ÅRSBERETNING 2018

Et arbejdsår med flere rekorder

Året 2018 blev et solidt arbejdsår i Dyrenes Beskyttelse. Selvom vi heldigvis ikke oplevede store dyreværnssager, hvor mange hunde, katte eller landbrugsdyr bliver reddet fra en enkelt ejer, så fortæller tallene og hverdagen desværre, at vi i år i Dyrenes Beskyttelse har nået flere, triste rekorder.

I 2018 modtog vi 4.592 anmeldelser om dyreværnssager, hvilket er en stigning på 23 pct. i forhold til året før. Vi har desuden set en stigende tendens i de virkelig hårde enkeltsager. Sager, hvor mennesker bevidst har skadet et dyr, undladt at give dyret det helt basale såsom mad og drikke, eller bare dumpet det til en uvis skæbne.

En sommer med ekstra travlhed

Vores vagtcentral 1812 havde sidste år det travleste år nogensinde med 118.000 opkald fra danskere, som kunne fortælle om vilde dyr, landbrugsdyr eller familiedyr i nød. Det blev til i alt 70.000 oprettede sager, hvilket også var rekord.

Den varme sommer gav ekstra mange opkald, forbi folk oplevede, at vilde dyr havde svært ved at klare varmen, og desværre oplevede vi også hen over sommeren, at et meget højt antal katte og killinger blev dumpet. Heldigvis er opkaldene også udtryk for, at danskerne tager det rigtige skridt, når de oplever, at et dyr er i nød – de ringer, når de skal have et råd, de hjælper, og de handler.

En af de gode rekorder

Ved udgangen af 2018 kunne vi i Dyrenes Beskyttelse med tilfredshed konstatere, at der aldrig før har været så mange varer i butikkerne, som er ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Det store varesortiment og forbrugernes øgede interesse for at vælge produkter med god dyrevelfærd blev ledt på vej af to velgennemførte oplysningskampagner om henholdsvis mærkets fordele for dyrene på tværs af arter og industrikyllingers barske liv.

Vi har desuden kunnet konstatere, at forbrugerne og detailhandlen i stigende grad bakker op om den gode dyrevelfærd, at ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”-mærket som det eneste dyrevelfærdsmærke i Danmark anbefales af Forbrugerrådet Tænk.

Kampagner, Burgrise og industrikyllinger

I maj måned satte vi fokus på de gode forhold, som dyrene, der produceres under ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, lever under. Det gjorde vi dels for at øge befolkningens kendskab til mærket, men også for at gøre opmærksom på den store forskel, man som forbruger kan gøre for dyrene ved at træffe et valg foran køledisken.

I september måned satte vi fokus på industrikyllingernes kummerlige liv og på det gode alternativ, der findes i en frikylling mærket med ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Der er stadig få frikyllinger i køledisken – men antallet stiger hele tiden.

Politiet får dyreværnsspecialister

Finansloven indeholdt en anden stor sejr for dyrene, da der er afsat 34 mio. kr. over 4 år til oprettelse af tre dyreværnsenheder i politiet. Dyreværnsenhederne skal specialisere sig i dyreværnssager og skal både fungere i akutte sager og skal kunne efterforske fx hvalpefabrikker. I Dyrenes Beskyttelse betragter vi det som en sejr efter i flere år at have kæmpet for oprettelsen af et dyrepoliti med de rette ressourcer og kompetencer.

Mere kontrol af dyretransporter

Dyrenes Beskyttelse har i flere år bekæmpet de brutale dyretransporter, og vi har gentagne gange i 2018 afsløret fejl, sjusk og mangler i Fødevarestyrelsens kontrolenheder. På baggrund af de mange afsløringer indgik regeringen og Dansk Folkeparti sidst en ny aftale om forbedret kontrol med dyretransporter.

Regeringen og Dansk Folkeparti vil med den nye aftale øge antallet af kontroller til 10 pct. i en kortere periode og derefter 5 pct. fremadrettet. Desuden indføres der klarere regler for plads og højdekrav. Dyrenes Beskyttelse har givet aftalen en blandet modtagelse, da der stadig kan gøres meget for at forbedre kontrollen med dyretransporter.

Dyrenes Beskyttelse vil også i de kommende år holde landbruget, myndigheder og politikere fast på, at god dyrevelfærd overholdes og udvikles i alle led af opdræt, produktion og transport.

