Mad & forbrug

Vi kæmper for en mere naturlig fødevareproduktion og en bæredygtig madkultur med fokus på kvalitet, omtanke og respekt for dyr og natur. Det er vores mål, at hele Danmarks fødevareproduktion bliver omlagt til enten friland eller økologi og at danskernes forbrug af kød-, æg- og mejeriprodukter i DK falder.

Dansk fødevareproduktion er drevet af et ensidigt fokus på vækst, økonomi og lave omkostninger. I dag er 99 % af landbrugene intensiv storproduktion med store konsekvenser for dyrene til følge. De bliver behandlet som produktionsenheder – ikke levende væsner. Det betyder, at millioner af dyr i Danmark lever under stærkt kritisable forhold.

Svin

97 % af danske pattegrise halekuperes, selvom rutinemæssig halekupering er ulovlig. Halerne klippes af uden bedøvelse, hvilket er smertefuldt og gør halestumpen mere smertefølsom fremover.

Halerne klippes af fordi risikoen for halebid er meget stor i de industrielle svinestalde. Halebid er en stressreaktion, som opstår, når grisene overbelastes, for eksempel ved at de går for tæt sammen, eller hvis de mangler noget at beskæftige sig med og rode i. Halekupering er altså symptombehandling og løser ikke det egentlige problem. I stedet skal der sættes ind over for årsagerne til, at grise bider hale.

Ved kontrol har EU's kontrolmyndighed konstateret, at halekupering foregår rutinemæssigt i Danmark, og at myndighederne ikke kontrollerer efter reglerne.  Vi har gennem flere år klaget til de ansvarlige danske ministerier, EU-kommissionen og Europaparlamentet. Vi påpeger igen og igen omfanget af halekuperinger og de konsekvenser, det har for grisenes velfærd. 

Grise med krølle på halen

Under vores mærker ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” og ”Velfærdsdelikatesser” bliver grisene ikke halekuperet.  

Dødeligheden blandt søer er tæt på tredoblet over de seneste 25 år. I dag bukker hver femte so under for den benhårde, intensive produktion. De ender deres liv som selvdøde eller bliver aflivet i stalden.

Søerne er kernen i svineproduktion, da det er dem, der hvert år føder og opfostrer over 30 millioner grise til slagtning og eksport. De er underlagt et enormt produktionspres, hvor de på kort tid får unaturligt mange pattegrise. I 2015 leverede hver so i gennemsnit 31 grise, som hver vejede i gennemsnit 7 kilo, da de blev fravænnet og taget fra hende.

Det er i alt 217 kilo afkom leveret af et dyr, der selv vejer 2-300 kg. Hertil skal lægges de mange grise, som søerne føder, men som ikke er med i opgørelser over soens produktion, fordi de dør lige før, under eller efter fødslen.

Produktionspresset på søerne skal ned, og de skal have markant bedre leveforhold. De skal føde færre og mindre kuld, som til gengæld bliver længere tid hos soen. De skal have plads og ingen fiksering, gode gulve at gå på, grovfoder, halm og adgang til det fri.

I 2015 blev der brugt 82 tons antibiotika til grise i dansk svineproduktion. Det svarer til 75 % af det samlede antibiotikaforbrug til dyr.

Grise får ofte antibiotika i forbindelse med, at de tages væk fra soen og stopper med at dige. Fravænningen sker allerede i 3-4 ugers alderen, hvor pattegrisenes immunsystem og mave-tarmkanal er meget umoden. Derfor får de let diarré, som medicineres væk.  

Grise skal selvfølgelig behandles, når de er syge. Men det store systematiske antibiotikaforbrug vidner om en produktion med ringe dyrevelfærd – en produktion, der er indrettet, så den gør dyrene syge i stedet for at holde dem raske af naturlig vej.

En af vor tids store sundhedstrusler er forekomsten af multiresistente bakterier, som kan give mennesker infektioner, der er svære og i nogle tilfælde umulige at behandle. Jo mere antibiotika vi bruger til både dyr og mennesker, jo flere bakterier udvikler antibiotikaresistens og får gunstige vilkår for opformering og spredning.

Vi mener, at antibiotika skal anvendes varsomt og målrettet. Løsningen er at indrette svinehold med udgangspunkt i dyrenes behov, med et lavt stressniveau, høj sundhed og senere fravænning af pattegrise. Økologiske grise fravænnes først, når de er 7 uger, og har derfor ikke brug for antibiotika i samme omfang. Der blev i 2015 brugt 14 gange mindre antibiotika til økologiske grise end til grise i den industrielle produktion.

