Straffen for dårlig behandling af dyr har ikke altid været lige hård. Engang kunne man slippe afsted med en bøde på ti kroner svarende til knap 450 kroner i dag. Vi har set nærmere på, hvordan dyremishandling er blevet sanktioneret årti for årti i de tidlige år af Dyrenes Beskyttelses historie.
Det er efterhånden rigtig mange år siden, at den første lov mod svigt af dyr blev vedtaget. Og som med så meget andet i Dyrenes Beskyttelses lange historie, er straffen for mishandling af dyr blevet hårdere i takt med, at synet på dyr har ændret sig. Engang måtte dyr ikke plages - i dag er det et lovkrav at give dem et liv, der er værd at leve, og hvor de bliver anerkendt som væsener med værdi og skal behandles med respekt og omsorg.
I nogle af Dyrenes Beskyttelses helt gamle medlemsblade gemmer sig korte historier om konkrete tilfælde, hvor dyr er blevet så dårligt behandlet af mennesker, at det er blevet straffet. Vi sætter dig ind i lovens udvikling og giver dig et særligt indblik i straffeudmøntningen i nogle af de gamle sager.
Tre gamle medlemsblade fra år 1880, 1900 og 1941. Foto: Arkiv / Dyrenes Beskyttelse.
1857: Lov mod dyrplageri
Dyrplageri bliver forbudt, så især grove tilfælde af dyremishandling bliver straffet med bøde eller fængsel.
1916: Dyreværnslov
Vanrøgt eller anden uforsvarlig behandling af dyr bliver gjort ulovlig.
1950: Lov mod unødig lidelse
Ny og strammere dyreværnslov, som fastslår, at dyr skal behandles forsvarligt, og at de ikke må blive udsat for unødig lidelse eller overanstrengelse.
1979: De fem friheder
FAWC formulerer retningslinjer for dyrevelfærd med krav om at holde dyr fri af sult og tørst, ubehag og smerte, skade og sygdom, frygt og lidelse samt at give dem frihed til at udtrykke normal adfærd.
1991: Opdateret dyreværnslov
Dyr anerkendes som væsener med værdi og skal behandles med respekt og omsorg.
2020: Dyrevelfærdslov
Krav til ikke kun at beskytte dyr mod dårlig behandling, men at give dem et liv, der er værd at leve. Det sker, i anerkendelse af at dyr er levende og sansende væsener.
2025: Hårdere straffe
Den danske regering foreslår at udvide strafferammen for dyremishandling fra to til seks år. Forslaget vil blive behandlet i begyndelsen af 2026.
1905
Den første lov imod svigt af dyr, loven mod dyrplageri, blev vedtaget i 1857. Inden da var dyr ikke beskyttet med lov. I begyndelsen af 1900-tallet var der derfor efterhånden kommet et betydeligt fokus på forsvarlig og uforsvarlig behandling af dyr, og det at plage dyr var forbudt. I de gamle medlemsblade er særligt to grumme sager fra den tid blevet beskrevet.
Sild med søm
En 16-årig dreng fik en bøde på 50 kroner, svarende til over 4.000 kroner i dag, da han i januar år 1905 blev grebet i at fodre måger med sild, som var stukket med søm. Forseelsen skete på Dronning Louises bro i København, og drengens far betalte bøden.
Cigar i hundeøje
En anden mand blev samme år arresteret, da han på Fredens Bro i København en februardag valgte at stikke en brændende cigar i en tilfældig gravhunds øje, hvorefter han kastede hunden i søen, så den druknede. Manden slog desuden hundens ejer til jorden og kom op at skændes mod politiet. Han blev efterfølgende anholdt. Sagen forventedes derefter at komme for retten, om end Dyrenes Beskyttelse ikke havde stor tiltro til, at straffen ville blive hård nok. Hvad straffen endte med at blive er desværre ikke nævnt i omtalen.
