Maggie

Søde Maggie er kommet til Brande internat, da tidligere ejere desværre ikke kunne beholde hende længere. Dette skyldtes at Maggie ikke kunne fungere som indekat og derfor skal have et hjem med mulighed for at komme udenfor. Tidligere ejer beskriver Maggie som en meget nysgerrig kat og trofast. Hun følger gerne sin ejer rundt i huset og elsker at være inddraget i hverdagens hændelser. Maggie er også en meget aktiv og selvstændig kat, som elsker at lege og udforske. Maggie er også en meget frygtløs kat, som synes at støvsugeren er en sjov skabning og vand er hun heller ikke bange for.
Vi søger et hjem til Maggie hvor hun får muligheden for at komme udenfor og et hjem som er fyldt med kærlighed. Hvis du kunne have lyst til at møde Maggie, så kontakt os endelig på 97187123 og lav en aftale.
Godt at vide om at eje en kat
- Katte bliver typisk 12-14 år gamle
- Langhårede katte har brug for pelspleje flere gange ugentligt.
- Katte er nysgerrige og legesyge dyr, som har brug for masser af aktivering for at trives.
Ansvar
Som katteejer bør du altid få din kat mærket, registreret, neutraliseret og forsikret. En ikke-neutraliseret hunkat med fri adgang til udearealer vil med stor sandsynlighed blive drægtig før eller siden. Her er det hunkattens ejer, som i sidste ende bærer ansvaret for killinger og nye kærlige hjem kan være svære at finde.
Trivsel
Den optimale måde at have kat på, er når katten har en fast indendørs base med fri adgang til udearealer væk fra trafikerede veje. Her har katten de bedste muligheder for at udfolde sin naturlige adfærd. Vælger man at holde indekat, kræver det en langt større tids- og ressourcemæssig indsats fra ejerens side. Indekatte kræver dagligt berigende aktiviteter, samvær og stimuli.
Tilbage til oversigten