Kato

Kato er en blanding af Shiba og puddel, han er 8 måneder gammel og en fræk lille bandit på 8 kg. Men han er ikke bare typen som kaster sig i armene på nye mennesker, man skal fortjene hans tillid. Shibaen træder igennem ved at han er reserveret og tingene skal foregå i hans tempo.
Han er elsket hvor han kommer fra, men da Kato har ressourceforsvar, fungerer han ikke i en børnefamilie. Vi søger derfor et hjem uden børn og andre dyr, med erfaring i håndtering og træning af ressourceforsvar. Ressourceforsvar betyder at han vogter over noget som har værdi for ham, dette kan være papir, sko eller andet han har stjålet eller f.eks. et kødben som han har fået.
Kato har tidligere været alene hjemme nogle timer en gang i mellem, men dette skal naturligvis trænes på ny i forbindelse med skift af hjem. Han er lidt af en bullerbasse i forhold til andre hunde, men vil gerne lege med nogle på hans egen størrelse.
Når Kato er tryg ved sine mennesker, er han en kærlig hundefyr. Han nyder at gå ture i skoven hvor snuden er i jorden og han bare gerne vil fremad. Han vil være god til dog parkour eller agility, han hopper gerne på træstammer og sten når man er på tur. Så et hjem som har interesse i træning ville være en bonus.
Har du tid, overskud og forståelse for en hund som har brug for tid til at falde til, så kunne Kato måske være noget for dig.

Ring 88 77 43 00 Alle dage 10.00-16.00, fredag dog til 18.00
Ring 88 77 43 00 Alle dage 10.00-16.00, fredag dog til 18.00
Reference: 4V2777
Hund, Han
Race
Blanding
9 måneder og 1 uge
Få vejvisning, åbningstider og flere informationer omkring Fyns Internat

Godt at vide om at eje en hund

  • Hunde bliver typisk 8-15 år.
  • En hund bør ikke være alene mere end 5 timer dagligt.
  • Alle hunde kræver mindst 2 timers aktivering om dagen.

Ansvar

Adoption af hund er en stor beslutning, som altid bør være velovervejet og gennemtænkt. Nyhedens interesse kan fortage sig, men det gør forpligtelserne ikke. Hunde er derfor altid de voksnes ansvar, uanset hvad børn måtte love. Der er mange omkostninger ved at have hund. Ud over faste udgifter til foder, kommer forsikring, udstyr, træning og dyrlægebesøg m.m.

Trivsel

Alle hunde kræver samvær, motion og aktivering. De fleste adfærdsproblemer kan helt undgås, hvis man på forhånd ved, hvad det indebærer at have hund. De fleste problemer forekommer, når hunde ikke oplever nok og lades alene for længe. Som tommelfingerregel bør man aktivere sin hund mindst 2 time dagligt. Det kan være gåture, sporlege, pelspleje eller anden samvær. 

Tilbage til oversigten