Mad & forbrug

Så godt som alle danske pattegrise halekuperes, selvom rutinemæssig halekupering er ulovlig. Halerne klippes af uden bedøvelse, hvilket er smertefuldt og gør halestumpen mere smertefølsom fremover.

Halerne klippes af fordi risikoen for halebid er meget stor i de industrielle svinestalde. Halebid er en stressreaktion, som opstår, når grisene overbelastes, for eksempel ved at de går for tæt sammen, eller hvis de mangler noget at beskæftige sig med og rode i. Halekupering er altså symptombehandling og løser ikke det egentlige problem. I stedet skal der sættes ind over for årsagerne til, at grise bider hale.

Ved kontrol har EU's kontrolmyndighed konstateret, at halekupering foregår rutinemæssigt i Danmark. Vi har gennem flere år klaget til de ansvarlige danske ministerier, EU-kommissionen og Europaparlamentet. Vi påpeger igen og igen omfanget af halekuperinger og de konsekvenser, det har for grisenes velfærd. 

Grise med krølle på halen

Under vores mærker ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” og ”Velfærdsdelikatesser” bliver grisene ikke halekuperet.  

Dødeligheden blandt søer er over de seneste 30 år omkring tredoblet.. I dag bukker hver femte so under for den benhårde, intensive produktion. De ender deres liv som selvdøde eller bliver aflivet i stalden.

Søerne er kernen i svineproduktion, da det er dem, der hvert år føder og opfostrer over 30 millioner grise til slagtning og eksport. De er underlagt et enormt produktionspres, hvor de på kort tid får unaturligt mange pattegrise. I 2020 leverede hver so i gennemsnit 34 grise, som hver vejede i gennemsnit 6,5 kg, da de blev fravænnet og taget fra hende.

Det er i alt 221 kg afkom leveret af et dyr, der selv vejer 2-300 kg. Hertil skal lægges de mange grise, som søerne føder, men som ikke er med i opgørelser over soens produktion, fordi de dør lige før, under eller efter fødslen.

Produktionspresset på søerne skal ned, og de skal have markant bedre leveforhold. De skal føde færre og mindre kuld, som til gengæld bliver længere tid hos soen. De skal have plads og ingen fiksering, gode gulve at gå på, grovfoder, halm og adgang til det fri.

I 2020 blev der brugt 74 tons antibiotika til grise i dansk svineproduktion. Det svarer til 76 % af det samlede antibiotikaforbrug til dyr.

Grise får ofte antibiotika i forbindelse med, at de tages væk fra soen og stopper med at dige. Fravænningen sker allerede i 3-4 ugers alderen, hvor pattegrisenes immunsystem og mave-tarmkanal er meget umoden. Derfor får de let diarré, som medicineres væk.  

Grise skal selvfølgelig behandles, når de er syge. Men det store systematiske antibiotikaforbrug vidner om en produktion med ringe dyrevelfærd – en produktion, der er indrettet, så den gør dyrene syge i stedet for at holde dem raske af naturlig vej.

En af vor tids store sundhedstrusler er forekomsten af multiresistente bakterier, som kan give mennesker infektioner, der er svære og i nogle tilfælde umulige at behandle. Jo mere antibiotika vi bruger til både dyr og mennesker, jo flere bakterier udvikler antibiotikaresistens og får gunstige vilkår for opformering og spredning.

Vi mener, at antibiotika skal anvendes varsomt og målrettet. Løsningen er at indrette svinehold med udgangspunkt i dyrenes behov, med et lavt stressniveau, høj sundhed og senere fravænning af pattegrise. Økologiske grise fravænnes først, når de er 7 uger, og har derfor ikke brug for antibiotika i samme omfang. 

Der dør årligt over 10 mio. pattegrise i Danmark. Grisene dør enten kort før, under eller i dagene efter fødsel. Gennem de sidste 25 års avlsarbejde er antallet af grise pr. kuld steget fra 12 til næsten 20 i gennemsnit, og det er ikke usædvanligt, at søer føder over 25 grise.

De meget store kuld giver lange og komplicerede fødsler med behov for overvågning og fødselshjælp, da der er begrænset plads i en sos livmoder, så grisene bliver mindre og svagere. De store kuld med mange små og svage grise kræver intensiv pasning, da soen typisk kun har 14 patter. Her bruges såkaldte ammesøer til overskydende grise. Alt sammen i forsøg på at få de alt for mange grise til at overleve.

