Thilde

Fineste Thilde er kommet ind til os, da hun ikke fungerede med familiens lille barn, hun søger derfor et nyt hjem hvor der ikke bor små børn eller hvor der kommer små børn på besøg. Hvis der er børn i hjemmet, så er de over 15 år, rolige og hundevante. Fineste Thilde hviler godt i sig selv, hun er en aktiv, glad og rolig hundepige der elsker at komme ud på lufteeventyr. Hun springer selv ind og ud af bilen så ny ejer skal lige være klar på at gribe hende, så hun lander blødt på sine små fine ben, og hun stikker snuden i jorden så snart hun får muligheden. Fineste Thilde elsker at lave tricks, og hun vil elske at komme med til en træning, hvor hun kan få lov at arbejde for godbidder, om det er Nosework, dogdancing, lydighed eller noget helt fjerde, betyder ikke så meget, bare den fineste Thilde kommer ud og bliver aktiveret og mentalt stimuleret. Fineste Thilde værdsætter alt den opmærksomhed hun kan få fra sin ejer, hun elsker at putte sig, sidde sammen i sofaen og få nus og kæl. Hun elsker at få gæster og tager gladelig imod med logrende hale og en masse gøen. Da hun er en lille fin hund med et stort gø-potentiale, vil nyt hjem i hus med have i rolige omgivelser, blive prioriteret. Fineste Thilde er ikke ret glad for andre hunde, så derfor er der ikke andre hunde i hendes nye hjem. Hun har et godt hundesprog og kan måske med tiden, med den rette træning og i hendes eget tempo, få sig en gå-tur hundeven. Fineste Thilde søger også et hjem hvor der er tid og ro til at give hende nogle gode oplevelser, et hjem hvor hun bliver “den eneste ene”-hund. Når hun er faldet til i nyt hjem, kan hun være alene hjemme, når bare hun har hele slottet at bevæge sig rundt i.

Thilde er en intakt tæve, af racerne Jack Russel og Dansk Svensk Gårdhund, på snart 6 år og hun vejer 7,4 kg.

Ring 81 88 03 12 Telefontid: Alle ugens 7 dage kl. 10 til 16.
Ring 81 88 03 12 Telefontid: Alle ugens 7 dage kl. 10 til 16.
Reference: 5V1303
Hund, Hun
Race
Dansk-Svensk Gårdhund
5 år og 11 måneder
Få vejvisning, åbningstider og flere informationer omkring Roskilde Internat

Godt at vide om at eje en hund

  • Hunde bliver typisk 8-15 år.
  • En hund bør ikke være alene mere end 5 timer dagligt.
  • Alle hunde kræver mindst 2 timers aktivering om dagen.

Ansvar

Adoption af hund er en stor beslutning, som altid bør være velovervejet og gennemtænkt. Nyhedens interesse kan fortage sig, men det gør forpligtelserne ikke. Hunde er derfor altid de voksnes ansvar, uanset hvad børn måtte love. Der er mange omkostninger ved at have hund. Ud over faste udgifter til foder, kommer forsikring, udstyr, træning og dyrlægebesøg m.m.

Trivsel

Alle hunde kræver samvær, motion og aktivering. De fleste adfærdsproblemer kan helt undgås, hvis man på forhånd ved, hvad det indebærer at have hund. De fleste problemer forekommer, når hunde ikke oplever nok og lades alene for længe. Som tommelfingerregel bør man aktivere sin hund mindst 2 time dagligt. Det kan være gåture, sporlege, pelspleje eller anden samvær. 

Tilbage til oversigten