åbent landbrug

Skal vi reducere den animalske produktion?

Hvad betyder det, når politikerne taler om at reducere den animalske produktion? Er det overhovedet en god idé og flytter produktionen ikke bare til udlandet? Få svaret her.

Skrevet af:
Claus Nielsen Lyckhage

”Vi kommer til at se en stor omlægning af vores landbrug, hvor det animalske kommer til at fylde mindre,” sagde Lars Løkke Rasmussen, tidligere statsminister og nu leder af det nystiftede parti Moderaterne, under valgkampens første partilederdebat d. 4. oktober. De Frie Grønnes leder stemte hurtigt i, at de går ind for en 95 procent reduktion af den animalske produktion. Enhedslisten har tidligere meldt ud, at de går ind for en 50 procent reduktion, mens Alternativet i deres nye landbrugsudspil fastslår, at den animalske produktion skal reduceres med 86 procent.

Den animalske produktion er pludselig blevet et brandvarmt valgtema. Men hvad er den animalske produktion egentlig for en størrelse? Hvorfor er det en god idé at reducere den? Og flytter produktionen ikke bare til udlandet, hvor tingene er meget værre? De spørgsmål, har vi stillet miljø-og fødevarepolitisk chef, Lena Rohn, i Dyrenes Beskyttelse.

Hvad er den animalske produktion?

”Den animalske produktion dækker over alle former for produktion af varer, der involverer dyr. Det vil sige, det er ikke kun kød, men også mejeri- og ægproduktioner, og endda tøj og medicin. Fisk og pelsdyr har det nogle gange med at blive glemt, men de er i høj grad også en del af den animalske produktion. Man medregner typisk ikke forsøgsdyr, men der er en stor animalsk produktion til medicinalindustrien, som også medregnes. Lidt firkantet kan man vel godt sige, at det er alle landmandens dyr og så alt godt fra havet, man taler om.”

Så hvor mange dyr taler vi egentlig om?

”Der er ikke nogen opgørelser over, hvor mange dyr der er i den animalske produktion i Danmark. Vi ved, at danske landmænd enten slagter eller eksporterer levende lidt over 200 mio. svin, kvæg og fjerkræ om året. Den danske minkindustri slagtede 12,5 mio. mink i 2019, før erhvervet blev lukket ned i 2020. De har fået lov at genstarte til årsskiftet, men vi ved endnu ikke, hvor mange dyr, det drejer sig om, når de starter op igen. Så er der alle de dyr, der lever i vand. Omkring 50 millioner fisk om året i danske hav- og dambrug, samt alle de fisk, krebs og bløddyr, der fiskes i havet. Sidstnævnte opgøres ikke i individer men i vægt. I 2021 landede danske fiskere 711.176 tons fisk, krebs og bløddyr. Dem, som typisk ikke medregnes i opgørelser over den animalske produktion, er alle de dyr, der af forskellige årsager ikke lever til slagtning eller må aflives før tid. Dem, som bukker under for det hårde produktionspres, eller bliver syge og må aflives. Der er desværre ikke nogen opgørelse over dette, men det er ikke et ubetydeligt tal. Alene pattegrise, der dør lige før, under eller fødsel i danske stalde er omkring 10 mio. om året, svarende til knap 30.000 døde pattegrise om dagen.”

Er der en politiker til stede?

Siden valget i 2019 har Folketinget ikke gennemført én eneste konkret forbedring af forholdene for landbrugsdyrene. Det viser Dyrenes Beskyttelses gennemgang. Dyrenes Beskyttelse holder politikerne op på, hvornår der kommer reelle forbedringer for dyrene. Følg valgdækningen på www.huskdyrene.dk

Hvorfor taler politikerne om at reducere den animalske produktion?

”Vi står midt i nogle store kriser, som fylder rigtigt meget, og den animalske produktion har en indflydelse på både klimakrisen, naturkrisen og især dyrevelfærdskrisen. Den eneste grund til, at man kan have en så stor animalsk produktion, er fordi, man lukker dyrene inde i trange stalde med meget lidt plads, uden mulighed for at udfolde deres naturlige behov og uden nogensinde at se dagens lys. Alle de mange millioner dyr skal fodres, og derfor bruges 75 procent af det opdyrkede land herhjemme på at dyrke foder til dyr. Kun 4 procent bruges på at dyrke mad direkte til mennesker som brødkorn, havre, kartofler og gartneriafgrøder. Det har store konsekvenser for miljø og biodiversitet, at så meget natur fortrænges til fordel for kvælstofudledende og pesticid-anvendende foderproduktion. Hertil kommer de store mængder dyrefoder i form af soja, som importeres fra områder, hvor der ryddes regnskov, for at fodre danske svin. Landbruget står desuden for cirka en tredjedel af hele Danmarks klimaudledninger, heraf kommer langt hovedparten fra den animalske produktion. Så der er mange gode grunde til, at politikerne taler om at reducere den animalske produktion.”

Er det overhovedet en god idé at reducere den animalske produktion?