Tradition for både akut og vedholdende indsats

Dyrenes Beskyttelse er en forening, som har en lang historik og en stolt tradition for at hjælpe dyr, baseret på frivillige kræfter og danskernes støtte. Vi har også i det seneste år følt os dybt taknemmelige over, at danskerne år efter år vælger at støtte os og det formål, vi arbejder for: At hjælpe dyr i nød.

Frivilligheden er og har altid været kernen i Dyrenes Beskyttelse, vores mange område- og kredsformænd bruger deres fritid og mere til for at tage ud, holde øje og handle, når et dyr har brug for hjælp.

Men vores forening er også i 2018 vokset med behovet for fortsat at hjælpe de enkelte dyr og arbejde for bedre dyrevelfærd i Danmark. Vi har i dag 85 fuldtidsansatte og omkring ca. 1.500 frivillige i vores forening. Det er professionelle og faglige ansatte, som arbejder direkte med dyrevelfærd og med politisk at fremme fokus på dyrene. Vi har frivillige og ansatte, som sidder med i udvalg, netværk og råd for at give dyrene en stemme, ligesom vi har frivillige, der hver uge kommer forbi et af vores internater for at vaske hundetæpper eller for at holde en killing varm, så den får livsmod til at ville overleve.

Alle og alt hjælper, et bidrag, en hjælpende hånd i en akut situation, en vedholdende og årelang indsats.

Vi er en forening, som rummer mange og forskellige mennesker, og som støttes af tusindvis af danskere. Vi er bundet sammen af kærlighed til dyr, respekten for det liv og de instinkter, de har, og for deres ret til et godt liv eller en værdig afslutning.

Det arbejde har vi haft fokus på hver dag i 2018, og det fokus vil vi fortsat have i Dyrenes Beskyttelse.               

Per Jensen.jpg  Britta Riis.jpg

Per Jensen underskrift.PNG                     Britta Riis underskrift.PNG

Per Jensen, Præsident             Britta Riis, Direktør       

Indhold

01_Indtægter.JPG

Vækst i indtægter giver mulighed for at hjælpe endnu flere dyr

I 2019 er Dyrenes Beskyttelses indtægter steget med 9,3 % til 117 mio. kr., hvilket giver et forbedret grundlag for at hjælpe endnu flere dyr og sætte projekter i søen, der kan forebygge dyrs lidelser. Stigningen skyldes ikke mindst en stigning i arv, mens indtægter fra medlemmer og faste støtter er stabil.

fordeling-af-indtægter.png

Indtægterne kommer primært fra arv (51%), og medlemskontingenter (26,1%). Indtægter fra indsamlinger og gaver er svagt faldet og støtten fra erhvervslivet er steget en anelse.

Arv er grundstammen i foreningens økonomi

Testamenter udgør en meget stor og vigtig del af foreningens indtægter og sikrer, at mange dyr kan få hjælp. I 2018 modtog Dyrenes Beskyttelse i alt samlet arv på 59,8 mio. kr.

Arveindtægterne kan svinge en del fra år til år, men viser en stigende tendens. Ligesom tilgangen af nye testatorer stiger, således at den gode dyrevelfærd også kan sikres i fremtiden.

Dyrenes Beskyttelse har deltaget aktivt i opstarten af Det Gode Testamente i 2017, som er et samarbejde mellem 31 NGO’er med det formål at øge danskernes bevidsthed om muligheden for at støtte velgørende formål gennem deres testamente. Dette arbejde der fortsat i 2018. Det er forventningen, at Det Gode Testamentes markedsføringsaktiviteter vil sikre endnu flere testamenter til fordel for Dyrenes Beskyttelse.

Fortsat stor opbakning fra medlemmer og faste støtter

Medlemstallet viser en svag stigning, hvilket primært skyldes indsats for at tiltrække flere nye medlemmer og en styrket indsats for at fastholde eksisterende medlemmer. Foreningen har i 2018 implementeret et nyt CRM-system, som vil forbedre muligheden for at servicere medlemmer og identificere støttemuligheder.

udvikling-antal-medlemmer.png

Sammenholdt med opbakningen fra registrerede donorer giver det en samlet opbakning på 71.274, hvilket er en lille stigning i forhold til 2016 .

Legater og fonde

Indtægterne fra legater og fonde er fordoblet, bla. pga. investering i området i form af ansættelse af dedikeret medarbejder til ansøgning af fonde. Bevillinger fra fonde sætter Dyrenes Beskyttelse i stand til at gennemføre større udviklingsprojekter og projekter, der styrker det forebyggende arbejde. Der er bla. bevilget fondsmidler til katteprojekt , ligesom der via Dyrevelfærdspuljen er udviklet undervisningsmaterialet ’Hej Dyr’ til børn.