1917
I 1917 var vanrøgt eller anden uforsvarlig behandling af dyr året forinden blevet gjort ulovlig med dyreværnsloven. Dyrenes Beskyttelse fik dette år hele 581 dyrplagerianmeldelser. Af dem har foreningen fundet grund til at politianmelde 84 tilfælde. Det resulterede i syv aflivede heste, 16 tilfælde, hvor der blev givet tilhold, i syv tilfælde blev der beordret dyrlægebehandling, i 19 tilfælde blev der idømt bøder, og så blev der givet 21 advarsler.
Sultne kreaturer
Hr. Larsen fra Midtfyn og hans hustru blev anmeldt til Dyrenes Beskyttelse i februar år 1917, fordi de var bortrejst uden at fodre deres høns. Kredsformanden inspicerede sagen og anmeldte parret til Birkekontoret. Sagen kom for retten og resulterede i en bøde på ti kroner svarende til 439 kroner i dag.
Lemlæstet får
En mand på Fyn fik ligeledes en bøde for at sælge et får, som han mente, han havde slået ihjel med en økse. Men fåret var ikke dødt under transporten, og da det ikke havde fået skåret halsen over, som det burde, blev han anmeldt for dyreplageri. Det resulterede også i en bøde på ti kroner.
Flere eksempler på sager om dårlig behandling af dyr fra et medlemsblad i 1917. Foto: Arkiv / Dyrenes Beskyttelse.
1929
I 1929 blev der indgivet i alt 457 dyrplagerianmeldelser. Hele ni af sagerne blev afsluttet med polititilhold, mens 23 blev afgjort med bøder på mellem 20 og 40 kroner. 7 sager endte med bøder på mellem 50 og 200 kroner, svarende til mellem 2.000 og 8.000 kroner, og en enkelt sag resulterede i 8 dages fængsel, mens en anden sag kostede 30 dages fængsel. Alle straffe tog udgangspunkt i dyreværnsloven fra 1916.
For mange grise
En handelsmand i Nordjylland fik en bøde på 80 kroner for at have stuvet for mange grise sammen i en kasse en kold novemberdag.
Pinte køreheste
En karl på Bornholm fik en bøde på 200 kroner for at have pint og plaget heste, som han brugte til kørsel.
Skamskudt hund
Også på Fyn var den gal, da en mand ville aflive en schæferhund ved skydning, men i stedet fik den såret alvorligt med ti skud, hvorefter han slog den ihjel med en spade. Sagen blev anmeldt til politiet og resulterede i en bøde på 35 kroner.
1939
I 1939 var dyreværnsloven fra 1916 stadig gældende. Dette år blev en godsejer fra Langeland idømt hele to overtrædelser af dyreværnsloven. Dog tog straffen anden gang ikke hensyn til, at han tidligere var dømt for at svigte dyr.
Kalv med brækket ben
Godsejeren blev idømt en bøde på 75 kroner, svarende til omkring 2.800 kroner i dag, i retten i Rudkøbing. Det skete, fordi han havde ladet en kalv med et brækket ben ligge på en mark i længere tid uden at tilkalde dyrlægehjælp.
Godsejeren havde allerede én gang samme år fået en bøde på 60 kroner for overtrædelse af dyreværnsloven. Dyrenes Beskyttelse mente derfor ikke, at straffen var hård nok og ønskede, at sagen blev taget op af landsretten.
Dyrenes Beskyttelses frivillige uddelte muleposer til køreheste i gadebilledet, så de fik bedre adgang til mad og vand på de lange arbejdsdage. Foto: Arkiv / Dyrenes Beskyttelse.
I dyreværnsloven fra 1916 står der:
”Den, som mishandler eller ved Overanstrengelse, Vanrøgt eller på anden maade behandler Dyr uforsvarligt, straffes med bøde fra 20 kroner til 4.000 kroner eller fængsel (jf. almindelig borgerlig straffelov §25). Bøden tilfalder statskassen.”
