Buddy

Smukke Buddy er Indleveret på Brande Internat sammen med sin mor og sine søskende, via vores vagtcentral for Dyrenes Bekyttelse 1812.

Buddy har været så heldig, at være ude i en af vores gode plejefamilier, sammen med sin mor og sine søskende. Plejefamilien fortæller her om Buddy:

Buddy er en sød og fin sort hankat med fin blød og blank pels. Han er lidt forsigtig og en smule tilbageholden i søskendeflokken.

Han er nysgerrig og legesyg og holder sig ikke tilbage men er hurtig til at trække sig ved nye ting, lyde osv.

Han vil gerne kæles når man tager ham op, men han er ikke selv opsøgende på nus og kontakt når han er i lege- og oplevelseshumør. Når han lige har sovet og vågner, ruller han sig ofte om på ryggen for at blive nusset på maven indtil han pludselig suser afsted.

Buddy har ikke mødt andre katte end sin egen søskendeflok og mor. Han har mødt støvsuger, kost og moppe og holder sig meget på afstand når noget larmer.

Han er endnu ikke så modig i forhold til nyt. Når han hører hundene udenfor basen, holder han øjne og ører åbne for at fornemme om der er fare på færde.

Buddy er glad for at lege med især sin søster Blomst. Buddy har mødt teenagere og dem har han haft det fint med at snakke med.

Hvid Buddy eller nogle af hans søskende, kunne være et match for dig, så ring endelig til Brande Internat på tlf: 97187123 og lav en aftale med os.

Ring 97 18 71 23 Telefontider: Man.- fre. 8.00-10.00 og 17.30-18.30. Uden for dette tidsrum passer vi telefonen så vidt det er muligt, men da vi er hos dyrene kan det være svært. Svare vi ikke, så indtal navn og telefonnr, samt hvad det drejer sig om, så ringer vi tilbage
Ring 97 18 71 23 Telefontider: Man.- fre. 8.00-10.00 og 17.30-18.30. Uden for dette tidsrum passer vi telefonen så vidt det er muligt, men da vi er hos dyrene kan det være svært. Svare vi ikke, så indtal navn og telefonnr, samt hvad det drejer sig om, så ringer vi tilbage
Reference: 10V2084
Kat, Han
Race
Huskat
Få vejvisning, åbningstider og flere informationer omkring Brande Internat

Godt at vide om at eje en kat

  • Katte bliver typisk 12-14 år gamle
  • Langhårede katte har brug for pelspleje flere gange ugentligt.
  • Katte er nysgerrige og legesyge dyr, som har brug for masser af aktivering for at trives.

Ansvar

Som katteejer bør du altid få din kat mærket, registreret, neutraliseret og forsikret. En ikke-neutraliseret hunkat med fri adgang til udearealer vil med stor sandsynlighed blive drægtig før eller siden. Her er det hunkattens ejer, som i sidste ende bærer ansvaret for killinger og nye kærlige hjem kan være svære at finde.

Trivsel 

Den optimale måde at have kat på, er når katten har en fast indendørs base med fri adgang til udearealer væk fra trafikerede veje. Her har katten de bedste muligheder for at udfolde sin naturlige adfærd. Vælger man at holde indekat, kræver det en langt større tids- og ressourcemæssig indsats fra ejerens side. Indekatte kræver dagligt berigende aktiviteter, samvær og stimuli.

Tilbage til oversigten