”I Dyrenes Beskyttelse mener vi, at det er en god idé at reducere den animalske produktion som et middel til at opnå en mere bæredygtig fødevareproduktion, der giver plads til dyr og natur. Hvis vi har færre landbrugsdyr og dermed skal bruge mindre plads på at dyrke dyrefoder, giver det mere plads til naturen, så de vilde dyr og biodiversiteten får bedre betingelser. Men det kan ikke stå alene. Der skal også sættes massivt ind for at skabe bedre vilkår for de mange millioner dyr, som fortsat vil være en del af dansk landbrug. Hver eneste af dem er jo et følende, sansende væsen, der er i stand til at føle smerte og angst, og som har nogle iboende, naturlige behov, der skal udleves. Det vil for eksempel sige, at de ikke må leve hele deres liv i bure, de skal have adgang til det fri, de skal have plads til at udleve naturlig adfærd og de skal ikke transporteres over lange afstande. Økologien er på mange måder et forbillede her. Så derfor kan det være en god idé at reducere den animalske produktion, men det er for os at se ikke et mål i sig selv. Det er et middel til at nå nogle meget store gevinster for dyrene, for mennesker og for vores planet.”

Flytter produktionen så ikke bare til udlandet, hvor produktionen er mere skadelig?

”Der er intet, der tyder på, at landbrugsdyrene har værre betingelser i andre lande omkring os. Tværtimod har vi en regulær dyrevelfærdskrise i dansk landbrug, og mange andre lande omkring os går meget længere med deres dyrevelfærdslovgivning, end vi gør herhjemme. Desuden har Det Miljøøkonomiske Råd, i daglig tale også kaldet de økonomiske vismænd, estimeret, at hvis politikerne regulerer dansk landbrug, så vil lækage-effekten være på 35 procent. Lækage-effekten betyder, hvor meget af produktionen, der flytter til landbruget, og det vil sige, det er kun omkring en tredjedel, der vil flytte til udlandet, og det tal kan blive mindre i takt med at andre lande også skal regulere deres landbrug. Der er med andre store klima-, miljø og dyrevelfærdsmæssige gevinster at hente – også i en global kontekst.”

DYREVELFÆRDSKRISEN I LANDBRUGET

Dansk landbrug står midt i en regulær dyrevelfærdskrise, som politikerne bør forholde sig til. Problemerne omfatter blandt andet:

  • 85% af alle æglæggende, danske høns brækker brystbenene, formentlig fordi hønsenes kroppe er avlet stadig mindre, mens æggene er blevet stadig større
  • Omkring en halv million danske burhøns lever stadig deres liv i bure på plads svarende til et A4-ark plus et postkort uden at se dagens lys
  • 3 ud af 4 turbokyllinger kan ikke gå normalt, og nogle falder om af organsvigt, fordi deres krop ikke kan følge med den ekstreme vækst
  • Køerne skal yde meget mere. I perioden 2002 til 2021 blev antallet af malkekøer reduceret med 7%, mens den årlige mælkeproduktion steg med 25%
  • I 2020 skønnedes kun knap 30% af malkekøerne at komme på græs, hvor de ellers trives bedst. Det tal var 75% i 2003
  • I 2021 blev 40.546 ikke-fravænnede spædekalve ned til 14 dage gamle eksporteret ud af landet på ture af over otte timers varighed, hvor de risikerer sult, tørst og udmattelse. Det er 60% flere end i 2016
  • Omkring 50 millioner fisk opdrættes årligt i danske hav- og dambrug uden tilsyn med fiskenes velfærd
  • Dyreetisk Råd anser hold af mink i små bure som uacceptabelt, da dyrenes velfærd ikke tilgodeses i tilstrækkeligt omfang. Alligevel får industrien lov at starte op igen til årsskiftet
  • Hvert år slagter eller eksporterer danske svinebønder over 30 mio. svin. Det er kun 1,2%, der har adgang til udeareal  
  • Ca. hver tredje svinebesætning får indskærpelser, påbud og/eller politianmeldelser i Fødevarestyrelsens årlige kontrol
  • Der dør nu over 29.000 pattegrise om dagen, når de dødfødte tælles med. Det er flere end nogensinde før
  • Hvert år kastreres ca. 17,5 mio. pattegrise med skalpel eller tang, og nye tal tyder på, at op mod halvdelen af dem ikke får bedøvelse
  • Til trods for at rutinemæssig halekupering er ulovligt, får over 95% af alle smågrise klippet halen
  • Over 14 mio. smågrise bliver hvert år eksporteret levende til udlandet til fjerne destinationer som Polen, Italien, Rumænien og Kroatien
  • So-dødeligheden er på over 16 %, hvilket er rekordhøjt
  • Fire ud af ti søer får mavesår
  • Et slagtesvin på 100 kg har kun krav på et areal på 0,65 kvadratmeter svarende til gulvarealet i en lille brusekabine
  • Knap 1 mio. danske søer tilbringer 20% - men for manges vedkommende op til 40% - af deres voksenliv fastspændt mellem tremmer uden mulighed for at vende sig