Frivillighed er lig med ildhu. Det er Jørn Rørvang med sine mere end 44 år i foreningen et levende bevis på. Og det startede ved lidt af en tilfældighed.
En olieforurening i Nørre Nebel den 3. oktober 1980 endte med at præge resten af Jørn Rørvangs liv. Den dengang 37-årige udrykningsleder var til fest på Falck-stationen i anledning af Falcks fødselsdag, da vagttelefonen ringede. Jørn, der den pågældende aften havde vagten, måtte derfor suse af sted for at begrænse skaden fra olieudslippet. Da Jørn senere på aftenen returnerede til festen, var han blevet en titel rigere. Stationslederen var kredsformand i Dyrenes Beskyttelse, men han havde netop proklameret, at han gerne ville trække sig fra sin post. Og Jørns kone havde takket ja til, at han kunne overtage hvervet på opfordring fra stationslederen.
Jeg har haft en fantastisk tid, og så længe jeg har det, som jeg har nu, vil jeg gerne fortsætte.
Jørn Rørvang, kredsformand, områdeformand og vicepræsident hos Dyrenes Beskyttelse
Knap 45 år senere er han den frivillige med højest anciennitet. Jørn er nemlig fortsat engageret som kreds- og områdeformand i Ribe og suppleant i bestyrelsen, mens han tidligere har bestredet alt fra posten som vicepræsident, pladser i en god håndfuld udvalg og været med til at oprette Dyrenes Beskyttelses første dyreinternat.
I år er jubilæumsår for foreningen Dyrenes Beskyttelse og de tusindvis af støtter, medlemmer og frivillige, der i årevis har knoklet for dyrene. Men det er også jubilæum for udviklingen i synet på dyrevelfærd, og hvad vi kan være bekendt at kalde for et godt dyreliv. Det er dyrenes og dyrebeskytternes jubilæum.
Men hvordan ser 150 års arbejde for dyrene konkret ud? Hvilke kampe har været størst og vigtigst for dyrene – men måske hårdest for foreningen? I 2025 bringer vi en række artikler, hvor vi ser tilbage på de mange års sejre på dyrenes vegne og ildsjælene bag.
Læs også: Stiftet for 100 kroner af en håndfuld ildsjæle
Fra telefonbog til vagtcentral
Og så er Jørns fortælling ikke bare et godt billede på, hvordan man kan komme vidt omkring ved at engagere sig i foreningen og dyrene. Hans fortælling er også et levende eksempel på, hvordan det frivillige arbejde har udviklet sig. For der er sket en hel del siden den aften på Falck-stationen for snart 45 år siden.
- Det var typisk Falck-folk, politibetjente eller dyrlæger, der var kredsformænd for Dyrenes Beskyttelse. Der var i lokalsamfundene en tanke om, at de forskellige instanser hjalp hinanden, også når det kom til dyreredning, hvor Falck-folk om vinteren for eksempel fodrede fugle, forklarer Jørn Rørvang og sammenligner det med nutidens kredsformænd, der har langt flere forskellige baggrunde.
Med oprettelsen af Dyrenes Beskyttelses Vagtcentralen 1812 blev henvendelser om dyr i nød samlet ét sted. Det har gjort, at endnu flere dyr kan få hjælp.
- Før vagtcentralen stod alle kredsformænds navn og telefonnummer i telefonbogen under ’Dyrenes Beskyttelse’. Folk ringede direkte til deres lokale kredsformand, hvis de skulle have hjælp til et dyr. Det betød så også, at hvis kredsformanden ikke tog telefonen eller ikke havde mulighed for at træde til, så måtte henvenderen eller kredsformanden selv have fat i en dyreredder fra en af nabokommunerne for at høre, om de kunne give en hånd med, fortæller Jørn.
Artiklen fortsætter under billedet.
Jørn Rørvang bor i Varde og er oprindeligt fra Esbjerg, hvorfra han har talt dyrenes sag siden 1980. Foto: Thomas Degner.
”Fortsætter, så længe jeg kan”
Med en alder på 81 år og over fire årtier i Dyrenes Beskyttelse ville man ikke kunne fortænke Jørn i snart at ville give stafetten videre, men det bliver ikke foreløbig.
- Jeg har haft en fantastisk tid, og så længe jeg har det, som jeg har nu, vil jeg gerne fortsætte. Jeg er lige blevet genvalgt for de næste tre år som områdeformand, og jeg nyder virkelig at være i foreningen.
I forbindelse med Dyrenes Beskyttelses 150-års jubilæum i 2025, vil Per Jensen, formand for foreningen, gerne rette en stor tak til alle frivillige. Per har selv været frivillig i Dyrenes Beskyttelse i mere end 40 år og har haft et tæt samarbejde med Jørn Rørvang.
Dyrenes Beskyttelse opstod den 20. november 1875, da engagerede borgere satte sig samme for at danne en forening til at passe på dyrene. Det var det frivillige engagement, som startede foreningen, og det er fortsat kernen.
Det startede med de få, og i dag har foreningen over 2.200 frivillige. Bestyrelsen har i 2024 vedtaget en ny frivillighedsstrategi, som betyder, at vi i fremtiden forhåbentlig bliver endnu flere til at hjælpe dyrene og tale dyrenes sag.
De frivillige udfører et kæmpe stykke arbejde, som er langt mere krævende i dag på grund af antallet af sager. Foreningen varetager store samfundsopgaver med internaterne, 1812 og beredskabet for faunadyrene. Grundstammen er kredsformændene og de øvrige frivillige, som udfører deres opgaver i det daglige og udgør Dyrenes Beskyttelses tilstedeværelse i hele landet. De har været rygraden helt fra begyndelsen og er det den dag i dag.
Derfor er det også stadig de frivillige i form af kredsformændene, der bestemmer i foreningen. De sidder i repræsentantskabet, som er Dyrenes Beskyttelses øverste beslutningsorgan.
Tak til de frivillige og deres store indsats igennem årene.
Per Jensen, formand.