Høj pattegrisedødelighed er også et problem i økologisk produktion, der på grund af sin begrænsede størrelse, er afhængig af søer avlet efter den industrielle produktions metoder. Det er vanskeligt at overvåge fødsler og store kuld i den økologiske produktion, hvor søerne føder i hytter på friland i stedet for fikseringsbokse i en lukket stald.

Vi arbejder politisk for at få ændret avlen, så søer føder færre men stærkere og mere levedygtige grise, imens vi sideløbende udvikler og sikrer nye produktionsmetoder gennem Udviklingscenter for Husdyr på Friland. Her arbejder vi målrettet på at få nedbragt pattegrisedødeligheden hos søer på friland

Søer fikseres mellem snævre jernbøjler, så de holdes på det samme sted med kun få cm til rådighed ud over egen kropslængde og -bredde. Fikseringen går på kompromis med naturlige behov og forhindrer soen i:

• At rejse sig og lægge sig på en naturlig måde
• Socialisering med andre søer
• Normal kontakt til egne grise
• Undersøgende adfærd
• Temperatur-regulerende adfærd

Desuden giver kraftig fiksering, hvor boksene er meget små i forhold til søerne, alvorlige skader på søernes kroppe i form af sår og trykskader. Det skal forbydes.

Reglerne for fiksering er forskellige afhængigt af tidspunktet i soens liv. De følger den cyklus (fødsel, diegivning, fravænning, brunst, drægtighed) som soen presses til at gennemføre så hurtigt som muligt for at få flest mulige grise ud af hende. Under det meste af drægtigheden er det forbudt at fiksere hende, men under resten af cyklussen er det tilladt og det mest almindelige.

Først fra 2035 bliver det helt forbudt at fiksere søer under brunsten og starten af drægtigheden, og der er ingen udsigt til forbud mod fiksering under fødsel og diegivning. Samlet betyder det, at en so typisk er fikseret næsten halvdelen af sit voksenliv. Søer i nye løbestalde er fikseret omkring 20 % af deres voksenliv.

Under vores mærker ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” og ”Velfærdsdelikatesser” fikseres søer ikke.

Mere end 120 millioner slagtekyllinger lever hvert år korte og kummerlige liv i den industrielle produktion. En typisk industrikylling lever ca. 33 dage, hvor den vokser den fra 50 gram til to kilo. Den ekstremt hurtige vækst gør, at kyllingens ben ikke kan følge med og forhindrer den i at gå naturligt. De sidste 14 dage af dens liv bevæger den sig næsten ikke. Derfor har kyllingen fået tilnavnet turbokylling.

Turbokyllingerne går i kæmpe flokke og ser aldrig dagslys. De er stuvet sammen på meget lidt plads, hvor 20 kyllinger i gennemsnit må deles om én kvadratmeter i stalden.

Kyllingeproduktionen er i dag så intensiv, at vi fraråder forbrugerne at købe turbokyllinger. Der er brug for et massivt velfærdsløft for kyllingerne og avlen for stadig hurtigere vækst skal stoppes. Kyllingerne skal kunne gå naturligt. De skal have mere plads i stalden, adgang til udeareal, miljøberigelse, og der skal være siddepinde eller lignende at hvile sig på.

I 2020 er virksomheder på tværs af brancher begyndt at indse, at udviklingen er gået for langt. Derfor er flere og flere begyndt at udfase brugen af turbokylling i deres aktiviteter. Det er en god start, for med udfasningen af den hurtigtvoksende turbokylling, bliver de absolut værste kyllinger fjernet fra køledisken og menukortene. Men det er kun første skridt.

Dyrenes Beskyttelse og Dyreværnsorganisationer over hele verden er gået sammen om at få indført en ny minimumsstandard for, hvordan slagtekyllinger skal behandles.

Standarden hedder ECC (European Chicken Commitment), og målet med den er at afhjælpe kyllingernes mest alvorlige velfærdsproblemer.

