Hugo

Hugo er en frisk og glad dreng på 4 år, som søger sig et nyt og blivende hjem, hvor man har kendskab til racen og jagthunde generelt. Vi har ikke meget information på Hugo og af samme årsag, skal man vær klar på opgaven i at træne ham i alt hvad han har brug for. Han har ikke meget træning med sig i bagagen og første opgave er at hjælpe ham til at gå pænt i snor og skabe en god kontakt med ham, så er vi ikke i tvivl om at er en rigtig god hund, der helt klart har været forsømt og der er bestemt ikke brugt den tid på ham, som han fortjener. Vi ved ikke om han kan være alene hjemme, så man skal have mulighed for træning og langsom tilvæning af dette.
Beskrivelsen af en Korthåret Hønsehund: En korthåret hønshunds jagtlyst er udpræget og skal tilfredsstilles gennem meget fysisk motion og mentalt stimulerende beskæftigelse. Den behøver desuden et godt socialt liv med nær kontakt med familien. Det er vigtigt for os, at man har sat sig ind i racen og at man både opfylder den fysiske del men bestemt også at man opfylder kravet om et socialt liv med familien.

Ring 88 77 03 07 Mandag - fredag: 9:30 - 17:00 Lørdag - søndag: 11:00 - 16:00
Ring 88 77 03 07 Mandag - fredag: 9:30 - 17:00 Lørdag - søndag: 11:00 - 16:00
Reference: 1V1627
Hund, Han
Race
Korthåret Hønsehund
4 år og 1 måned
Få vejvisning, åbningstider og flere informationer omkring Nordjyllands Internat

Godt at vide om at eje en hund

  • Hunde bliver typisk 8-15 år.
  • En hund bør ikke være alene mere end 5 timer dagligt.
  • Alle hunde kræver mindst 2 timers aktivering om dagen.

Ansvar

Adoption af hund er en stor beslutning, som altid bør være velovervejet og gennemtænkt. Nyhedens interesse kan fortage sig, men det gør forpligtelserne ikke. Hunde er derfor altid de voksnes ansvar, uanset hvad børn måtte love. Der er mange omkostninger ved at have hund. Ud over faste udgifter til foder, kommer forsikring, udstyr, træning og dyrlægebesøg m.m.

Trivsel

Alle hunde kræver samvær, motion og aktivering. De fleste adfærdsproblemer kan helt undgås, hvis man på forhånd ved, hvad det indebærer at have hund. De fleste problemer forekommer, når hunde ikke oplever nok og lades alene for længe. Som tommelfingerregel bør man aktivere sin hund mindst 2 time dagligt. Det kan være gåture, sporlege, pelspleje eller anden samvær. 

Tilbage til oversigten