Donationer via indsamlinger og enkeltbidrag stiger

Indtægten fra indsamlinger er faldet med 3,6%. Faldet skyldes primært at der ikke har været ekstraordinært store dyreværnssager, der har medført større indsamlinger. Indtægterne på området er primært kommet som støtte til internaternes arbejde i Sommerven-kampagnen og julekampagnen.  

Offentlig støtte

17 mio. kr. af foreningens indtægter kommer fra offentlige puljer, hvilket svarer til 14,5 pct. Dette er markant højere end 2017, hvor tallet var 5,3%.  Primær årsag er at foreningen ikke i 2017 modtag midler fra  Dyrevelfærdspuljen, som ændrede udbetalingsprincip. Dyrenes Beskyttelse har modtaget midler i 2018 hvilket er med til at forklare den store stigning. Desuden har foreningen modtaget samlet 6 mio. kr. i tilskud til at drive foreningens vagtcentral.

02_Hvad-går-pengene-til.jpg

Det koster mange penge at hjælpe dyr i nød

Forening har i 2018 realiseret et overskud på TDKK 13.641 efter renter og afskrivninger. Det er på omtrent samme niveau som i 2017, hvor der blev realiseret et overskud på TDKK 13.113.  Regnskabet i 2017 var påvirket af salget af Alhambravej 13 & 15 hvilket bidrog med 10,3 MDKK i ekstra indtægter.

Indtægterne er steget fra MDKK 107,3 i 2017 til MDKK 117,3 i 2018. Det skyldes bl.a. fremgang i arveindtægter på MDKK 8,8 og dyrevelfærdspulje på MDKK 6,2 hvor tallet i 2017 var på 0 kr. grundet en ændring i regnskabspraksis.

Omkostningerne er steget på en række områder, da der i 2018 bl.a. er blevet opprioriteret på udvalgte områder. Det skete allerede i budgetlægningen i efteråret 2017, men også i løbet af 2018 da foreningen erfarede at indtægterne steg. Det muliggjorde nogle prioriteringer og løftede omkostningerne yderligere i forhold til budgettet.

Der har været behov for at styrke foreningens økonomi efter, at der i perioden fra 2012 til 2014 var et samlet underskud på MDKK 29,3. Underskuddet var sammenfaldende med opstarten af Dyrenes Beskyttelses døgnbemandede vagtcentral. Det akkumulerede underskud i 2012-2014 tærede på foreningens egenkapital. På den baggrund har det også været nødvendigt at konsolidere foreningens økonomi. Når man ser på den samlede periode 2012-2018 er der et samlet overskud på 4,8 MDKK hvilket fremgår af oversigten nedenfor:

det-samlede-overskud.png

Med baggrund i de øgede indtægter har det også været muligt at øge foreningens aktiviteter specielt i 2017 og 2018, hvilket afspejler sig i udviklingen i omkostningerne. Indtægterne er steget mere end omkostningerne, hvorved bundlinjen også er forbedret. Denne konsolidering har været vigtig, fordi foreningen ønsker at kunne fastholde sine aktiviteter, også i de år hvor indtægterne evt. falder. Erfaringsmæssigt vil der komme år, hvor indtægterne går ned.

Dyrenes Beskyttelse brugte i 2018 i alt 27,8 mio. kr. på dyreredning. Det vil sige til drift af Vagtcentralen 1812, transport, bl.a. Falcks kørsler med dyreambulance og foreningens egne dyreambulancer, vildtplejestationer og dyrlæger. Dette er en stigning på 2,9 mio. kr. i forhold til 2017. Stigningen skyldes mere aktivitet, og højere dyrlægeomkostninger for nødlidende dyr.

En del af de dyr, der bliver reddet, er familiedyr, der er formidlingsegnede. De bliver derfor dyrlægetjekket og plejet på Dyrenes Beskyttelses internater, der er fordelt over hele landet. Omkostninger til dyreformidling og drift af internaterne var på 25,5 mio. kr. i 2018. Det er et fald på 1,1 mio. kr. i forhold til 2017, hvilket primært kan tilskrives en reduktion af omkostninger til dyrlæger.

