Dibber

Fuld fart frem
Glade og sjove Dibber har desværre ikke prøvet meget i sit korte liv. Han har sjældent været på gåture og har heller ikke fået lov til at bruge sit kloge hoved og sin energi på en konstruktiv måde….og det skal der nu laves om på.
Selvom Dibber med sit skønne ydre vil charmere mange, er han ikke for førstegangshundeejeren. Han er en blanding af fransk bulldog, schæfer og malinois, hvilket giver ham et drive som gør, at han skal udfordres på det mentale plan. Og så skal han selvfølgelig have dækket sit daglige motionsbehov i form af gåture, hvor han kan få lov til at komme ud og lære verden at kende og få nye oplevelser.
Vi søger derfor et nyt hjem, som er klar til dagligt at træne med ham. Om det er lydighed, nose work eller noget helt tredje er ikke så vigtigt for Dibber, når bare han får ros og godbidder for veludført arbejde. I nyt hjem skal der også være god tid til at give Dibber meget nus og kæl - for det elsker han.
Når Dibber skal på tur kører han gerne med i bilen, og når han kommer ud slår han nogle gange snuden og firhjulstrækket til. På andre tidspunkter går han pænt i snor.
I tidligere hjem har han siddet i bur, når han har været alene hjemme. Det er et krav, at han ikke skal det i nyt hjem, og der skal derfor påregnes god tid til at træne alenehjemmetræningen op forfra. Selvom Dibber er vild med børn, er han så voldsom i kontakten med dem, at han ikke skal flytte ud til børn under 12 år.
Katte jagter han. Han har tidligere boet med anden hund, som han fungerede godt med. Hvis der er anden hund i nyt hjem, skal den være minimum 3 år ældre og hvile godt i sig selv.
Dipper er 1,5 år gammel, kastreret og vejer 22kg.

Ring 81 88 03 12 Telefontid: Alle ugens 7 dage kl. 10 til 16.
Ring 81 88 03 12 Telefontid: Alle ugens 7 dage kl. 10 til 16.
Reference: 20RH-5920
Hund, Han
Race
Schæfer/Fransk Bulldog/Malinoi
1 år og 4 måneder
Få vejvisning, åbningstider og flere informationer omkring Roskilde Internat

Godt at vide om at eje en hund

  • Hunde bliver typisk 8-15 år.
  • En hund bør ikke være alene mere end 5 timer dagligt.
  • Alle hunde kræver mindst 2 timers aktivering om dagen.

Ansvar

Adoption af hund er en stor beslutning, som altid bør være velovervejet og gennemtænkt. Nyhedens interesse kan fortage sig, men det gør forpligtelserne ikke. Hunde er derfor altid de voksnes ansvar, uanset hvad børn måtte love. Der er mange omkostninger ved at have hund. Ud over faste udgifter til foder, kommer forsikring, udstyr, træning og dyrlægebesøg m.m.

Trivsel

Alle hunde kræver samvær, motion og aktivering. De fleste adfærdsproblemer kan helt undgås, hvis man på forhånd ved, hvad det indebærer at have hund. De fleste problemer forekommer, når hunde ikke oplever nok og lades alene for længe. Som tommelfingerregel bør man aktivere sin hund mindst 2 time dagligt. Det kan være gåture, sporlege, pelspleje eller anden samvær. 

Tilbage til oversigten