dyrebeskyttere

det gode dyreliv er en folkesag - Derfor beskytter vi dyrene sammen

 

LAD OS INSPIRERE HINANDEN

 

Dyr skal behandles ordentligt og have det godt. Det er vi mange, som er enige i. Interessen for dyr kan se ud på mange måder. Nogle passer på fuglene i haven, nogle spiser ikke kød, nogle forkæler deres hund mens andre holder haven vild i biodiversitetens navn. Der er mange måder at hjælpe dyrene og naturen på, og det er summen af alle handlinger, som tæller. Store som små. 

Det at gå op i dyrevelfærd er en rejse. Der er altid et ekstra skridt at tage. Det skridt skal vi inspirere hinanden til at tage. 

 

MØD FORSKELLIGE DYREBESKYTTERE

NANNA OG CHRISTOPHER

NANNA OG CHRISTOPHER DYRKER GRØNT UDEN GIFT

Nanna og Christopher er med deres gård Lerbjergård med i Andelsgaarde - en andelsbevægelse, som har til formål at gennemføre et grønt generationsskifte i landbruget.
Deres syn på jord er, at det er noget, vi har et samfundsansvar for at dyrke ordentligt. Jorden er levende og vigtig at passe på.

Er du også dyrebeskytter?

Der er mange, både små og store handlinger, der kan sikre bedre dyreliv. Du kan for et eksempel lade planterne i baghaven vokse vildt, lade harekillingen være i fred, spise mindre kød, eller hjælpe hvis du ser et dyr i nød. Alle handlinger tæller, når det gælder indsatsen for at sikre det gode dyreliv. Kom med i Dyrenes Beskyttelse, hvor du sammen med 70.000 andre dyrebeskyttere er med til at kæmpe for det gode dyreliv for alle dyr.

 
MARIA LYTTER

MARIA LYTTER TIL GRISENE

Maria Bojsen besluttede for 10 år siden at starte en produktion af grise, hvor alle dyr er ude hele livet. Det gjorde hun for at få os til at tænke på det levende dyr, der bliver til mad på vores tallerkener. I dag myldrer markerne med liv på Birthesminde, som er Maria Bojsens familiegård.
ESBEN

ESBEN GÅR I KØDET PÅ GRØNTSAGERNE

Hos Rødder har Esben Grundtvig siden 2010 revolutioneret den danske madscene ved at skabe spiseoplevelser baseret på de bedste lokale, økologiske råvarer i sæson. Esben gør en kæmpe indsats for at udbrede den gode grønne smag.

Et centralt element i Rødders filosofi er at se grøntsager som en fantastisk mulighed for at tilbyde lækre og nærende grønne menuer. Ved at eksperimentere med forskellige tilberedningsmetoder fremhæver Esben grøntsagernes naturlige smage og teksturer.

Få og del inspiration 

følg Dyrenes beskyttelse på sociale medier og deltag i debatten om dyrevelfærd. Sammen inspirerer vi hinanden til at blive endnu bedre.