Intet andet sted i verden fylder produktionen af kød i forhold til indbyggertal så meget som i Danmark, viser nye beregninger. Danmark skal ikke kødføde hele verden, tiden er inde til omstilling, siger Dyrenes Beskyttelse.
Danmark er gået for langt i sin iver efter at være et landbrugsland. Således sagde statsminister Mette Frederiksen for nyligt som en kommentar til, at Danmark ligger som nummer sjok i Europa, når det kommer til natur. Og der kan være noget om snakken. Nye beregninger, som Dyrenes Beskyttelse har foretaget på baggrund af tal fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, viser, at Danmark er det land i verden, der producerer mest kød i forhold til vores indbyggertal.
”I alt for mange år har kødindustrien fået lov at vokse uhæmmet, og det dokumenteres nu af vores beregninger. Intet andet land i verden har så massiv en kødproduktion, som vi har i Danmark. Hertil kommer alle de dyr, der eksporteres levende til udlandet. Over 200 millioner danske svin, kvæg og fjerkræ slagtes eller eksporteres levende til udlandet hvert eneste år. Det er på bekostning af vores natur og miljø, på bekostning af klimaet og ikke mindst på bekostning af dyrene, som presses ud over alle grænser. Listen over dyrevelfærdsproblemer i dansk landbrug er alenlang, og vi ser, at problemerne kun bliver værre, som tiden går. Danmark ligger virkelig langt bagefter andre lande, når det kommer til dyrevelfærd for landbrugsdyr,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Danmark er det mest intensivt opdyrkede land i Europa, hvor landbruget lægger beslag på ca. 60 procent af Danmarks samlede areal. Tre fjerdele af det opdyrkede land bruges på at dyrke foder til dyr. Kun 4 procent bruges på at dyrke mad direkte til mennesker som brødkorn, havre, kartofler og gartneriafgrøder. Den fordeling bør være anderledes, mener Dyrenes Beskyttelse.
Er der en politiker til stede?
Siden valget i 2019 har Folketinget ikke gennemført én eneste konkret forbedring af forholdene for landbrugsdyrene. Det viser Dyrenes Beskyttelses gennemgang. Dyrenes Beskyttelse holder politikerne op på, hvornår der kommer reelle forbedringer for dyrene. Følg valgdækningen på www.huskdyrene.dk
”Det er på tide at omstille og lave et opgør med den massive kødproduktion. Jeg ved ikke, hvor den fortælling er opstået, at Danmark skal lægge land og dyr til at kødføde udlandet med billigt, masseproduceret kød. Dansk landbrug lægger beslag på enorme arealer til foderproduktion. Man kunne brødføde mange flere mennesker, hvis man brugte større andel af vores arealer på at dyrke menneskeføde i stedet for at dyrke foder til den massive kødindustri. Det ville endda også frigive meget mere land til natur”, siger Britta Riis.
Langt ned til de andre lande
Det er ikke marginaler, der adskiller Danmark fra andre lande på listen. Den danske kødproduktion i forhold til indbyggertal er mere end en tredjedel større end det næste EU-land på listen, Irland, og næsten 80 procent større end det tredje, Holland.
”Vores politikere bør prioritere omstillingen af landbruget mod en mere bæredygtig produktion, det vil sige mere plantebaseret kost og plads til økologisk husdyrproduktion og dermed også mere plads til naturen og biodiversiteten i Danmark. Hele verden skal bevæge sig mod mindre kødforbrug, og her kan Danmark være et foregangsland. Vi står midt i en valgkamp, hvor der tales meget om klima, men klima er ikke det eneste bæredygtighedsparameter, vores fødevareproduktion skal måles ud fra. Dyrevelfærd, miljø, natur og folkesundhed er også vigtige parametre i fremtidens fødevareproduktion,” siger Britta Riis.
Rettelse: I en tidligere udgave fremgik det, at de økonomiske vismænds beregninger viser, at kun en mindre del af produktionen flytter til udlandet, hvis der omlægges til mere bæredygtigt landbrug. Beregningerne viser dog kun lækagen af CO2e-udledninger ved regulering med en CO2-afgift - ikke omlægning til mindre kødproduktion. Lækagen er dog lavere ved en klimaafgift end ved en omlægning til plantebaserede fødevarer - da der kalkuleres med betydelige CO2-reducerende omlægning af bl.a. kødproduktionen.
DYREVELFÆRDSKRISEN I LANDBRUGET
Dansk landbrug står midt i en regulær dyrevelfærdskrise, som politikerne bør forholde sig til. Problemerne omfatter blandt andet:
- 85% af alle æglæggende, danske høns brækker brystbenene, formentlig fordi hønsenes kroppe er avlet stadig mindre, mens æggene er blevet stadig større
- Omkring en halv million danske burhøns lever stadig deres liv i bure på plads svarende til et A4-ark plus et postkort uden at se dagens lys
- 3 ud af 4 turbokyllinger kan ikke gå normalt, og nogle falder om af organsvigt, fordi deres krop ikke kan følge med den ekstreme vækst
- Køerne skal yde meget mere. I perioden 2002 til 2021 blev antallet af malkekøer reduceret med 7%, mens den årlige mælkeproduktion steg med 25%
- I 2020 skønnedes kun knap 30% af malkekøerne at komme på græs, hvor de ellers trives bedst. Det tal var 75% i 2003
- I 2021 blev 40.546 ikke-fravænnede spædekalve ned til 14 dage gamle eksporteret ud af landet på ture af over otte timers varighed, hvor de risikerer sult, tørst og udmattelse. Det er 60% flere end i 2016
- Omkring 50 millioner fisk opdrættes årligt i danske hav- og dambrug uden tilsyn med fiskenes velfærd
- Dyreetisk Råd anser hold af mink i små bure som uacceptabelt, da dyrenes velfærd ikke tilgodeses i tilstrækkeligt omfang. Alligevel får industrien lov at starte op igen til årsskiftet
- Hvert år slagter eller eksporterer danske svinebønder over 30 mio. svin. Det er kun 1,2%, der har adgang til udeareal
- Ca. hver tredje svinebesætning får indskærpelser, påbud og/eller politianmeldelser i Fødevarestyrelsens årlige kontrol
- Der dør nu over 29.000 pattegrise om dagen, når de dødfødte tælles med. Det er flere end nogensinde før
- Hvert år kastreres ca. 17,5 mio. pattegrise med skalpel eller tang, og nye tal tyder på, at op mod halvdelen af dem ikke får bedøvelse
- Til trods for at rutinemæssig halekupering er ulovligt, får over 95% af alle smågrise klippet halen
- Over 14 mio. smågrise bliver hvert år eksporteret levende til udlandet til fjerne destinationer som Polen, Italien, Rumænien og Kroatien
- So-dødeligheden er på over 16 %, hvilket er rekordhøjt
- Fire ud af ti søer får mavesår
- Et slagtesvin på 100 kg har kun krav på et areal på 0,65 kvadratmeter svarende til gulvarealet i en lille brusekabine
- Knap 1 mio. danske søer tilbringer 20% - men for manges vedkommende op til 40% - af deres voksenliv fastspændt mellem tremmer uden mulighed for at vende sig