Artikel, 29. januar 2019

Er vejret hundekoldt?

Når det kommer til frysegrader, betyder størrelsen rent faktisk noget. I hvert fald hvis man er hund, for sammenhængen mellem temperaturen udenfor og størrelsen på familiens firbenede medlem indikerer, hvor farligt det kan være at bevæge sig udenfor.

Image of Anna  Dalgaard
Anna Dalgaard ,
Kommunikationsmedarbejder
Del artiklen på:
Dario, Cathrine Cocks

Det er en udbredt misforståelse, at hunde kan tåle al slags kulde og frost, fordi de har pels og er i familie med ulven. Kulde påvirker hunde på samme måde som mennesker, så det kan udsætte den for infektioner og dårligdomme. Men hvornår er det så for koldt for menneskets bedste ven?

Familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse, Jens Jokumsen giver en række forholdsregler, man kan tage, når det gælder kulde og hunde:

”Hunde findes i alle størrelser og med varierende pelsfylde. Derfor er det vigtigt at kigge på racen af din hund. Nogle racer har ikke så meget pels, og andre har meget. Hvis det for eksempel en sibirisk race, så nyder den faktisk kulden,” siger Jens Jokumsen.

Uanset størrelse, race og pelstype er det aller vigtigste at holde øje med sin hund. Hvis den fryser, så tag den med indenfor.

Hvornår er det for koldt for din hund?

Som et lille fingerpeg, kan man bruge nedenstående tabel til at vurdere, hvor lang dagens gåtur skal være.

hundekulde-skema.jpg

  • Del artiklen på: