De fire krav fra Dyrenes Beskyttelses borgerforslag er skrevet ind i regeringsgrundlaget. Det er ikke en sejr, der kan mærkes i staldene endnu, men det er stort. Nu har grisene fået en dato, og politikerne noget konkret at blive holdt op på.
Der er sket noget bemærkelsesværdigt. Ja, vel faktisk historisk.
For første gang er grisene rykket helt ind i magtens centrum, i selve regeringsgrundlaget. Det betyder, at bedre forhold for grisene er blevet en del af det politiske grundlag, som den nye regering skal styre efter.
Det er stort. Kæmpestort, faktisk.
Efter en valgkamp, hvor dyrevelfærd i svineproduktionen dominerede valgdebatterne, hvor landets mest magtfulde politikere talte om halekupering og fiksering af søer, er det ikke mindre historisk at se, at regeringspartierne nu er enige om at gøre noget ved tingenes tilstand. Ikke fordi grisene har fået det bedre endnu. En pattegris overlever ikke, fordi ekstremavl har fået en slutfrist. En hale vokser ikke ud igen, fordi politikerne har formuleret en ambition. Men noget har flyttet sig, siger Britta Riis, der er direktør for Dyrenes Beskyttelse.
"Presset er kommet fra alle jer, der skrev under på borgerforslaget, delte det med jeres netværk, talte med venner og familie om grisene ved middagsbordet, bragte dem op på arbejdspladsen og blev ved med at insistere på, at danske grise fortjener bedre, siger hun. Hver underskrift er en stemme for grisene. Sammen blev de til et folkeligt krav, som ingen ansvarlig politiker kan overhøre."
En firepart med en frist
Den nye regering lægger i sit grundlag op til en såkaldt grisefirepart om fremtidens griseproduktion. Og selvom begrebet grisefirepart lyder lidt vel hjemmestrikket, kan det få afgørende betydning for millioner af danske grise fremover.
En grisefirepart betyder, at fire parter samles for at lave en aftale om, hvordan produktionen skal ændres. Det er regeringen, landbruget, natur-, dyre- og miljøorganisationer samt arbejdsmarkedets parter i fødevareerhvervet.
Målet for arbejdet er blandt andet, at vi fremover kun opdrætter de grise, vi selv kan spise, eller som kan forarbejdes herhjemme inden eksport.
Arbejdet får som udgangspunkt et halvt år. Det skal blandt andet handle om økologi, mindre brug af antibiotika, og hvordan dyrevelfærdsloven rent faktisk bliver overholdt i staldene.
Regeringen vil forbyde ekstrem avl, stoppe den ulovlige rutinemæssige halekupering, udfase fiksering af søer, stille krav om mere plads og rodemateriale og sikre, at pattegrise tidligst tages fra soen efter fire uger. Ambitionen er, at halekupering er reelt stoppet i 2030, og at ekstrem avl er stoppet i 2035.
Indtil de nye regler er på plads, vil regeringen sætte akut stop for nye konventionelle svineproduktioner og udvidelser af de eksisterende.
Ordene skal kunne mærkes
Hvis du tænker, at en del af planen næsten ordret lyder som borgerforslaget, så har du ret. Faktisk kan det blive første skridt i det livtag med den konventionelle industriproduktion, som Dyrenes Beskyttelse har efterspurgt i årtier.
At flere centrale parter sætter sig sammen for at lave en politisk aftale, lyder måske også velkendt. Endda faretruende velkendt. For løfter har der været mange af, og de er langtfra altid blevet holdt. Grisene har mærket langt færre forbedringer, end de med tiden er stillet i udsigt.
Forskellen denne gang er tidsfristen. Grisefireparten skal arbejde med en bagkant på et halvt år. Det er ikke en garanti for forandring, men efter 30 år med langsomme processer og politiske syltekrukker er en dato noget, man kan holde fast i. Noget, en regering kan holdes ansvarlig for.
Glæden over regeringsgrundlaget er stor, men vi er ikke i mål. Ordene skal omsættes til politik, der kan mærkes ude i staldene. Til mere plads. Til hele haler. Til frie søer. Til grise, der får mulighed for at leve som de dyr, de er.
Det er først der, gennembruddet bliver virkeligt.
Derfor holder Dyrenes Beskyttelse fast. Vi vil fortsat presse på for handling og minde politikerne om den frist, de nu selv har sat.