Derfor er det godt, at en del af de aktører, som udskifter Ross 308 med en langsommere voksende kylling, i samme ombæring går endnu videre og indfører en trinvis indfasning af den anerkendte standard European Chicken Commitment (ECC) ECC sikrer blandt andet, at kyllingerne får mærkbart mere plads, at de vokser langsommere, og at de både får adgang til beskæftigelse og naturligt lys.

Gå efter "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse

Selv om turbokyllingen langsomt forsvinder fra de danske kølediske, kan forbrugerne nemt komme til at vælge en industrikylling, der heller ikke har haft god dyrevelfærd.

Derfor er det fortsat det sikre valg at købe en kylling, der er mærket med 'Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse' eller Ø-mærket. Det er din garanti for, at dyret har haft adgang til det fri og haft mulighed for at udøve sin naturlige adfærd.

Buræg har i over 40 år været en af Dyrenes Beskyttelses mærkesager. Vi er imod at holde høns i små bure og ønsker, at forbruget, produktionen og importen af buræg stoppes hurtigst muligt.

Burhøns lever et usselt liv på meget begrænset plads. Hver høne har plads svarende til et A4-ark plus et postkort, hvilket gør det svært bare at strække vingerne.

Med Ægtivist-kampagnen og opbakning fra danske dyrevenner lykkedes det i 2016 at få de sidste supermarkeder til at love udfasning af buræg inden 2020.

Selvom buræggene (skalæg) stort set er væk fra hylderne i de danske supermarkeder, sælges der stadigvæk buræg i Danmark. Det gør der, fordi der bl.a. anvendes ”skjulte buræg” i mange forarbejdede produkter som f.eks. pasta, koldskål, mayonnaise, kiks og kager. Man kan også risikere at få serveret buræg i offentlige køkkener, hoteller og restauranter uden at vide det.

Næste mål er et øjeblikkeligt stop for hold af burhøns i Danmark. Med et forbud mod burhøns vil også de skjulte buræg snart være fortid, hvis efterspørgslen efter import af buræg også ophører. Flere af vores nabolande har allerede valgt at sige nej til burhøns ved lov. Nu er det Danmarks tur.

I slutningen af 2020 meldte Fødevareminister Rasmus Prehn ud, at han vil arbejde for en udfasning af produktionen af buræg i Danmark. Ministeren betegnede på det tidspunkt forholdene, som burægshøner lever under, for ”kummerlige” og sammenlignede det med en ”grufuld tilværelse”. Vi følger processen tæt, så vi kan få sat en endelig dato for udfasningen af de trange bure.

Undgå skjulte buræg

Vil du være sikker på at undgå de skjulte buræg, så skal du vælge produkter, hvor det tydeligt fremgår, at der ikke anvendes buræg. Der er aldrig buræg i økologiske og biodynamiske fødevarer. 

Foie gras er fedtlever, som produceres ved at tvangsfodre ænder og gæs gennem en lang plasticslange direkte ned i dyrets mavesæk. Foderet skydes ved hjælp af trykluft eller presses via en tragt ned i maven på fuglen. Som følge af tvangsfodringen udvikles en syg fedtlever, der er 6-10 gange større end en normal lever.

Foie gras-produktionen er ekstremt belastende for fuglene, som udsættes for stress, smerte og lidelse i forbindelse med tvangsfodringen.

På trods af at foie gras-produktion og tvangsfodring af dyr i Danmark er forbudt (Dyrevelfærdsloven § 5), er det stadig tilladt at importere foie gras fra udlandet. Vi arbejder for at forbyde importen af foie gras til Danmark.

Spis aldrig foie gras

Vi opfordrer til, at du aldrig køber foie gras eller bestiller det på restauranter, da produktionen af foie gras på alle måder er fuldstændig uacceptabel.

I dag kommer 75% af konventionelle danske malkekøer aldrig på græs, men går inde i en stald hele livet.

Det er godt for køernes velfærd at komme på græs om sommeren; De får mere motion og kan bevæge sig frit, har god plads og har mulighed for at udvise naturlig adfærd. 

Vi anbefaler, at du køber mælk fra køer, der kommer på græs om sommeren. Mejeriprodukter mærket med ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” eller Ø-mærket er din garanti for græs under klovene.

En tyrekalv kan ikke producere mælk og er derfor et overskudsprodukt i den danske mælkeproduktion.  Mere end 33.000 kalve, helt ned til 14 dage gamle, sendes årligt ud på de europæiske landeveje. De ender ved destinationen op til 24 timer efter, de har forladt deres stald. 

