Bella

Denne søde kat hedder Bella og hun er bare godheden selv. Hun har været så meget igennem inden hun kom på internat. Hun er fundet på en forladt ejendom med et stort sår på siden, da hun var hoppet ud af et knust vindue. Nu er hun helet fint og hun har fået det så godt. Hun er en rigtig dejlig kat som er utrolig kælen og tillidsfuld og meget snakkende. Hun er meget kontaktsøgende og følger os som en lille hund når hun ser os. Hun er jo lidt op i årene og når hun sover, sover hun tungt, for hun hører ikke så godt mere. Vi håber virkelig er der sidder et enligt menneske/par som ønsker sig en bedste ven, for der er ingen tvivl om at Bella vil give det tre dobbelte af kærlighed igen. Hun skal kun til et hjem med adgang til en have og uden andre husdyr. Bella er steriliseret, chippet og vaccineret. Besøg kan kun ske efter forudgående aftale inden for vores åbningstider.

Ring 54 44 15 40 Telefontid: Mandag - fredag: 11:00 - 17:30. Søndag: 11:00 - 14:00
Ring 54 44 15 40 Telefontid: Mandag - fredag: 11:00 - 17:30. Søndag: 11:00 - 14:00
Reference: 20CK-0199
Kat, Hun
Race
Huskat
11 år og 3 uger
Få vejvisning, åbningstider og flere informationer omkring Falsters Internat

Godt at vide om at eje en kat

  • Katte bliver typisk 12-14 år gamle
  • Langhårede katte har brug for pelspleje flere gange ugentligt.
  • Katte er nysgerrige og legesyge dyr, som har brug for masser af aktivering for at trives.

Ansvar

Som katteejer bør du altid få din kat mærket, registreret, neutraliseret og forsikret. En ikke-neutraliseret hunkat med fri adgang til udearealer vil med stor sandsynlighed blive drægtig før eller siden. Her er det hunkattens ejer, som i sidste ende bærer ansvaret for killinger og nye kærlige hjem kan være svære at finde.

Trivsel 

Den optimale måde at have kat på, er når katten har en fast indendørs base med fri adgang til udearealer væk fra trafikerede veje. Her har katten de bedste muligheder for at udfolde sin naturlige adfærd. Vælger man at holde indekat, kræver det en langt større tids- og ressourcemæssig indsats fra ejerens side. Indekatte kræver dagligt berigende aktiviteter, samvær og stimuli.

Tilbage til oversigten