Der dør dagligt 24.000 pattegrise i Danmark. Grisene dør enten kort før, under eller i dagene efter fødsel. Gennem de sidste 20 års avlsarbejde er antallet af grise pr. kuld steget fra 12 til 18 i gennemsnit, og det er ikke usædvanligt, at søer føder over 25 grise.

De meget store kuld giver lange og komplicerede fødsler med behov for overvågning og fødselshjælp, da der er begrænset plads i en sos livmoder, så grisene bliver mindre og svagere. De store kuld med mange små og svage grise kræver intensiv pasning, da soen typisk kun har 14 patter. Her bruges såkaldte ammesøer til overskydende grise. Alt sammen i forsøg på at få de alt for mange grise til at overleve.

Høj pattegrisedødelighed er også et problem i økologisk produktion, der på grund af sin begrænsede størrelse, er afhængig af søer avlet efter den industrielle produktions metoder. Det er vanskeligt at overvåge fødsler og store kuld i den økologiske produktion, hvor søerne føder i hytter på friland i stedet for fikseringsbokse i en lukket stald.

Vi arbejder politisk for at få ændret avlen, så søer føder færre men stærkere og mere levedygtige grise, imens vi sideløbende udvikler og sikrer nye produktionsmetoder gennem Udviklingscenter for Husdyr på Friland. Her arbejder vi målrettet på at få nedbragt pattegrisedødeligheden hos søer på friland

Hvert år bliver over 15 millioner danske hangrise kastreret uden bedøvelse, når de er 2-7 dage gamle. Indgrebet er smertefuldt og har til formål at forhindre visse hormonelle forandringer, som sker, når de nærmer sig kønsmodenhed, hvilket i nogle tilfælde medfører såkaldt ornelugt i grisenes kød.

Ornelugt er en ubehagelig lugt, som opstår, når kødet opvarmes. Lugten forekommer hos under 5% af hangrisene, og det er kun en mindre del af befolkningen, der kan lugte det. 

Vi arbejder for, at kastration ophører. Hangrise skal forblive intakte, og i stedet skal kød med ornelugt sorteres fra på slagteriet, så det ikke kommer ud til forbrugerne. Krav om bedøvelse forud for kastration kan også accepteres, indtil ophør af kastration er en realitet.

I Udviklingscenter for Husdyr på Friland arbejder vi desuden for, at der indføres bedøvelse af grise i den økologiske og frilandsproduktionen, hvor ornelugt er mere udbredt end i den konventionelle produktion. Under vores mærke ”Velfærdsdelikatesser” kastreres grisene ikke. 

Søer fikseres mellem snævre jernbøjler, så de holdes på det samme sted med kun få cm til rådighed ud over egen kropslængde og -bredde. Fikseringen går på kompromis med naturlige behov og forhindrer soen i:

  • At rejse sig og lægge sig på en naturlig måde
  • Socialisering med andre søer
  • Normal kontakt til egne grise
  • Undersøgende adfærd
  • Temperatur-regulerende adfærd

Desuden giver kraftig fiksering, hvor boksene er meget små i forhold til søerne, alvorlige skader på søernes kroppe i form af sår og trykskader. Det skal forbydes.

Reglerne for fiksering er forskellige afhængigt af tidspunktet i soens liv. De følger den cyklus (fødsel, diegivning, fravænning, brunst, drægtighed) som soen presses til at gennemføre så hurtigt som muligt for at få flest mulige grise ud af hende. Under det meste af drægtigheden er det forbudt at fiksere hende, men under resten af cyklussen er det tilladt og det mest almindelige.

Først fra 2035 bliver det helt forbudt at fiksere søer under brunsten og starten af drægtigheden, og der er ingen udsigt til forbud mod fiksering under fødsel og diegivning. Samlet betyder det, at en so typisk er fikseret næsten halvdelen af sit voksenliv. Søer i helt nye løbestalde er fikseret omkring 20 % af deres voksenliv.

Under vores mærker ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” og ”Velfærdsdelikatesser” fikseres søer ikke.

Fjerkræ

Mere end 100 millioner slagtekyllinger lever hvert år korte og kummerlige liv i den konventionelle produktion. En typisk industrikylling lever kun 35 dage, hvor den vokser den fra 60 gram til to kilo. Den ekstremt hurtige vækst gør, at kyllingens ben ikke kan følge med og forhindre den i at gå naturligt. De sidste 14 dage af dens liv bevæger den sig næsten ikke.