De spæde kalve får ikke den mælk, som de stadigvæk er helt afhængige af. De 
drikkeanordninger med vand, der er placeret ombord på lastbilerne, kan kalvene ikke finde ud af at bruge. Derfor risikerer kalvene at sulte og tørste.

Kalvene sendes til en produktion af såkaldt lyst kalvekød i Holland. Kalvene fedes op i golde staldsystemer med begrænset adgang til stråfoder, som ellers er vigtigt for kalvenes trivsel. Det lyse kalvekød er stadig en delikatesse i flere lande i Sydeuropa, men det er reelt et udtryk for blodmangel, fordi kalvene ikke får nok jern i foderet.  

Vi arbejder for, at alle tyrekalve opdrættes i Danmark i stedet for at blive opfattet som et spildprodukt.
Derfor er det heller ikke tilladt, hverken at aflive eller eksportere tyrekalve i mælkeproduktion under mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.

I 2014 var Dyrenes Beskyttelse med til at få indført forbud mod slagtning uden bedøvelse i Danmark som nogle af de første i verden. Vi tager skarpt afstand fra slagtning af dyr uden forudgående bedøvelse, som den praktiseres i visse lande, herunder også i EU. Det er helt uacceptabelt at skære halsen over på ubedøvede dyr. 

Det danske forbud mod slagtning uden bedøvelse gælder uanset slagtemetode eller religiøse ritualer. Det er ikke muligt at søge dispensation fra dette forbud. Derfor gælder det også ved religiøse slagtemetoder som den muslimske halalslagtning eller den jødiske kosherslagtning. 

Vores fokus i debatten om halalslagtning er på dyrenes velfærd. Vi overlader til andre at forholde sig til de religiøse aspekter. Vi er tilhængere af åbenhed og gennemsigtighed, så forbrugeren altid kan orientere sig i relation til mærkning med slagtemetode. 

Køber du kød fra dyr slagtet lovligt i Danmark, kan du regne med, at det er sket med forudgående bedøvelse. 

Hvert år sendes 1.37 milliard slagte- og avlsdyr ud på lange opslidende dyretransporter gennem Europa. Dyrene er stressede, bange og mange dehydrerer og får alvorlige skader undervejs. Skaderne er forbundet med voldsomme smerter og tusindvis giver op og dør, inden de når frem til destinationen.

I dag er lovgivningen på området slet ikke god nok. Den er åben for fortolkning og i mange lande har overtrædelser ingen konsekvenser. I Danmark har skiftende regeringer bakket op om et max. på 8 timers transporttid for dyr, men indtil nu har vi kun mødt politisk støtte fra Holland, Tyskland og Sverige.

Støt kampen for et stop for lange transporter

Vær med til at stoppe de lange dyretransporter. Med din underskrift kan du gøre en forskel og hjælpe os med at ændre reglerne på tværs af Europas grænser.

Over 200 millioner dyr indgår hvert år i dansk fødevareproduktion. Størstedelen lever hele deres liv i stalde med meget ringe dyrevelfærd og uden adgang til det fri. Det at forbruge animalske fødevarer indebærer en stor belastning i relation til dyrevelfærd, klima og miljø.

Gør en forskel

Som forbruger kan du gøre en forskel og skabe bedre forhold for landbrugsdyr ved at vælge fødevarer, som er produceret med høj dyrevelfærd. I dag producerer ca. 400 landmænd under mærket 'Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse' og økologisk landbrug er i kraftig vækst. Det skyldes, at forbrugerne i stigende grad efterspørger ansvarligt producerede fødevarer, hvor der også er taget hensyn til den gode dyrevelfærd.

Vores mærke "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” sikrer ordentlige produktionsforhold og er din hjælp til at finde den gode dyrevelfærd i køledisken. Det er også muligt at finde den gode dyrevelfærd ude på danske økologiske gårde som er under vores mærke Velfærdsdelikatesser(R), som er små, åbne gårde med godt dyreliv på markerne året rundt.

Vi arbejder for en mere bæredygtig fødevareproduktion og madkultur baseret på kvalitet i stedet for kvantitet. En bæredygtig produktionsform betyder færre dyr og mindre klimabelastning.

