Den danske regering har varslet strengere straffe for dyremishandling - helt op til seks års fængsel. Engang kunne man slippe afsted med en bøde på 10 kroner. Vi har set nærmere på, hvordan dyremishandling egentlig er blevet sanktioneret gennem Dyrenes Beskyttelses 150 år lange historie.
150 år er lang tid, og som med så meget andet i Dyrenes Beskyttelses historie, har straffen for mishandling af dyr ændret sig i takt med, at lovgivningen blev ændret.
Særligt i de første årtier af foreningens historie, som var tilbage i den sidste del af 1800-tallet, blev det nøje beskrevet i Dyrenes Beskyttelses medlemsblade, hvordan folk blev straffet for ikke behandle dyr ordentligt. Dengang blev det kaldt ‘dyrplageri’. Her kommer nogle opsigtsvækkende eksempler.
1857: Lov mod dyrplageri
Dyrplageri bliver forbudt, så især grove tilfælde af dyremishandling bliver straffet med bøde eller fængsel.
1916: Dyreværnslov
Vanrøgt eller anden uforsvarlig behandling af dyr bliver gjort ulovlig.
1950: Lov mod unødig lidelse
Ny og strammere dyreværnslov, som fastslår, at dyr skal behandles forsvarligt, og at de ikke må blive udsat for unødig lidelse eller overanstrengelse.
1979: De fem friheder
FAWC formulerer retningslinjer for dyrevelfærd med krav om at holde dyr fri af sult og tørst, ubehag og smerte, skade og sygdom, frygt og lidelse samt at give dem frihed til at udtrykke normal adfærd.
1991: Opdateret dyreværnslov
Dyr anerkendes som væsener med værdi og skal behandles med respekt og omsorg.
2020: Dyrevelfærdslov
Krav til ikke kun at beskytte dyr mod dårlig behandling, men at give dem et liv, der er værd at leve. Det sker, i anerkendelse af at dyr er levende og sansende væsener.
Læs også: Endelig: Hævet strafferamme er vigtigt våben mod dyremishandling
1905
I begyndelsen af 1900-tallet var der for alvor kommet fokus på at straffe uforsvarlig behandling af dyr, og det udmøntede sig i to grumme sager.
Sild med søm
En 16-årig dreng fik en bøde på 50 kroner, svarende til over 4.000 kroner i dag, da han i januar år 1905 blev grebet i at fodre måger med sild, som var stukket søm. Forseelsen skete på Dronning Louises bro i København, og drengens far betalte bøden.
Cigar i hundeøje
En anden mand blev samme år arresteret, da han på Fredens Bro i København en februardag valgte at stikke en brændende cigar i en tilfældig gravhunds øje, hvorefter han kastede hunden i søen, så den druknede. Manden slog desuden hundens ejer til jorden og kom op at skændes mod politiet. Han blev efterfølgende anholdt. Sagen forventedes derefter at komme for retten, om end Dyrenes Beskyttelse ikke havde stor tiltro til, at straffen ville blive hård nok.
I Dyreværnsloven fra 1916 står der:
”Den, som mishandler eller ved Overanstrengelse, Vanrøgt eller på anden maade behandler Dyr uforsvarligt, straffes med bøde fra 20 kroner til 4.000 kroner eller fængsel (jf. almindelig borgerlig straffelov §25). Bøden tilfalder statskassen.”
Dyrenes Beskyttelse fandt dog ikke loven streng nok, fordi for mange slap uden straf, fordi sagen blev løst i ‘mindelighed’. Om loven skrev Dyrenes Beskyttelse i 1918:
”Foreningen til Dyrenes Beskyttelse maa nedlægge en meget skarp Protest mod, at Dommerne benytter deres Magt til at afgøre de Sager, der falder ind under Dyreværnsloven, i Mindelighed. Vi ønsker nemlig ikke, at denne Lov, som vi har kæmpet en aarelang Kamp for at faa frem, gøres ganske illusorisk ved en saadan Fremgangsmåde.”
1917
Dyrenes Beskyttelse fik i 1917 hele 581 dyrplagerianmeldelser. Af dem har foreningen fundet grund til at politianmelde 84 tilfælde. Det resulterede i 7 aflivede heste, 16 tilfælde, hvor der blev givet tilhold, i 7 tilfælde blev der beordret dyrlægebehandling, i 19 tilfælde blev der idømt bøder, og så blev der givet 21 advarsler.