Kyllingerne går i kæmpe flokke og ser aldrig dagslys. De er stuvet sammen på meget lidt plads, hvor 20 kyllinger i gennemsnit må deles om én kvadratmeter i stalden.

Kyllingeproduktionen er i dag så intensiv, at vi fraråder forbrugerne at købe industrikyllinger. Der er brug for et massivt velfærdsløft for kyllingerne og avlen for stadig hurtigere vækst skal stoppes. Kyllingerne skal kunne gå naturligt. De skal have mere plads i stalden, adgang til udeareal, miljøberigelse, og der skal være siddepinde eller lignende at hvile sig på.

Bliv fjerfighter 

Vi skal tilbage til den gode kylling. Bliv fjerfighter og støt op om kyllingemanifestet. Så er du med i kampen for bedre forhold for millioner af kyllinger.

47 % af alle solgte æg i Danmark kommer stadig fra burhøns, selv om systemet er ved at blive udfaset. Burhøns lever et usselt liv på meget begrænset plads. Hver høne har plads svarende til et A4-ark plus et postkort, hvilket gør svært bare at strække vingerne.

Buræg har i mange år været en af vores mærkesager. Vi er imod at holde høns i små bure og ønsker, at forbruget, produktionen og importen af buræg stoppes hurtigst muligt.

Med Ægtivist-kampagnen og opbakning fra danske dyrevenner lykkedes det i 2016 at få de sidste supermarkeder til at love udfasning af buræg inden 2020. Næste mål er at få udfaset alle de skjulte buræg, som findes i forarbejdede produkter.

Undgå skjulte buræg

Der er buræg i mange produkter, fx pasta, koldskål, mayonnaise, kiks og kager. Vil du være sikker på at undgå de skjulte buræg, så skal du vælge produkter, hvor det tydeligt fremgår, at der ikke anvendes buræg. Der er aldrig buræg i produkter ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” eller i økologiske og biodynamiske fødevarer. 

Du kan også blive ægtivist og støtte kampen mod buræg med din underskrift her.

Foie gras er fedtlever, som produceres ved at tvangsfodre ænder og gæs gennem en lang plasticslange direkte ned i dyrets mavesæk. Foderet skydes ved hjælp af trykluft eller presses via en tragt ned i maven på fuglen. Som følge af tvangsfodringen udvikles en syg fedtlever, der er 6-10 gange større end en normal lever.

Foie gras-produktionen er ekstremt belastende for fuglene, som udsættes for stress, smerte og lidelse i forbindelse med tvangsfodringen.

På trods af at foie gras-produktion og tvangsfodring af dyr i Danmark er forbudt (Dyreværnsloven § 5), er det stadig tilladt at importere foie gras fra udlandet. Vi arbejder for at forbyde importen af foie gras til Danmark.

Spis aldrig foie gras

Vi opfordrer til, at du aldrig køber foie gras eller bestiller det på restauranter, da produktionen af foie gras på alle måder er fuldstændig uacceptabel.

Kvæg

I dag kommer 85% af konventionelle danske malkekøer aldrig på græs, men går inde i en stald hele livet.

Det er godt for køernes velfærd at komme på græs om sommeren; De får mere motion og kan bevæge sig frit, de kan lægge sig og rejse sig naturligt, og de har færre problemer med ben og klove.

Vi anbefaler, at du køber mælk fra køer, der kommer på græs om sommeren. Mejeriprodukter mærket med ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” eller Ø-mærket er din garanti for græs under klovene.

40.000 nyfødte tyrekalve aflives hvert år i dansk mælkeproduktion. De fleste tyrekalve er jerseykalve, som det ikke kan betale sig at opdrætte, da de vokser for langsomt. Det mener vi ikke er acceptabelt.

Vi arbejder for, at alle tyrekalve opdrættes i Danmark i stedet for at blive opfattet som et spildprodukt. Derfor er det ikke tilladt at aflive tyrekalve i mælkeproduktion under mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.

Produktion

Det er ikke tilladt at foretage slagtninger uden bedøvelse i Danmark. Det gælder også ved halalslagtning.  Derfor er der ikke yderligere dyrevelfærdsproblemer forbundet med denne slagtemetode i forhold til almindelig slagtning. 

Køber du kød fra dyr slagtet lovligt i Danmark, kan du regne med, at det er sket med forudgående bedøvelse. 

