En ung fiskehejre kom i store problemer efter et voldsomt stormvejr. Bare et døgn senere stod den smukke fugl igen blandt sivene ved Vadum Å. Kom med på dyreredning og se, hvordan vores vilde dyrereddere passer en vild fugl med et næb, der kræver både respekt og beskyttelsesbriller.
Landmanden har haft et halvt øje på hejren i nogle timer. Den unge fugl sidder helt stille ude på marken. Dagene op til har en storm raset over det midtjyske, og noget ved den unge hejres adfærd virker forkert.
Pludselig letter fuglen, men flyver kun ind i halmladen, hvor den igen sætter sig helt stille. Nu er han ikke længere i tvivl: Det her er en sag for 1812.
Læs også: Udmattet skovhornugle fløj ind i rude under krageangreb
Tappet for kræfter
Meldingen ender hos Jørgen Jørgensen, der er skytte og frivillig kredsassistent i Dyrenes Beskyttelse. Han kører med det samme ud til gården for at se nærmere på hejren. Synet bekræfter hurtigt landmandens mistanke. Den unge fiskehejre er helt tappet for kræfter.
- Jeg kunne med det samme se, at ungen var meget afkræftet. Når en fiskehejre føler sig truet, kan den forsvare sig med sit lange og spidse næb. Men den her unge baskede ikke engang med vingerne og hovedet var helt stille, fortæller Jørgen Jørgensen.
Synet kommer ikke bag på ham. Efter de foregående dages stormvejr har han allerede været kaldt ud til flere unge fugle, der har været hårdt mærket af vejret. I kraftig vind koster det flere kræfter at holde sig på vingerne, samtidig med at jagten på føde kan blive vanskeligere. For en ung fugl, der først lige er begyndt livet på egne vinger, kan det være en hård kombination.
– Jeg var rykket ud til to tårnfalkeunger, som desværre ikke klarede den. De var lige kommet på vingerne og var totalt afkræftede. Sådan et uvejr kan virkelig dræne de unge fugle for energi.
Læs også: Mere end 3.000 dyr fik hjælp i vildtplejen sidste år
Hjælpen er på vej
Jørgen Jørgensen ved straks, hvad han skal gøre. Med rolige hænder løfter han forsigtigt den slappe hejreunge ned i den transportkasse, han har medbragt. Så går turen mod vildtplejestationen i Sunds, hvor Rikke Johnsen står klar til at tage imod den unge fugl.
– Her i vildtplejen tjekker jeg altid fuglene for synlige skader, sår eller brækkede lemmer. Heldigvis fandt jeg ingen brud på ungen. Den virkede mest af alt meget svækket og selvfølgelig stresset oven på transporten, siger Rikke Johnsen.
De store fugle, som kommer i pleje hos Rikke Johnsen, bliver placeret i den voliere, som hun har indrettet i sit udhus. Herfra handler det om at få en masse energi indenbords, så de vilde dyr igen kan komme ud på egne vinger.
Læs også: Ung havørn reddet fra at druknedøden
Beskyttelsesbriller og frysefisk
Efter et par timers ro er det blevet tid til at se, om hejreungen vil spise. Rikke Johnsen finder ferskvandsfisk frem fra fryseren og gør sig klar til at komme tæt på den store fugl.
Men inden hun åbner volieren, skal sikkerhedsudstyret på. Handskerne er fast inventar, når hun håndterer vilde dyr. Når det gælder fiskehejrer, kommer beskyttelsesbrillerne også frem.
– Jeg har stor respekt for deres næb, det skal man altid have med en fiskehejre. Til sidst fandt den ud af, at jeg ikke var så farlig, og så begyndte den at spise fra pincetten – det var en virkelig stor lettelse, fortæller Rikke Johnsen.
Læs også: Imponerende mod reddede rørhøg
Regel nummer ét i vildtplejehåndbogen
Selvom fiskehejren skal lære, at plejeren ikke udgør en akut fare, må den heller ikke blive tryg ved mennesker. Målet med vildtplejen er hele tiden, at dyret skal kunne vende tilbage til naturen og klare sig selv.
– Vilde dyr må aldrig blive vant til mennesker. Det er helt no-go at stå og nusse med dem. Vi er kun tæt på dyrene, når det er nødvendigt, for eksempel hvis de skal fodres eller have plejet et sår, fortæller Rikke Johnsen.
Ved længere plejeforløb forsøger vores vildtplejere derfor så vidt muligt at undgå, at de opdager, at maden kommer fra et menneske. Ellers risikerer man, at dyret senere forbinder mennesker med mad.
For fiskehejren bliver det aldrig et problem. Den er fortsat sky, og opholdet bliver kort. Med vand, fiskelunser og et døgns ro har fuglen omsider fået kræfterne tilbage.
Læs også: Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral fylder 15 år midt i rekordtravl sommer
Tilbage til sivene
Dagen efter er fiskehejren klar til at vende tilbage til naturen. Rikke Johnsen lader Jørgen Jørgensen stå for genudsætningen, så han kan følge redningen helt til ende. Sammen med sin kone bærer han transportkassen gennem engen og ned mod Vadum Å, og allerede på vejen kan han mærke forskellen.
– Jeg tænkte: Hold da op, det er jo en helt anden fugl. Det var ligesom om, at jo tættere vi kom på åen, desto mere begyndte den at røre på sig inde i transportkassen. Til sidst ville den virkelig gerne ud, fortæller han.
Ved åen sætter Jørgen Jørgensen kassen fra sig og løfter toppen af, så han ikke behøver komme tæt på det skarpe næb. Hejren går gennem sivene, finder ned til vandet og sætter sig på den modsatte bred.
– Der sad den så og kiggede på min kone og mig, som om vi var nogle farlige banditter. Og det er jo et rigtig godt tegn. Så ved vi, at den ikke har mistet sit naturlige instinkt.
Læs også: Sådan undgår du havens fuglefælder
Så giver det rigtig mening
Når det lader sig gøre, forærer Rikke Johnsen gerne genudsættelsen til den medfrivillige, der har indfanget det nødlidende dyr. Det er der en helt særlig mening med.
– Vi frivillige deler jo den samme lyst til at hjælpe dyr i nød. Derfor betyder det også noget særligt at kunne give genudsættelsen videre til den, der var med fra starten, da dyret led. Det minder os om, hvorfor vi gør det, vi gør, fortæller Rikke Johnsen.
Og for Jørgen Jørgensen rammer oplevelsen netop dér. Som frivillig på faunaområdet ved han, at ikke alle dyr, han bliver sendt ud til, kan reddes. Nogle gange ender en udrykning anderledes, end man håber.
Derfor betyder det noget særligt at stå ved åen og se en ung fugl, som dagen før knap reagerede på hans tilstedeværelse, være klar til at klare sig selv igen.
– Jeg kan rigtig godt lide, at jeg får lov til at være med til at sætte fiskehejren ud. Så får jeg også fornemmelsen af, at min indsats giver mening. Især når det er en unge, som har hele livet foran sig. Så giver det rigtig mening, at vi er der.
Læs også: Et dyremirakel: Tre slørugler overlever dramatisk ulykke