Sultne kreaturer
Hr. Larsen fra Midtfyn og hans hustru blev anmeldt til Dyrenes Beskyttelse i februar år 1917, fordi de var bortrejst uden at fodre deres høns. Kredsformanden inspicerede sagen og anmeldte parret til Birkekontoret. Sagen kom for retten og resulterede i en bøde på 10 kroner, svarende til 367 kroner i dag.
Lemlæstet får
En mand på Fyn fik ligeledes en bøde for at sælge et får, som han mente, han havde slået ihjel med en økse. Men fåret var ikke dødt under transporten, og da det ikke havde fået skåret halsen over, som det burde, blev han anmeldt for dyreplageri. Det resulterede også i en bøde på 10 kroner.
Halt hest
Murer Christian Larsen endte med en kriminel tiltale – det man i dag ville kalde for en straffesag – efter at have videresolgt en halt hest på trods af, at en dyrlæge havde erklæret, at det ville være dyrplageri at bruge den.
Flere eksempler på sager om misrøgt af dyr fra et medlemsblad. Foto: Arkiv / Dyrenes Beskyttelse.
1929
I 1929 blev der indgivet i alt 457 dyrplagerianmeldelser. Hele ni af sagerne blev afsluttet med polititilhold, mens 23 blev afgjort med bøder på mellem 20 og 40 kroner. 7 sager endte med bøder på mellem 50 og 200 kroner, svarende til mellem 2.000 og 8.000 kroner, og en enkelt sag resulterede i 8 dages fængsel, mens en anden sag kostede 30 dages fængsel.
For mange grise
En handelsmand i Nordjylland fik en bøde på 80 kroner for at have stuvet for mange grise sammen i en kasse en kold novemberdag.
Pinte køreheste
En karl på Bornholm fik en bøde på 200 kroner for at have pint og plaget heste, som han brugte til kørsel.
Skamskudt hund
Også på Fyn var den gal, da en mand ville aflive en schæferhund ved skydning, men i stedet fik den såret alvorligt med ti skud, hvorefter han slog den ihjel med en spade. Sagen blev anmeldt til politiet og resulterede i en bøde på 35 kroner.
1939
I 1939 blev en godsejer fra Langeland idømt hele to overtrædelser af Dyreværnsloven. Dog tog straffen anden gang ikke hensyn til, at han tidligere var dømt for at svigte dyr.
Kalv med brækket ben
Godsejeren blev idømt en bøde på 75 kroner, svarende til omkring 2.800 kroner i dag, i retten i Rudkøbing. Det skete, fordi han havde ladet en kalv med et brækket ben ligge på en mark i længere tid uden at tilkalde dyrlægehjælp.
Godsejeren havde allerede én gang samme år fået en bøde på 60 kroner for overtrædelse af Dyreværnsloven. Dyrenes Beskyttelse mente derfor ikke, at straffen var hård nok og ønskede, at sagen blev taget op af landsretten.
1945
I 1945 blev der indgivet 739 anmeldelser om dyrplageri – det hidtil højeste antal.
Hest mishandlet med kosteskaft
En husmand i Nordjylland fik 25 dagbøder på 8 kroner eller 25 dages hæfte for at have anvendt en ”i særlig grad mager og vanrøgtet hest” som enspænder for en slåmaskine. Desuden havde han drevet den frem ved hjælp af et kosteskaft med påsatte søm og metaltråde.
Hest med sår på bringen
En forvalter fra Lolland fik en bøde på 100 kroner for, trods gentagne henvendelser, ikke at have undladt at bruge en hest med sår på bringen til markarbejde.
Ræv misbrugt
En arbejdsmand i Østjylland fik 20 dages hæfte for at have mishandlet en ræv ved at bruge den som ‘træningsdyr’ for gravhunde og terriere.
Her bliver historien om forvalteren fra Lolland omtalt. Foto: Arkiv / Dyrenes Beskyttelse.
1993
Igennem tiden er der selvfølgelig sket langt flere overtrædelser af de love, der er til for at beskytte dyrene, end fremhævet her.
Ind til nu er bare nogle af dem, som har været bragt i Dyrenes Beskyttelses gamle medlemsblade, blevet nævnt. Den sidst sag er fra 1993, hvorefter sagerne i højere grad er blevet omtalt på Dyrenes Beskyttelses digitale platforme.
3-5 tons døde fisk
En biologistuderende måtte indkassere en bøde på 1.000 kroner for ikke at behandle såkaldt skidtfisk ordentligt. Den studerende havde lejet fiskeretten i en sø ved Viborg, hvor han havde fisket skidtfiskene op, hvorefter han havde ladet dem dø af ilt- og næringsmangel i trange netbure. Politiet fandt mellem tre og fem tons brasener og skader, der var døde og under stærk forrådnelse.