Vores fokus i debatten om halalslagtning er på dyrenes velfærd. Vi forholder os derfor ikke til den religiøse praksis. Vi er tilhængere af åbenhed og gennemsigtighed, så forbrugeren altid kan orientere sig i relation til mærkning med slagtemetode. 

Hvert år sendes 250.000.000 slagte- og avlsdyr ud på lange opslidende dyretransporter gennem Europa. Dyrene er stressede, bange og mange dehydrerer og får alvorlige skader undervejs. Skaderne er forbundet med voldsomme smerter og tusindvis giver op og dør, inden de når frem til destinationen.

I dag er lovgivningen på området slet ikke god nok. Den er åben for fortolkning og i mange lande har overtrædelser ingen konsekvenser. I Danmark har skiftende regeringer bakket op om et max. på 8 timers transporttid for dyr, men indtil nu har vi kun mødt politisk støtte fra Holland, Tyskland og Sverige.

Støt kampen for et stop for lange transporter

Vær med til at stoppe de lange dyretransporter. Med din underskrift kan du gøre en forskel og hjælpe os med at ændre reglerne på tværs af Europas grænser.

Forbrug

200 millioner dyr indgår hvert år i dansk fødevareproduktion. Størstedelen lever hele deres liv i stalde med meget ringe dyrevelfærd og uden adgang til det fri.

Over 400 landmænd producerer i dag under mærket 'Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse' og økologisk landbrug er i kraftig vækst. Det skyldes, at forbrugerne i stigende grad efterspørger fødevarer, der er produceret med høj dyrevelfærd.

Gør en forskel

Som forbruger kan du gøre en forskel og skabe bedre forhold for landbrugsdyr ved at vælge fødevarer, som er produceret med høj dyrevelfærd. Vores mærke "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” sikrer ordentlige produktionsforhold og er din garanti for dyrevelfærd i køledisken.

Kød- og mælkeproduktion belaster klimaet. Det skyldes, at drøvtyggere som køer har bakterier i fordøjelsessystemet, der producerer drivhusgassen metan. Når dyrene bliver fodret, passerer maden igennem dyret og kommer ud igen som bøvser eller prutter, hvilket frigør metan og belaster klimaet.

Vi arbejder for en mere bæredygtig fødevareproduktion og madkultur baseret på kvalitet i stedet for kvantitet. En bæredygtig produktionsform betyder færre dyr og mindre klimabelastning.

Spis mindre men bedre kød

Vi opfordrer alle til at spise mindre, men bedre kød og andre animalske fødevarer. Med et mindre intensivt landbrug, er der plads til bedre velfærd for dyrene. 

Der anvendes ca. 250.000 forsøgsdyr om året i Danmark. Vi mener, at forsøg på levende dyr skal erstattes med alternative metoder og indtil da, skal der sikres højest mulig dyrevelfærd for de dyr, der anvendes.

Som medstiftende partner i 3R-Centeret arbejder vi for at forbedre forholdene for forsøgsdyr og skabe alternative metoder til eksisterende praksisser. 3R dækker over erstatning, reduktion og forfinelse af dyreforsøg.

Undgå produkter testet på dyr

Vi anbefaler, at du altid vælger produkter, der ikke er testet på levende dyr, når det er muligt. 

Danmark er en af verdens største minkproducenter, selv om produktionen fundamentalt strider imod dyrenes natur og behov. Mink er territoriale, solitære dyr, hvilket betyder, at de er udviklet til at bo alene og forsvare store territorier, eksempelvis op til to km langs en vandbred.

I produktionen holdes flere mink sammen i meget små trådbure. De holdes på ekstremt store farme med titusindvis af mink stående i lange rækker helt tæt op ad hinanden. De trange, unaturlige forhold stresser minkene, der udvikler adfærdsforstyrrelser, og som rovdyr kan de bide og skade hinanden voldsomt.

Vi arbejder for et forbud mod minkproduktion ligesom det forbud mod produktion af ræve, som findes i Danmark. På grund af minkenes særlige natur er det ikke muligt at indrette kommerciel produktion, så minkene trives.

Indtil forbuddet er en realitet, skal forholdene for mink ikke desto mindre forbedres. Det skal være forbudt at lade mink gå sammen i bure, når de er ved at blive kønsmodne, og burene skal være markant større og indrettes med mulighed for adspredelse som svømmevand og beskæftigelse (f.eks. reb, der kan rives og bides i).

Vores vision

Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.