Bodil

Bodil og hendes søskende kom som en uventet overraskelse, efter at have haft deres mor Birthe boende i knap en måned. Hun var indfanget tæt på internatet, hvor hun havde rendt rundt sammen med en anden kanin, Brownie, som vi efterfølgende også fik indfanget. Vi tænker at det er ham der er far til ungerne.

Mor og unger har haft den store glæde af at komme i pleje, så Birthe fik ro væk fra de andre kaniner i afdelingen, så hun kunne slappe af og være en god mor for sine unger. Derfor er ungerne også vokset op i en almindelig familie, hvor de har haft en stor base de kunne rende rundt i.

De er vant til de dagligdagslyde der følger med i et hjem. Husets teenagedatter, til at hjælpe med at nusse dem alle. Og ellers kunne holde øje med de andre pelset beboere i huset, nemlig kattene.

Nu er de alle tilbage på internatet de er alle nysgerrige og undersøger gerne alt hvad de kommer i nærheden af. De er ikke vant til at blive løftet på, men slapper hurtigt af, hvis man er nødt til at tage dem op.

Ring 87 33 44 40
Reference: 8V90
Kanin, Hun
Race
Dværgkanin blanding
5 måneder og 2 uger
Få vejvisning, åbningstider og flere informationer omkring DANSK DYREVÆRN ÅRHUS

Godt at vide om at eje en kanin

  • Kaniner kan blive op til 12 år gamle
  • De er typisk mest aktiv ved skumring og om natten
  • Man bør altid have mere end én kanin

Ansvar

Kaniner er sociale og territoriale dyr. For at sikre at dyrene kan enes anbefales neutralisering, rigeligt med plads og muligheder for skjul.  Der kan være særlige pasningsbehov for de forskellige racer, f.eks. skal angorakaniners pels plejes flere gange dagligt. Sæt dig derfor altid grundigt ind i den enkelte races specifikke pasningsbehov.

Trivsel

Kaniner holdes bedst i store anlæg ude eller fritgående inde. Holdes de i bur, bør de dagligt have adgang til et større område hvor de har mulighed for at skjule sig, grave og gnave. Kaniner skal dagligt have frisk foder og vand og gnavemateriale som frugtgrene skal altid være tilgængeligt for at sikre et naturligt tandslid.

Tilbage til oversigten