Sortbrun blåfugl lægger sine æg på en helt særlig plante, hvis lilla blomster lyser op i det åbne klitlandskab langs de danske kyster. Men hvor store græssere før holdt landskabet åbent, breder plantager og sommerhuse sig nu og gør livet svært for sommerfuglen.
Mellem marehalm, lyng og andre lave klitplanter flyver en lille, brun sommerfugl hen over sandet. Den hedder sortbrun blåfugl og er en af Danmarks sjældneste dagsommerfugle, som kun på fem lokaliteter langs den nordjyske kyst.
Selvom den hører til blandt de såkaldte blåfugle, er hannen ikke blå som mange af de andre arter i familien. Vingerne er i stedet mørkebrune med orange pletter. Den danske bestand er desuden helt særlig.
– Sortbrun blåfugl i Danmark er en helt særlig underart, som kun findes her i landet. Hvis den forsvinder herfra, mister verden en lille del af sin biodiversitet, fortæller Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.
I dag er dyret truet og står på Den Danske Rødliste, hvilket betyder, at den er i høj risiko for at forsvinde fra den danske natur.
Æg i storkenæbet
Sommerfuglen er blandt andet truet, fordi den kun lægger sine æg på planten blodrød storkenæb. Når larverne kommer til verden, lever de nemlig af bladene på netop denne art i storkenæbslægten. Samtidig skal planten vokse det helt rigtige sted.
– Længst ude mod havet ligger den hvide klit, hvor sandet stadig flytter sig i vinden. Længere inde bliver vegetationen tættere, og her opstår den grønne og grå klit med mosser, urter og lave planter. Det er i kun i dette smalle bælte bag kysten, at sortbrun blåfugl lægger sine æg, siger Michael Carlsen.
Sortbrun blåfugl lever størstedelen af sit liv som larve tæt ved jorden mellem de hårdføre klitplanter. Her lever larven, indtil den forpupper sig og senere folder vingerne ud som voksen sommerfugl.
Sommerfuglene flyver i sommermånederne, hvor den skal finde en mage og lægge æg på nye storkenæb.
Læs også: Er Eigil Danmarks yngste naturfotograf?
Sommerfuglene er specialister
Sortbrun blåfugl er det, biologer kalder en specialist. Gennem evolutionen har den tilpasset sig et helt bestemt levested og en bestemt plante, som dens larver er afhængige af. For eksempel lægger den såkaldte almindelige blåfugl, æg på planterne kællingetand og kløver, mens rødplettet blåfugl kan lægge æg på flere forskellige storkenæbsarter.
– Mange arter undgår at konkurrere direkte med hinanden ved at specialisere sig i forskellige planter og levesteder. Det er deres niche, forklarer Michael Carlsen.
Sådan har sommerfuglene levet side om side gennem tusinder af år. Mens nogle arter har tilpasset sig mere almindelige planter og levesteder, er andre blevet knyttet til bestemte dele af naturen.
Men når mennesker ændrer landskabet, kan specialiseringen pludselig gå hen og blive en udfordring. Arter, der er afhængige af bestemte planter eller levesteder, har pludselig ingen steder at tage hen. Det er netop tilfældet for sortbrun blåfugl.
Den lille sommerfugl mangler fortidens kæmper
Gennem de seneste 200 år har mennesker ændret det danske kystlandskab markant. For at forhindre sandflugt har man plantet store områder med nåletræer – såkaldte klitplantager.
Træernes rødder binder sandet og gør landskabet mere stabilt, men samtidig forsvinder mange af de åbne klitter, som sortbrun blåfugl er afhængig af.
– Når du planter skov i klitterne, bliver landskabet brudt op. Det er et problem for sortbrun blåfugl, fordi den har svært ved at sprede sig gennem skovområder. Det samme gælder sommerhusområder, som deler de åbne klitter op i mindre stykker, siger Michael Carlsen. siger Michael Carlsen.
Samtidig gror meget at kystlandskabet til med træer og buske, fordi de kæmpestore planteædere, som tidligere har holdt landskabet åbent, er blevet jaget til uddøen.
– Vi mangler virkelig store græssere i den danske natur. I tusinder af år har urokser, skovelefanter og kæmpekronhjorte været med til at holde landskabet åbent og modvirke tilgroning. Nu, hvor de er væk, har den sortbrune blåfugl og et væld af andre arter fået store problemer, forklarer Michael Carlsen.
Læs også: Vilde dyr er en del af klimaløsningen
Gennem millioner af år har sortbrun blåfugl og dens forfædre levet side om side med store planteædere som urokser, vilde heste, elge og kæmpekronhjorte.
Når dyrene græssede, trampede vegetationen ned og åd små træer og buske, var de med til at holde landskabet åbent. Det skabte lysåbne områder med bar jord, lave planter og masser af sol, hvor blodrød storkenæb og mange andre plantearter kunne trives.
Mange af de planter og dyr, der lever i Danmark i dag, er derfor tilpasset et landskab, som gennem lange perioder blev formet af store græssere.
Vi skal værne om levestederne
I dag er sortbrun blåfugl presset tilbage til enkelte områder langs den nordjyske kyst. Hvis de sidste åbne klitter gror til med træer og buske eller bliver brudt op af plantager og sommerhusområder, risikerer arten helt at forsvinde fra Danmark – og dermed kloden.
For at sikre sommerfuglens overlevelse er det afgørende, at klitlandskabet fortsat holdes åbent. Det kan blandt andet ske ved at fjerne selvsåede træer og buske og ved at lade store græssere skabe mere dynamik i naturen. Samtidig er det vigtigt at beskytte de områder, hvor blodrød storkenæb stadig vokser.
– Situationen er så kritisk, at det først og fremmest handler om at bevare de steder, hvor sommerfuglen stadig lever. Klitområderne skal holdes åbne. Hvis små fyrretræer og buske får lov at brede sig, forsvinder levestederne langsomt, siger Michael Carlsen.