Dyrenes Beskyttelse har modtaget årets første henvendelse om et rålam, der lå alene og trykkede sig. Men den største trussel for både moderdyret og ungen er i virkeligheden de mennesker, der unødigt vil hjælpe ungen.
Allerede fire dage inde i april modtog Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 årets første henvendelse om et rålam, der lå alene. Lammet lå og trykkede sig i en bunke kvas op ad et hus. Henvenderen ringede ind, fordi han troede, at ungen var i nød, men i telefonen blev han bedt pænt om at lade lammet være og holde afstand til dyret.
– Mange mennesker tror, at rålammet er i nød, når det ligger alene – men det er helt naturlig adfærd. Rålammets overlevelsesstrategi er at ligge helt stille og gemme sig i græs og buskadser, fordi den er meget ustabil på benene i den første levetid. Problemet opstår som regel først, når mennesker bliver i nærheden, for så tør råen ikke komme tilbage til sit lam, siger Peter Gravlund Nielsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.
Foråret er højsæson for henvendelser om rålam
I 2025 modtog Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 i alt 134 henvendelser om rålam, der lå alene og trykkede sig. De fleste henvendelser kommer i april, maj og juni, hvor rålammene bliver født og ligger skjult i naturen, mens råen er væk for at finde føde.
Ud over de mange opkald om rålam, der ligger alene, får Vagtcentralen også henvendelser om lam, der går og kalder på deres mor. Heller ikke her er der grund til bekymring.
– Kaldet bliver ofte opfattet som et tegn på, at noget er galt, men det er helt normal adfærd. Lammet kalder, fordi det venter på sin mor, men hun kommer kun tilbage til sit lam, hvis der ikke er mennesker i nærheden, siger Peter Gravlund Nielsen.
Rålam fødes fra april til juli og ligger alene det meste af døgnet i den første tid. De gemmer sig i græs og buskads, mens råen er væk. Lammet dier hos råen hen over sommeren og efteråret og bliver først selvstændigt omkring maj året efter.
