Alt ser på papiret godt ud, når 17 millioner danske grise transporteres ud af landet. Men beskyttelsen af grisene og kontrollen med transporterne er fyldt med huller. Det viser Dyrenes Beskyttelses kulegravning. Her er de fem største svigt.
Første lag: Reglerne beskytter ikke grisene godt nok
Selv på papiret er der faktisk problemer. Høje temperaturer er kritiske for grise, som ikke kan svede og derfor er ekstra følsomme over for varme. Ved 30 °C begynder smågrise at lide af varmestress, og når temperaturen nærmer sig eller overstiger 40 °C, risikerer de i værste fald at dø af varme. Alligevel tillader kravene fra Fødevarestyrelsen, at transporterne må blive op til 30 °C, og i kortere perioder op til 35 °C.
– Transporterne må som udgangspunkt køres lige til kanten for, hvornår varmen bliver ekstrem for grisene – og faktisk også noget varmere. Det er utilstrækkelig beskyttelse af dyrene og et af mange tegn på, at den mere end 20 år gamle lovgivning på området er indrettet på erhvervets præmisser, siger Ditte Erichsen, dyrlæge og ekspert i dyretransporter hos Dyrenes Beskyttelse.
Andet lag: Ingen kender reelt temperaturen hos grisene
På papiret skal alle grisetransporter have temperatursensorer og alarmsystemer, som skal sikre grisene mod farlig varme. Men stikprøvekontroller i 2022 og 2023 viser, at knap halvdelen af systemerne er fejlbehæftede: Nogle måler forkert, andre virker slet ikke, og flere slår ikke alarm ved kritiske temperaturer. Et studie fra Aarhus Universitet har desuden vist, at sensorerne i en moderne grisetransport var placeret i ydervæggene og derfor i praksis målte noget, der mindede om udetemperatur. Om sommeren kunne målingerne ligge op til 10 grader under den reelle temperatur inde i lastbilen, hvor grisene står tæt pakket. Dermed bliver de formelle temperaturgrænser i praksis umulige at håndhæve.
– Kontrolsystemet ser fint ud på papiret, men er i praksis næsten blindt. Det betyder, at mange overtrædelser aldrig opdages, og at grisene betaler prisen med varmestress og i værste fald en smertefuld død, siger Ditte Erichsen.
Læs mere: Ingen ved, hvor varmt grisene har det på transporter
Tredje lag: Smuthuller tillader ekstra lange og varme ture
Selvom kravene til beskyttelse af grise er begrænsede, udnyttes smuthuller til at gøre transporter længere og varmere end loven tilsiger. Et stigende antal transporter registreres med såkaldte samlesteder som turens slutdestination. Her ender turen og danske myndigheders kontrol, men i virkeligheden fungerer samlestedet ofte kun som kort stop, før grisene køres videre. Dyrenes Beskyttelse skyggede en transport til et samlested i Norditalien, hvor grisene havde krav på 48 timers hvil med foder og vand. Men turen fortsatte efter en kort pause i samme lastbil, og sendte grisene videre på en ulovlig lang og varm tur. Videooptagelser har også vist danske grise, der omlæsses direkte fra én lastbil til en anden på samlestederne.
– Når man kan bruge samlesteder som et fiktivt endemål og bagefter fortsætte turen i hemmelighed, underminerer det hele systemet. Det er fuldstændig uforeneligt med et minimum af beskyttelse af dyrene, siger Ditte Erichsen.
Læs mere: Tusinder af grise sendes afsted i blinde
Fjerde lag: Langt mellem politianmeldelser
Når transportører alligevel afsløres i brud på reglerne, bør straffen kunne mærkes. Men Fødevarestyrelsens egen evalueringsrapport og aktindsigter viser, at sanktioneringen er blevet mere tandløs. På ét år faldt antallet af politianmeldelser mod transportører af dyr fra 1.763 i 2022 til 147 i 2023, mens antallet af indskærpelser steg fra 538 til 1.960. For grisetransporter var der i første halvår af 2025 296 indskærpelser, men kun 66 politianmeldelser. Det betyder, at grove overtrædelser typisk kun udløser en mild påtale og et gebyrbelagt kontrolbesøg, mens egentlige straffesager bliver mere sjældne.
– Når tusindvis af grise sendes ud på lange transporter, og alvorlige overtrædelser mest udløser papirnusseri i stedet for reelle straffe, sender det et klart signal til branchen: Man kan løbe en stor risiko for dyrene til en meget lille pris. Det er stik imod EU’s krav om, at sanktioner skal være effektive og afskrækkende, forklarer Ditte Erichsen.
Femte lag: Transportfirmaer slipper afsted med svigt
Selv i de sager, der faktisk politianmeldes, ender transportørerne alt for sjældent med en straf. En gennemgang af 21 konkrete sager om alt for varme grisetransporter i sommeren 2022 viser, at én sag har resulteret i en bøde, mens 14 afsluttede sager er blevet henlagt af politiet. Ofte sker det, fordi overtrædelserne er begået i udlandet, fordi vognmanden er udenlandsk, eller fordi efterforskningen vurderes for ressourcekrævende. Den ene bøde lød på 7.000 kroner for at have kørt grise i mere end 10 timer ved for høje temperaturer – et beløb, der på ingen måde står mål med dyrenes lidelser eller indtjeningen ved transporterne. Samtidig står udenlandske vognmænd for langt de fleste grisetransporter ud af Danmark, hvilket yderligere gør det nemt at undgå ansvar på tværs af grænser. I praksis bliver det næsten risikofrit at presse grisene gennem ulovligt varme transporter.
– Det skriger til himlen, at man kan stuve hundreder af grise sammen på en glohed lastbil, overskride temperaturgrænserne i timevis og alligevel gå stort set fri. Når næsten alle sager om alt for varme transporter falder til jorden, viser det, at de nuværende regler og redskaber på tværs af landegrænser ganske enkelt ikke beskytter dyrene, siger Ditte Erichsen.
Læs mere: Politiet dropper sager om alt for varme grisetransporter
Konklusion: Et system designet til at holde hjulene i gang
Lag for lag tegner der sig et klart billede af, at reglerne er for svage, målingerne er utroværdige, smuthullerne er systematiske, sanktionerne er for milde, og selv de værste sager ender alt for sjældent med reel straf. Resultatet er, at millioner af smågrise hvert år sendes ud på lange, varme og belastende transporter, som på papiret ser lovlige ud, men i praksis udsætter dyrene for alvorligt svigt.
For Dyrenes Beskyttelse er det tydeligt, at problemerne ikke kan løses med småjusteringer af kontrol og papirarbejde. Der er brug for et markant opgør med de lange grisetransporter, skærpede temperatur- og tidsgrænser, reelle pauser for dyrene og sanktioner, som faktisk kan mærkes.
– Så længe systemet grundlæggende er indrettet efter, at transporterne skal kunne køre videre for enhver pris, vil grisene blive taberne. Vi har brug for regler og kontrol, der tager udgangspunkt i dyrenes grænser – ikke i lastbilens rækkevidde, siger Ditte Erichsen.