Forbrug med omtanke

Vi opfordrer alle til at spise mindre, men bedre kød og andre animalske fødevarer. Med et mindre intensivt landbrug, er der plads til bedre velfærd for dyrene. 

Når du vælger at forbruge animalske fødevarer, opfordrer Dyrenes Beskyttelse til, at du altid gør det med stor respekt og omtanke. Vi har derfor samlet en række råd til dig:

• Spis hovedsageligt grønt
• Skær ned på kød og mejeriprodukter
• Vælg ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, ”Velfærdsdelikatesser®” og/eller økologi
• Undgå madspild. Selv den mindste madrest bør gemmes og spises. Husk at "mindst holdbar til" betyder at varen sandsynligvis godt kan bruges efter datoen. Føl, se smag og duft til fødevaren og tjek, om den er ok
• Handl i størst muligt omfang lokalt
• Vælg fødevarer som er i sæson

Der anvendes ca. 250.000 forsøgsdyr om året i Danmark. Vi mener, at forsøg på levende dyr skal erstattes med alternative metoder og indtil da, skal der sikres højest mulig dyrevelfærd for de dyr, der anvendes.

Som medstiftende partner i 3R-Centeret arbejder vi for at forbedre forholdene for forsøgsdyr og skabe alternative metoder til eksisterende praksisser. 3R dækker over erstatning, reduktion og forfinelse af dyreforsøg.

Undgå produkter testet på dyr

Vi anbefaler, at du altid vælger produkter, der ikke er testet på levende dyr, når det er muligt. 

Danmark har længe været en af verdens største minkproducenter, selv om produktionen fundamentalt strider imod dyrenes natur og behov. Mink er territoriale, solitære dyr, hvilket betyder, at de er udviklet til at bo alene og forsvare store territorier, eksempelvis op til to km langs en vandbred.

I produktionen holdes flere mink sammen i meget små trådbure. De holdes på ekstremt store farme med titusindvis af mink stående i lange rækker helt tæt op ad hinanden. De trange, unaturlige forhold stresser minkene, der udvikler adfærdsforstyrrelser, og som rovdyr kan de bide og skade hinanden voldsomt.

Vi arbejder for et forbud mod minkproduktion ligesom det forbud mod produktion af ræve, som findes i Danmark. På grund af minkenes særlige natur er det ikke muligt at indrette kommerciel produktion, så minkene trives.

I 2020 blev alle danske mink aflivet pga. coronasituationen. Vil du være med til at sikre at minkproduktionen ikke bliver genoptaget. Kan du skrive under her

Hummere er praktisk talt de eneste dyr, som præsenteres levende i detailhandelen for forbrugerne. Levende hummer hører slet ikke til i fødevarebutikker og på restauranter. Både transporten dertil, opbevaringen af dem i butikkerne/restauranterne og aflivningen af dem (oftest ved kogning) er forbundet med enormt dårlig dyrevelfærd.

Hummere er sansende væsener som er i stand til både at føle smerte og stress. Dyrenes Beskyttelse mener derfor, at alle hummere altid skal aflives forsvarligt og hurtigst muligt efter fangst.

Salg af levende hummere er udelukkende en gammel tradition fra tider, hvor hummere og krebsdyr ikke blev anerkendt som sansende og følende væsener.

I Danmark erkender vi nu ved lov, at dyr er levende og sansende[1], og at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, hvilket gælder for alle dyr.

Dyrenes Beskyttelse mener ikke at opbevaring og salg af levende hummere, samt aflivning ved kogning af levende hummere er etisk forsvarligt, ej heller foreneligt med overholdelse af dyrevelfærdsloven.

Dyrenes Beskyttelse har sendt et brev til interessenterne i detailbranchen med en opfordring til at de stopper med at sælge og opbevare levende hummere, men i stedet tilbyder deres kunder at købe hummere som er aflivet dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt umiddelbart efter fangst.

Vi har også brug for din hjælp!

Da Dyrenes Beskyttelse ikke kan nå ud til alle de små fiskehandlere, butikker og restauranter alene, opfordrer vi dig til at printe dette brev og tage det med til din lokale forhandler af levende hummere. Så hjælper du hummeren til at få bedre velfærd.

[1] Lov om Dyrevelfærd af 1. januar 2021, § 1