Michelle Braganza har en travl tilværelse: Om morgenen er hun konditor, og resten af
døgnet er hun dyreredder. Et frivilligt virke, der giver hende mening med tilværelsen.
Dyreredningsbilen ruller i rask fart ad den jyske motorvej, da Michelle Braganza tager imod opkaldet fra Dyrenes Beskyttelse. Vi har aftalt et interview om hendes frivillige arbejde med dyreredning, og det må altså klares, mens hun kører mod Auning i Østjylland på vej til endnu en opgave. En dårligt gående kat havde brug for hjælp, men kunne ikke fanges, og nu skal kattefælden samles op.
– Jeg har lige 30 minutter, før jeg er i Auning, fortæller dyreredderen med en accent, der til forveksling minder om Hendes Majestæt Dronning Marys.
Michelle, der har indiske og portugisiske rødder, er frivillig kredsformand og vildtplejer i Dyrenes Beskyttelse i Aarhus. Et travlt job, der heldigvis passer eksilenglænderen ret godt. ”Jeg har lidt svært ved at sidde stille”, fortæller hun i telefonen. Og hendes ’ud over stepperne-energi’ forklarer også meget godt, hvorfor hun alene i 2025 havde mere end 1.000 sager.
Vækkeuret ringer allerede klokken 3.30. Her skal Michelle Braganza op for at passe sit job som konditor i en kantine ved Aarhus Universitet. Klokken 11.30 har hun fri og hopper direkte ind bag rattet i dyreredningsbilen for at hjælpe alverdens dyr.
Hovedet rammer typisk puden omkring klokken 21, medmindre der er flere dyr, der har brug for hjælp. I weekenderne har hun fri – altså fra kagebagningen. Her kører hun selvfølgelig stadig Aarhus-området tyndt for diverse dyreredningssager.
– Mit frivillige job i Dyrenes Beskyttelse er min måde at sige tak på og give lidt tilbage til dyrene, siger dyreredderen, mens hun samler den tomme kattefælde op i Auning.
En ny sag tikker ind. Denne gang er det en syg og muligvis herreløs kat, der har brug for hendes hjælp, og Braganza er hurtigt tilbage på motorvejen.
Fra modløs til kendis
Dyr har altid haft en særlig betydning for Michelle Braganza. Som ung i London følte hun sig ofte ensom, men når hun var i selskab med dyr, følte hun sig aldrig alene. Derfor udgjorde besøgene hos mosteren, der havde hund, et frirum for Michelle.
For omkring 27 år siden kom Michelle Braganza til Danmark med drømmen om at arbejde med dyr, enten som dyrlæge eller veterinærsygeplejerske. Men det danske sprog var svært at lære, og hun måtte overgive sig til tanken om, at det nok ville være umuligt at tage en dansksproget uddannelse.
En annonce fra Dyrenes Beskyttelse blev hendes redning. Organisationen søgte frivillige til dyreredningen, og Michelle Braganza tog til en introduk-tionsaften, der ændrede hendes liv.
Den lille englænder på 158 centimeter med gebrokkent dansk blev overbevist af områdeformanden om, at der nok skulle være en plads til hende i frivilligkorpset. Siden den aften har hun været frivillig for dyrene.
– Jobbet har givet mig en mening med tilværelsen. Det har været svært at finde venner i et nyt land, men som frivillig har jeg mødt en masse skønne mennesker, der alle har den samme passion og kærlighed til dyrene som mig, siger hun.
Når Michelle Braganza i dag kommer ud til en sag i sin sortbrune jakke med "Dyrenes Beskyttelse" på ryggen, bliver hun fra tid til anden genkendt. Hun har nemlig flere gange medvirket i tv-indslag.
– Jeg er jo bare den her lille brune kvinde fra England, og nu bliver jeg genkendt på gaden i Aarhus. Det er lidt vildt, siger hun begejstret.
”Miiiaav”, lyder det pludselig i telefonen. Braganza er tilbage i bilen efter at have hentet den syge kat, der nu sidder på bagsædet og gør sig bemærket på vej til internatet i Aarhus.
Jobbet har givet mig en mening med tilværelsen. Det har været svært at finde venner i et nyt land, men som frivillig har jeg mødt en masse skønne mennesker, der alle har den samme passion og kærlighed til dyrene som mig.
Michelle Braganza, frivillig kredsformand og vildtplejer hos Dyrenes Beskyttelse
En hverdag med havørn i baghaven
Michelle Braganza fortæller, at hun af og til bliver mødt med store, spørgende øjne, når hun kommer ud til en opgave. Hun kan godt se, hvad folk tænker: Hvordan skal den lille kvinde dog kunne håndtere en stor havørn eller en odder? Men dronningen af dyreredning ved godt, hvordan man skal håndtere dyrene.
En af de redningsaktioner, der har gjort størst indtryk på hende, var netop af en havørn. Michelle Braganza havde aldrig set en havørn før, og pludselig var hendes vildtplejestation med volieren i baghaven midlertidigt hjem for en kæmpe rovfugl. Her skulle den passes og plejes, før den kunne genudsættes i naturen.
Hendes børn på 21 og 24 år har efterhånden vænnet sig til den lidt usædvanlige livsstil. Førhen syntes de, at det var lidt spændende med alle de dyr.
– Men nu er det efterhånden hverdag, at der er en havørn eller andre forunderlige dyr i baghaven.