 I alt brugte Dyrenes Beskyttelse således 53,2 mio. kr. på dyr i nød. Det er en stigning på 3,3 pct. i forhold til 2017.

sådan-brugte-vi-pengene.png

03_Dyreredning.jpg

Rekord: Mange dyr havde brug for hjælp i 2018

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 modtog flere henvendelser om dyr i nød i 2018 end nogensinde før.

Vilde dyr, kæledyr eller landbrugsdyr. Dyrenes Beskyttelse er der for alle dyr, og det kunne foreningen i 2018 i den grad mærke på telefonerne i Vagtcentralen 1812. Over 118.000 gange ringede bekymrede borgere til 1812 med sager om dyr i nød, hvilket resulterede i over 70.000 sager. Det er flere sager på et enkelt år, end Dyrenes Beskyttelse nogensinde har registreret før.

Danskerne har taget godt imod Vagtcentralen 1812. Det viser, at folk generelt går rigtigt meget op i dyrs ve og vel, og så giver Dyrenes Beskyttelse en mulighed for at yde rettidig hjælp til dyr.

Stigningen i antallet af henvendelser skyldes både et mere udbredt kendskab til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, som foreningen lancerede i 2011, men også den ekstraordinært varme sommer. Særligt fra maj til august var der mange opkald.

Her var der mange henvendelser om faunadyr, det vil sige de vilde dyr i naturen. Det skyldtes nok nærmere, at flere danskere brugte den varme sommer til at tage ud i naturen, hvor man opdager dyrene, end at der reelt var flere vilde dyr i nød end normalt.

Alarmerende stigning i antal af dyreværnssager

Men den varme sommer gav også anledning til alarmerende mange dyreværnssager, altså sager, hvor mennesker har haft ansvaret for, at et dyr er kommet i nød. I alt 4.592 anmeldelser om dyreværnssager modtog Dyrenes Beskyttelse sidste år, hvilket er 23 pct. flere end året før, og det vækker bekymring hos dyreværnsorganisationen.

Det er en alarmerende stor stigning på så kort tid, og en del af forklaringen kan findes i det varme vejr, som førte til mange henvendelser om kæledyr, heste og landbrugsdyr, der ikke havde adgang til vand og skygge i den bagende hede. Der er desværre ikke lovkrav om skygge til udegående dyr, og derfor led mange dyr unødigt i den varme sommer.

I Dyrenes Beskyttelse ser vi frem til at samarbejde med de kommende specialiserede dyreværnsenheder under politiet, som regeringen og Dansk Folkeparti har bebudet med finansloven for 2019. Enhederne vil have ressourcer til at behandle dyreværnssager, og de personer i politiet, der skal arbejde i dyreværnsenhederne, vil være uddannede i dyrevelfærd og have særligt kendskab til dyreværnsloven, så de kender mulighederne for at gribe ind.

Vi håber, at det vil betyde en højere prioritering af dyreværnssager, bedre efterforskning og en kortere sagsbehandlingstid til gavn for dyrene, som ellers bliver ladt i stikken i disse sager.

Antal dyreværnssager 2018_0.png

Antallet af anmeldelser af dyreværnssager til Dyrenes Beskyttelse steg til det højeste nogensinde i Vagtcentralen 1812’s historie. Grafik: Dyrenes Beskyttelse

Infoboks_0.png

Antal opkald om dyr i nød 2018.png

Sager fordelt på arter 2018.png

Antal af dyreværnssager sendt til frivillige

I 2018 har frivillige kredsformænd løst over 14.000 sager fordelt ud over hele landet. Dyrenes Beskyttelse er den eneste dyrevelfærdsorganisation, som hjælper alle dyr i nød. Det landsdækkende frivillige beredskab er unikt, og i samarbejde med Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral bliver der håndteret et stort antal sager hvert eneste år hver eneste dag.

Efterforsker

Siden september 2017 og hele 2018 har Dyrenes Beskyttelse taget initiativ til at ansætte en efterforsker til at kigge på sager om mulige ulovlige hundehandler, avl og import af hunde. Henvendelserne og bekymringerne om mulige ulovlige hundehold og import kommer via Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral. Der er blevet kigget på omkring 120 sager, hvoraf de 40 er endt med anmeldelser direkte til Fødevarestyrelsen, og 5 sager er blevet politianmeldt.

04_Internater.JPG

Tusindvis af danskere hjælper svigtede dyr

Den største opgave for Dyrenes Beskyttelses internater er at hjælpe svigtede dyr på fode igen og formidle dyrene videre til gode hjem. I 2018 fik mange dyr hjælp, og dyreværnssagerne gør altid et stort indtryk på os alle.

