levesteder. Men der skal mere til, mener Michael Carlsen.

- Den nuværende indsats er ikke tilstrækkelig, for bestanden af grønbrogede tudser går fortsat tilbage i Danmark. Vi kan dog se, at genetablering af vandhuller og genudsætning af tudserne i disse vandhuller hjælper, siger han.

Grønbroget tudse på strandsten ved kysten
Tudsens karakteristiske mørkegrønne camouflagepletter kan ses tydeligt her mod dens lysere bundfarve. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Folketinget er i gang med at udarbejde Danmarks første natur- og biodiversitetslov. Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at der bliver tale om en ambitiøs lov, som sikrer, at truede dyrearter får habitater at leve og udfolde sig i.