Klimabelastning, kvælstofforurening, pesticider og tab af biodiversitet koster hvert år det hollandske samfund flere milliarder kroner. Men omlægger Holland til 100 procent økologi, kan det skære markant i landbrugets skjulte regning til fordel for samfundet, ifølge en rapport fra Deloitte.
Landbruget er i dag en stor underskudsforretning for samfundet i Holland. Men sådan behøver det ikke at være. Det viser en ny rapport fra Deloitte.
Det nuværende landbrug i Holland har en samlet netto negativ samfundseffekt på knap 5,3 milliarder euro årligt. Det betyder, at landbrugets samfundsomkostninger er større end den økonomiske værdi, landbruget skaber. De skjulte omkostninger består blandt andet af klimabelastning, kvælstofforurening, tab af biodiversitet, pesticider og belastning af jord og miljø.
Men en omlægning til en fuldkommen økologisk produktion kan sænke landbrugets årlige omkostninger til det hollandske samfund med 41 procent fra 18,6 milliarder euro til 11 milliarder euro. Samtidig vil det bringe landbruget tættere på at holde sig inden for de planetære grænser, som det nuværende landbrug flere steder overskrider.
På bundlinjen vil en omlægning til fuld økologisk produktion sænke underskuddet i statskassen markant til 1 milliard euro årligt. Det er stadig et underskud, men i rapporten er dyrevelfærden ikke medregnet. Et økologisk landbrug vil være til gavn for dyrene, som får mere plads pr. dyr og bedre mulighed for naturlig adfærd.
- Rapporten understreger, hvor fordelagtigt det er at omlægge landbruget til økologi, hvor bedre dyrevelfærd er en integreret del af fødevareproduktionen. Desuden forbyder økologien brugen af kunstgødning og syntetiske pesticider og indeholder regler om hensyn til natur, miljø og arealer, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Landbruget kan blive en overskudsforretning
En økologisk produktion alene er ikke nok til at gøre landbruget til en samlet gevinst for samfundet. Skal systemet gøres til en overskudsforretning er økologien nødt til at kombineres med en innovativ tilgang, der i rapporten kaldes ”smart innovation”.
Smart innovation er teknologi og dyrkningsmetoder, der gør økologien mere effektiv og mindre belastende for klima, natur og miljø. Innovationen består blandt andet af en elektrificering af landbrugsmaskinerne, vedvarende grøn energi og bedre vandstyring.
Samtidig genindfører man ældre dyrkningsmetoder som cirkulært landbrug og samdyrkning. Her er der fokus på at genbruge og optimere brugen af ressourcer og mindre spild. Det cirkulære landbrug handler blandt andet om at øge brugen af kompost og gødning eller bruge restnæringsstoffer og organisk materiale fra andre afgrøder for at forbedre jordens frugtbarhed og reducere affald. Ved samdyrkning dyrker man flere afgrøder samtidig på samme mark for at optimere brugen af ressourcer og økologiske processor.
Når økologien kombineres med smart innovation er det muligt at øge udbytterne yderligere i den økologiske produktion og samtidig sænke belastningen af klima og miljø. Det vil samtidig betyde, at landbruget går fra at være en underskudsforretning til at give et overskud på 2,7 milliarder euro, viser tallene fra Deloitte.
Desuden er der to ekstra trin i rapporten for, hvordan Holland kommer endnu tættere på de planetære grænser. Det ene er et såkaldt protein-skift, hvor 70 procent af vores fødevareproduktion er plantebaseret. Det sidste trin er en generel reduceret produktion, hvor arealerne til produktion næsten halveres. I det sidste scenarie vil samtlige planetære grænser være overholdt.
En dansk omlægning understøtter regeringsgrundlaget
Holland og Danmark har det til fælles, at begge lande har en intensiv animalsk produktion og store miljøbelastninger fra landbruget. Derfor er rapporten også interessant i en dansk sammenhæng.
I dag ender regningen for landbrugets klima- og miljøskader, oprydning og sundhedsskader hos samfundet og de fremtidige generationer. Det er de skjulte omkostninger, der ikke står på pakken med grisekød i supermarkedet, men som alligevel ender hos forbrugerne.
Dansk landbrugs regning til samfundet lyder for nuværende på 14,7 milliarder kroner, ifølge en rapport fra den økonomiske tænketank Kraka. Det tæller omkostninger til klima, havmiljø og luftforurening. Her er omkostninger for forurening af drikkevandet og øvrige negative eksternaliteter ikke en del af beregningen.
Selvom rapporten fra Deloitte tager udgangspunkt i hollandsk landbrug, rejser den også et oplagt spørgsmål i dansk sammenhæng: Hvor stor en samfundsgevinst vil det give Danmark, hvis vi omlægger vores landbrug til 100 procent økologi og dermed mindre intensiv produktion?
- Den hollandske rapport viser, at et økologisk landbrug med bedre forhold for dyrene og langt mindre belastning af natur og miljø ikke bare er muligt - det kan også være en gevinst for samfundet. Det har generelt været opfattelsen, at økologi er dyrere. Men det bliver faktisk billigere for skatteyderne. Samtidig understøtter den regeringsgrundlaget, der ligger op til, at landbrugsstøtten i højere grad målrettes økologiske og småskalalandbrug, siger Britta Riis.
