Vinteren lokker mange mennesker til søer og gadekær for at fodre ænder, svaner og andre vandfugle. Det er ment som en omsorgsfuld handling i en fødefattig tid, men i virkeligheden er fodringen en trussel mod fuglene og deres levesteder.
Fødefest eller smittezone?
Når vi fodrer vandfuglene ved den lokale sø, foregår det typisk de samme steder igen og igen. Det betyder, at mange forskellige fugle samles på meget lidt plads og færdes i den samme blanding af foderrester og afføring – og så øges smittefaren.
- Når unaturligt mange ænder og svaner samles tæt, bliver smittepresset markant højere. Det øger risikoen for, at syge fugle smitter raske, og det gælder også dødelige sygdomme som H5N1-fugleinfluenza, der hærger lige nu, siger Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.
Læs også: Sådan gør du haven dyrevenlig i kulden
Fodring forurener søer og åer
Fodring påvirker ikke kun fuglene direkte, men også vandmiljøet. Afføring og foderrester ender i vandet, hvor de fungerer som gødning. Det kan føre til øget algedannelse, som gør vandet uklart og mindsker mængden af vandplanter.
Færre vandplanter ændrer balancen i søer og vådområder og kan få betydning for de arter, der lever af dem.
- Knopsvaner lever primært af vandplanter. Hvis planterne forsvinder fra et område, flytter fuglene typisk videre. På den måde kan fodring gøre det sværere for vandfuglene at opholde sig netop dér, hvor man ellers gerne vil hjælpe dem, siger Michael Carlsen.
Læs også: Pas på hundepoterne, når vejene saltes
God vilje giver dårligere vilkår
Selvom fodring ofte sker i bedste mening, kan den samlede effekt gøre mere skade end gavn. Store fugleflokke, øget risiko for smitte og forurenet vand skaber problemer, som fuglene ellers ville være fri for.
Derfor er det bedste, vi kan gøre for vandfuglene, at lade dem klare sig selv. De er tilpasset vinteren og kan selv finde føde i naturen. Når vi passer på fuglene og deres levesteder, er der større chance for, at de vender tilbage igen til foråret.
Læs også: Svaner på isen vækker unødig bekymring
