Speedi

Sødeste Speedi som er fundet på en legeplads savner en sød familie. Vi mistænker at hun er blevet efterladt. Der er ingen tvivl om at hun har haft et hjem, for hun var steriliseret, men desværre ikke mærket. Hun er som man kan se en fin lille hermelin blanding og vejer 850 g. Hun er sød og rar, nysgerrig og hun er en hurtig lille en, derfor navnet Speedi. Man skal være forsigtig omkring hende, men når hun er tryg kan man kæle hende lige så forsigtigt. Hun er meget renlig og hun er dygtig til at bruge bakken. Vi vurdere at hun ikke skal til et hjem med små børn. Dog skal hun kun til et hjem hvor hun på sigt kan sammenføres med en anden kanin. Hun viser nemlig stor interesse for de andre kaniner her på internatet. Søde Speedi er steriliseret, chippet og vaccineret.

Kaniner skal have korrekt fodring, god plads, og mulighed for at bruge deres sanser, både ift. at grave, søge føde, gnave og opleve. Vi anbefaler at man sætter sig grundigt ind i det at have kanin, og henviser glad til www.frikanin.dk Alt for mange kaniner lever et usselt liv i for små bure og med ingen aktivitet, forkert fodring og som følge heraf en dårlig livskvalitet. Vi sender kun vores kaniner ud i seriøse hjem med indsigt. Her på internatet er vores kaniner vant til at være ude. Ring endelig og få en snak for yderligere oplysninger. Vores kaniner koster kr. 500,- og er altid vacc. og chippet. Besøg kan kun ske efter forudgående aftale på alle hverdage. Søndage UDEN forudgående aftale kl.11-13.

Ring 29 47 89 48 Telefontid: Mandag til fredag: 11:00 - 12:00
Ring 29 47 89 48 Telefontid: Mandag til fredag: 11:00 - 12:00
Reference: 12V758
Kanin, Hun
Race
Hermelin
2 år og 2 uger
Få vejvisning, åbningstider og flere informationer omkring Falsters Internat

Godt at vide om at eje en kanin

  • Kaniner kan blive op til 12 år gamle
  • De er typisk mest aktiv ved skumring og om natten
  • Man bør altid have mere end én kanin

Ansvar

Kaniner er sociale og territoriale dyr. For at sikre at dyrene kan enes anbefales neutralisering, rigeligt med plads og muligheder for skjul.  Der kan være særlige pasningsbehov for de forskellige racer, f.eks. skal angorakaniners pels plejes flere gange dagligt. Sæt dig derfor altid grundigt ind i den enkelte races specifikke pasningsbehov.

Trivsel

Kaniner holdes bedst i store anlæg ude eller fritgående inde. Holdes de i bur, bør de dagligt have adgang til et større område hvor de har mulighed for at skjule sig, grave og gnave. Kaniner skal dagligt have frisk foder og vand og gnavemateriale som frugtgrene skal altid være tilgængeligt for at sikre et naturligt tandslid.

Tilbage til oversigten