Fuglebjerg Internat

Adresse og kontakt

Fuglebjerg Internat
Pernille Rolighed Patterson
Sandvedvej 36
4250 Fuglebjerg
Ring 60 67 87 17 Hverdage kl.10-14 / Søndage kl.10-12
Ring 60 67 87 17 Hverdage kl.10-14 / Søndage kl.10-12
fuglebjerg internat

Åbningstider

  • Onsdag: 15.00 - 18.30
  • Fredag: 15.00 - 18.30
  • Søndag: 13.00 - 16.00
Find dyr Støt Fuglebjerg Internat

OM INTERNATET

Internatet er kun åbent for besøg efter forudgående telefonisk aftale med Internatet. Der vil ikke være adgang uden telefonisk henvendelse.!!  HUSK: Man kan ikke reservere en kat pr. telefon eller mail. Personligt fremmøde er et krav.

ÅBNINGSTIDER:

Onsdag        15.00 - 18.30

Fredag         15.00 - 18.30

Søndag        13.00 - 16.00

 

På Fuglebjerg Internat beskæftiger vi os med katte (og små familiedyr som feks. kaniner, marsvin og fugle mv.) Internatet åbnede dørene i 2006 og hjælper ca. 900 katte og små familiedyr om året. Vi hjælper katte i nød, uanset situation. Det kan være dumpede katte, tilskadekomne katte, bortløbne katte eller katte, hvis ejer er død. 

Når vi modtager en ny kat, er vores vigtigste opgave at lære katten og dens grænser at kende, så vi kan lave en god beskrivelse af det enkelte dyr og sikre, at kattens nye hjem matcher dens behov. 

Det sker jævnligt, at internatets besøgende kommer hjem med en helt anden kat end den, de først havde udset sig. Vi hører igen og igen fra nye ejere, at vores fornemmelser og anbefalinger var helt rigtige, hvilket er en tilbagemelding, vi er stolte af.

For os ligger succesen nemlig i det perfekte match. 

OM VORES TEAM

Internatet ejes af Martin og Pernille Rolighed Patterson.

Internatet drives af ejer, Pernille Rolighed Patterson, der sammen med dygtige medarbejdere sørger for, at hverdagen kører. Fælles for alle er en omsorgsfuld, nøgtern og realistisk tilgang til de mange problematikker, man står overfor på et internat. 

Hverken katte eller mennesker er ens, derfor bruger vi meget tid på at udveksle erfaringer og debattere kattenes adfærd i forhold til, hvordan vi hver især oplever dem. Med afsæt i vores fælles faglighed og tætte samarbejde, finder vi altid den bedste løsning og pleje til det enkelte dyr.   

Mød teamet her

TAK TIL ROYAL CANIN

som sponsorerer alt foder til vores internater

TAK TIL DIAFARM

som sponsorerer alt foder til flaskekillinger

 

PRAKTISK INFO

Det koster penge at adoptere et dyr. Adoptionsprisen er med til at dække en del af internatets udgifter ved eksempelvis dyrlægebehandlinger, vaccinationer og daglig pleje. 

Alle katte og killinger er neutraliseret, 1. gangsvaccineret, orme- og loppebehandlet, chippet og sundhedstjekket.

Formidlingen af kat kan kun ske ved personligt fremmøde. Det er et krav at katten transporteres i en rigtig transportkasse, og at kattens vante foder købes i butikken i forbindelse med adoption .

Vi har alt nødvendigt tilbehør til katte til favorable priser. Når du køber tilbehør hos os, støtter du vores internat.

 

Priser adoption dyr pr. 10/12 2020:

Kat:                                                                1.350 kr.

Undulat/øvrige småfugle:                                   50 kr.

Større fugle:                                                     500 kr.

Kanin/øvrige gnavere, neutraliseret:                700 kr.

Kanin/øvrige gnavere, ikke neutraliseret:         500 kr.

2 neutraliseret kaniner:                                   1100 kr. 

Sæt dig ind i kattens behov

  • Katte bliver typisk 12-14 år gamle
  • En kat koster årligt 7.000-8.000 kr.
  • Katte er nysgerrige og legesyge dyr, som har brug for masser af aktivering for at trives

Som katteejer bør du altid få din kat mærket, registreret, neutraliseret og forsikret. En ikke-neutraliseret hunkat med fri adgang til udearealer vil med stor sandsynlighed blive drægtig før eller siden. Her er det hunkattens ejer, som i sidste ende bærer ansvaret for killingerne, og det kan være svært at finde nye kærlige hjem.

Den optimale måde at have kat på er, når katten har en fast indendørs base med fri adgang til udearealer, der er væk fra trafikerede veje. Sådan har katten de bedste muligheder for at udfolde sin naturlige adfærd. Vælger man at holde indekat, kræver det en langt større tids- og ressourcemæssig indsats fra ejeren. Indekatte kræver dagligt, berigende aktiviteter, samvær og stimuli.

Bliv plejefamilie 

En vigtig del af internatet er vores frivillige og fantastiske plejefamilier, som typisk tager sig af katte med nyfødte killinger og/eller killinger, som har mistet deres mor. Plejerne åbner deres hjem og løfter en enorm opgave, som gør, at ingen katte forsømmes i travle og tilspidsede perioder.  

Som internat stiller vi alt udstyr og mad til rådighed, så vores plejefamilier kan fokusere på at lade kattene udvikle sig i rolige og kærlige omgivelser. Nogle plejefamilie har flere katte og kuld over en sæsonen, hvor andre holder sig til ét hold killinger i relativ kort tid. Men uanset hjælpens størrelse er alle hænder lige værdsat. 

Bliv kattekæler

Udover plejefamilier benytter vi os også af frivillige kattekælere, der kommer og socialiserer og giver kattene opmærksomhed. Nogle kattekælere arbejder et par timer om ugen, andre et par timer om måneden, det er meget forskelligt. Men alt hjælp er velkommen.

Vi kan mærke på kattene, at vores kattekælere gør en forskel. 

Inden du bliver frivillig på vores internat, tager vi en grundig snak, hvor vi sammen forventningsafstemmer og sikre et sundt og godt samarbejde, som kommer alle parter til gode: Både kattene, den frivillige og os.   

Lyder jobbet som plejefamilie eller kattekæler som noget for dig? Skriv til Pernille på email: internat@fuglebjergkat.dk eller ring på tlf.: 60 67 87 17.

find os på facebook

Følg hverdagen på internatet og få de seneste nyheder.