Dyrenes Beskyttelse fandt dog ikke loven streng nok, fordi for mange slap uden straf, fordi sagen blev løst i ‘mindelighed’. Om loven skrev Dyrenes Beskyttelse i 1918:
”Foreningen til Dyrenes Beskyttelse maa nedlægge en meget skarp Protest mod, at Dommerne benytter deres Magt til at afgøre de Sager, der falder ind under Dyreværnsloven, i Mindelighed. Vi ønsker nemlig ikke, at denne Lov, som vi har kæmpet en aarelang Kamp for at faa frem, gøres ganske illusorisk ved en saadan Fremgangsmåde.”
1945
Under Anden Verdenskrig skete der ikke meget med lovgivningen for dyrene, og alene i 1945 blev der indgivet 739 anmeldelser om dyrplageri – det hidtil højeste antal. Fem år efter, i 1950, blev dyreværnsloven dog strammet. Det blev slået fast, at dyr ikke bare skal beskyttes mod unødig lidelse men eller ikke må udsættes for overanstrengelse. Her er tre sager, som udspillede sig inden stramningen af loven.
Hest mishandlet med kosteskaft
En husmand i Nordjylland fik i 1945 25 dagbøder på 8 kroner eller 25 dages hæfte for at have anvendt en ”i særlig grad mager og vanrøgtet hest” som enspænder for en slåmaskine. Desuden havde han drevet den frem ved hjælp af et kosteskaft med påsatte søm og metaltråde.
Hest med sår på bringen
En forvalter fra Lolland fik en bøde på 100 kroner for, trods gentagne henvendelser, ikke at have undladt at bruge en hest med sår på bringen til markarbejde.
Ræv misbrugt
En arbejdsmand i Østjylland fik 20 dages hæfte for at have mishandlet en ræv ved at bruge den som ‘træningsdyr’ for gravhunde og terriere.
Her bliver historien om forvalteren fra Lolland omtalt. Foto: Arkiv / Dyrenes Beskyttelse.
Dyr har krav på mere end beskyttelse
Siden den første halvdel af 1900-tallet er der sket meget med samfundets krav til at beskytte dyr:
- Allerede i 1950 blev en ny og strammere dyreværnslov vedtaget. Den fastslog, at dyr skulle behandles forsvarligt, og at de ikke måtte blive udsat for unødig lidelse eller overanstrengelse.
- I 1979 blev 'De fem friheder' formuleret af Farm Animal Welfare Commitee (FAWC); et uafhængigt rådgivende organ for den britiske regering. De fem friheder stillede krav om at holde dyr fri af sult og tørst, ubehag og smerte, skade og sygdom, frygt og lidelse samt at give dem frihed til at udtrykke normal adfærd. Punkterne blev toneangivende for hele den internationale dyrevelfærdslovgivning - også i Danmark.
- Det førte til en opdateret dyreværnslov i 1991, hvor dyr for første gang ved lov blev anerkendt som værdifulde væsener, der har krav på respektfuld og omsorsgfuld behandling.
- Dyreværnsloven blev i 2020 til dyrevelfærdsloven, hvor dyr anerkendes som levende og sansende væsener. Dyr skal nu ikke bare beskyttes mod plageri, som det lød tilbage i 1857. De har krav på et liv, som er værd at leve - og det er menneskets ansvar.
Efter dyrevelfærdsloven har den danske regering i 2025 foreslået at øge strafferammen for svigt af dyr fra to til seks års fængsel. Syv ud af ti danskere bakker op, og forslaget vil blive behandlet i begyndelsen af 2026.
I år er jubilæumsår for foreningen Dyrenes Beskyttelse og de tusindvis af støtter, medlemmer og frivillige, der i årevis har knoklet for dyrene. Men det er også jubilæum for udviklingen i synet på dyrevelfærd, og hvad vi kan være bekendt at kalde for et godt dyreliv. Det er dyrenes og dyrebeskytternes jubilæum.
Men hvordan ser 150 års arbejde for dyrene konkret ud? Hvilke kampe har været størst og vigtigst for dyrene – men måske hårdest for foreningen? I 2025 bringer vi en række artikler, hvor vi ser tilbage på de mange års sejre på dyrenes vegne og ildsjælene bag - og bruger det til at kigge frem mod de næste 150 års kamp for dyrevelfærden.
