Oreo

Lækre lille, Oreo-fyr søger nyt hjem.

Krav til nyt hjem:

- hus i rolige omgivelser

- hvis anden hund skal det være det rette match

- pelspleje

Selvom Oreo er en lille fyr har han en stor personlighed og ved godt hvad han vil her i livet. Dette indebærer masser af kontakt og nus og gerne gåture hvor han kan bruge sin lille næse.

Oreo er en lille selskabspapegøje og hvis han mener det er tid til opmærksomhed skal han nok fortælle os det. Da han kan være gøende, vurderer vi at han ikke skal bo i lejlighed. Vi vurderer at han ikke har oplevet det helt store i hans liv, hvorfor det skal forventes, at nye situationer skal tilvænnes og trænes.

Oreo er glad for andre små hunde, han er meget intens i sit samvær med dem og kan derfor blive for meget for nogle hunde. Hvis der er hund i nyt hjem, skal det være det rette match.

Vi har på internatet været nødt til at klippe Oreo helt korthåret da hans pels var meget filtret og han havde tydelige smerter grundet dette. Faktisk var det så slemt at vi ikke kunne komme til ham. Efter han blev klippet, var Oreo som forvandlet. En rigtig lille kontaktsøgende nussegøj. Ny ejer må være indstillet på at Oreo kræver pelspleje og håndtering skal trænes.

Hvilke erfaring Oreo har med børn ved vi ikke, men vi vurderer Oreo kan bo med børn der forstår at respektere en lille hunds grænser.

Ligeledes ved vi ikke om Oreo er vant til kat og da han har en god vokal, tænker vi han vil bruge den overfor katten. Med en god sammenføring og en rolig kat vurderer vi at Oreo kan bo med kat.

Nyt hjem skal være indstillet på at alene hjemme træning skal startes op på ny.

Bilkørsel synes Oreo ikke er det mest behagelige, men vi vurderer, at man ved rette træning og tilvænning kan blive en god køremakker.

Oreo er en intakt hanhund, lille blanding og vejer 2,8 kg

Ring 81 88 03 12 Telefontid: Alle ugens 7 dage kl. 10 til 16. Lukket mellem kl. 12 til 13.
Ring 81 88 03 12 Telefontid: Alle ugens 7 dage kl. 10 til 16. Lukket mellem kl. 12 til 13.
Reference: 5V4616
Hund, Han
Race
Blanding
6 år og 5 måneder
Få vejvisning, åbningstider og flere informationer omkring Roskilde Internat

Godt at vide om at eje en hund

  • Hunde bliver typisk 8-15 år.
  • En hund bør ikke være alene mere end 5 timer dagligt.
  • Alle hunde kræver mindst 2 timers aktivering om dagen.

Ansvar

Adoption af hund er en stor beslutning, som altid bør være velovervejet og gennemtænkt. Nyhedens interesse kan fortage sig, men det gør forpligtelserne ikke. Hunde er derfor altid de voksnes ansvar, uanset hvad børn måtte love. Der er mange omkostninger ved at have hund. Ud over faste udgifter til foder, kommer forsikring, udstyr, træning og dyrlægebesøg m.m.

Trivsel

Alle hunde kræver samvær, motion og aktivering. De fleste adfærdsproblemer kan helt undgås, hvis man på forhånd ved, hvad det indebærer at have hund. De fleste problemer forekommer, når hunde ikke oplever nok og lades alene for længe. Som tommelfingerregel bør man aktivere sin hund mindst 2 time dagligt. Det kan være gåture, sporlege, pelspleje eller anden samvær. 

Tilbage til oversigten