Mange af de mennesker, der vælger at adoptere et svigtet dyr fra et internat, får en ekstra dimension til ejerskabet. En følelse af at gøre en forskel. Det kan være forklaringen på, hvorfor mange danskere gerne henter deres nye kæledyr på et af Dyrenes Beskyttelses internater. Derfor er et stort antal dyr igen i år blevet sendt ud i gode, nye hjem.

5.621 dyr fik et nyt hjem i 2018, hvilket svarer til cirka 15 dyr om dagen. Hvert af Dyrenes Beskyttelses internater har i 2018 i gennemsnit formidlet 67 dyr om måneden. Dyrenes Beskyttelse, som med sine 7 internater har landets største netværk til formidling af efterladte dyr, er glade for udviklingen, der viser, at danskerne i højere grad åbner deres hjem for dyr, der har oplevet svigt eller er blevet tilovers.

Internaterne formidler flest katte og dernæst hunde. I 2018 fik 3.988 katte og 685 hunde nye gode hjem.

Internaterne fandt i 2018 nye hjem til 948 kaniner og andre mindre familiedyr.

Formidlede dyr på måned 2018.png

 

Mange forskellige familiedyr kommer på internat

Hvor vi tidligere hovedsagelig fik hunde og katte ind på vores internater, har det i dag udviklet sig til mange forskellige typer af dyr. Krybdyr, som slanger, øgler og skildpadder, kommer på internat, og fugle som store papegøjer, parakitter, stuefugle og flere forskellige typer af fjerkræ. Gnavere som marsvin, tamrotter, hamster, degu, chinchilla og sågar en aguti kom blandt andet på internat i 2018. Vores kompetente personalegruppe af dyrlæger, veterinærsygeplejersker og dyrepassere tager sig godt af de mange forskellige typer af dyr og giver dem den mest optimale behandling og pasning.

Det kræver en ekstraordinær indsats at få svigtede og i mange tilfælde svækkede og skadede dyr på højkant igen. Når der samtidig er tale om mange dyr på én gang, er arbejdet tilsvarende stort og krævende. Derfor har det været fantastisk, at tusindvis af mennesker har bakket op om vores arbejde i 2018. Økonomisk støtte, frivillig hjælp, mad til personalet, godbidder og tæpper til dyrene samt opbakning på sociale medier.

Plejefamilier er uundværlige

Antallet af plejefamilier er steget i 2018. Plejefamilierne spiller en vigtig rolle i internaternes arbejde og gør det muligt at hjælpe endnu flere svigtede dyr. Plejefamilier tager sig især af kattemødre med killinger, indtil killingerne er gamle nok til at klare sig uden deres mor og komme ud i nye hjem. Den pasning og socialisering, som plejefamilier yder til killingerne, er uvurderlig. 460 plejefamilier hjalp med at pleje og socialisere i alt 2.221 dyr i 2018.

Antal plejefamilier 2018.png

Internatdyr giver igen

På flere af Dyrenes Beskyttelses internater yder dyrene en god og værdsat social indsats. Det er fx, når børn bliver bedre med ord ved at læse højt for internatets dyr. Samtidig oplever dyret en god og rolig stund med barnet og får derved den socialisering, der er så vigtig, for at det kan få et godt liv. Eller når plejehjemsbeboere får fornyet energi, når et internatdyr kommer på besøg. Flere af internaterne tilbyder desuden sociale arrangementer, hvor man kan komme forbi og få indsigt i arbejdet med dyrene.                    

05_Familiedyr.jpg

Stop hvalpefabrikker med hundepakken

Dyrenes Beskyttelse har de seneste år set en række alvorlige dyreværnssager med store hundehold. Hvalpe bliver disse steder avlet under dybt kritisable forhold med lave omkostninger og profit for øje. De mange sager førte til, at Dyrenes Beskyttelse i 2018 lavede en hundepakke med syv konkrete initiativer, der kan dæmme op for problemerne med hvalpefabrikker. En politisk indsats har ført til, at flere af initiativerne nu er iværksat, men arbejdet fortsætter i 2019.

