Dyrenes Beskyttelse har modtaget de første bekymrede henvendelser om harekillinger, der ligger alene i kulden. Harekillingens største trussel er dog hverken kulde eller ensomhed, men menneskehænder.
Synet af en harekilling, der lå alene tilbage ved en bænk, vakte så stor bekymring hos en kvinde, at hun kontaktede Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 sidste torsdag i januar. Her kunne man dog fortælle hende, at enlige harekillinger er et helt normalt syn fra slutningen af januar. De er faktisk et tegn på, at naturen fungerer, som den skal.
– Harekillingens overlevelsesstrategi er at ligge helt stille for sig selv. De er født med et meget kraftigt stressberedskab, og når et menneske samler dem op, går kroppen i alarm – også selvom de ikke bevæger sig. Den stress kan være så voldsom, at harekillingen dør. Derfor er den eneste rigtige hjælp at lade den være, siger Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.
Killingerne klarer sig selv
Selvom temperaturerne stadig er lave, er kulde ikke en trussel mod harekillinger. De fødes med tæt pels, som er udviklet til at modstå januarkulden og det tidlige forår. At harekillinger ligger frit fremme betyder derfor ikke, at de fryser eller er i nød. Den korte daglige diegivning giver meget fed mælk, som sikrer energi nok til, at harekillingen kan holde varmen og klare sig selv.
– Haren giver noget af den fedeste mælk blandt landpattedyr, og det er netop grunden til, at hun kun behøver at komme én gang i døgnet. Resten af tiden holder hun sig bevidst væk for ikke at afsløre killingen for rovdyr. Når haren er væk, er det altså et udtryk for omsorg – og ikke noget, der giver grund til bekymring, forklarer Michael Carlsen.
Bekymringen for harekillingerne går dog igen hvert år. I 2025 modtog Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 i alt 873 henvendelser om harekillinger. 186 af opkaldene handlede om hunde eller katte, der havde samlet en harekilling op, mens langt de fleste henvendelser kom fra borgere, der var bekymrede for harekillinger, som lå alene i landskabet. Tallene viser, at mange fortsat tror, at en enlig harekilling er i nød - men nødsituationen indtræffer ofte først, når mennesker griber ind.
Læs også: Giv sælerne ro i vinterferien
”Lad harekillingen være”
Dyrenes Beskyttelses råd er enkelt: Lad harekillinger ligge, hvor de er. De har ikke brug for mad, varme eller hjælp – og de skal ikke flyttes. En harekilling, der ligger alene, er ikke i nød. Tværtimod har den de bedste chancer for at overleve, når den får lov at ligge i fred.
Kun hvis en harekilling er tydeligt skadet eller syg, bør der handles. I de tilfælde kan Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 kontaktes for rådgivning. I alle andre situationer er det bedste, man kan gøre, at holde afstand og lade naturen gå sin gang.
– Ser du en harekilling i naturen, så lad den være. Den ligger der af en grund, og menneskelig indblanding gør mere skade end gavn, forklarer Michael Carlsen.
Hvis din hund eller kat har samlet en harekilling op, er rådet at handle hurtigt og roligt:
– Sæt harekillingen ud igen så tæt på fundstedet som muligt, gerne et let dækket sted. Det giver harekillingen de bedste chancer for at overleve og finde frem til moderen til die-tid, siger Michael Carlsen.
Læs også: Moderne landbrug sætter viben i knibe