Læs hundepakken med de syv initiativer

Kommunernes ansvar for de herreløse katte

Ca. 50 pct. af Danmarks kommuner tager ansvar for de herreløse katte, der lever i kommunen. Hovedparten af disse har en aftale med en dyreværnsorganisation om håndteringen af kattene, så velfærden sikres, og antallet af uønskede katte minimeres. I 2018 har Dyrenes Beskyttelse udvalgt kommuner i tre regioner, som ikke har nogen aftale med en dyreværnsorganisation. Det er kommuner, hvor Dyrenes Beskyttelse får mange henvendelser om herreløse katte, og hvor borgerne bliver afvist hos kommunen. Indsatsen har allerede ført til flere positive tiltag i de udvalgte kommuner, og vi håber derved, at velfærden bliver bedre for de herreløse katte.

Kattelov i Danmark

I andre europæiske lande lovgives der vedrørende ejerkatte, og den bølge bør Danmark også ride med på. Dyrenes Beskyttelse har lavet en kattepakke til politikerne med tre konkrete initiativer, som kan øge velfærden og kattens status i Danmark.

Læs kattepakken med de tre initiativer

Den enlige stuefugl

Mange holder stuefugle i Danmark, men glemmer, at fugle er sociale dyr med behov for at kunne flyve. Ingen stuefugle bør leve alene uden mulighed for at kunne flyve. Derfor har Dyrenes Beskyttelse i 2018 sat fokus på de enlige fugle, og hvordan de bør leve for at trives.

Læs mere om indsatsen

Kæledyr efterlades til en uvis skæbne

Igen i år kan Dyrenes Beskyttelse konstatere, at rigtig mange dyr svigtes af deres ejere, som dumper dem. Dumpede dyr har været i menneskehænder, men findes på steder, hvor de aldrig selv ville bringe sig eller efterlades, når ejeren fraflytter en ejendom. Nogle dumpede dyr findes sågar i papkasser og transportkasser totalt overladt til egen usikre skæbne.

I 2018 blev 3.591 dyr ifølge tal fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral fundet som nødstedte dyr, uden at vi kunne finde en ejer, hvoraf 945 af dem blev fundet efterladt i kasser, tasker eller bure.

 

Dyrenes Beskyttelse ser det som en vigtig opgave at oplyse danskerne om, hvad det kræver at have et dyr i familien, og er i 2018 gået i dialog med befolkningen med henblik på at få spredt budskabet om, hvad ansvarligt ejerskab betyder. Som ansvarsfuld ejer skal man bl.a. sætte sig ind i, hvilke behov dyret har, hvad det koster at have dyret, hvor gammelt det kan blive – og hvordan man undgår, at dyret formerer sig, hvis ikke man ønsker at tage sig af eventuelle unger.

06_retail.JPG

Fortsat stor interesse for god dyrevelfærd

Når forbrugerne kommer varer i indkøbsvognen, er de med til at bestemme, hvordan dyrene i landbruget skal leve. Forbrugerne ønsker stadigt mere dyrevelfærd, og derfor efterspørger detailhandlen også højere dyrevelfærd hos producenterne.

Salling Group vækster salget af god dyrevelfærd på højeste niveau

I 2018 nåede Salling Group en stor og vigtig milepæl. På 2,5 år har virksomheden øget salget af fødevarer produceret med det højeste niveau af dyrevelfærd med 250 mio. kr. Resultatet er et klart signal om, at stadigt flere forbrugere aktivt vælger den gode dyrevelfærd til, når de handler ind. Salling Group har i 2018 øget antallet af varer på højeste dyrevelfærdsniveau betragteligt og har samtidig meldt ud til deres leverandører, at de kan sælge mange flere varer på dette niveau.

Stadigt flere virksomheder fravælger buræg

Parallelt med, at detailhandlen i Danmark igennem de sidste år har haft et stort fokus på at udfase buræg, er der også gang i udfasningen hos fødevareproducenter, kantinevirksomheder, hoteller og foodserviceleverandører. Eksempler på virksomheder, som i 2018 meldte ud, at de nu har truffet beslutning om at udfase buræg, er Fazer Food Service, ISS, EuroCater og Scandic hotellerne. I dansk detailhandel arbejdes fortsat på at udfase de skjulte buræg solgt under egne varemærker. Nogle kæder som Aldi og Lidl er allerede kommet i mål med dette, og resten af dansk detailhandel forventes at komme i mål med denne del af udfasningen senest med udgangen af 2020.

Se buræggenes vej væk fra hylderne under fjerkræ.

Lancering af ny serie af frilandsgriseprodukter – ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”

En ny serie af frilandsgriseprodukter ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” blev i løbet af året lanceret i Rema 1000. Lanceringen af serien bestående af 15 varer indenfor ferske udskæringer samt pølse- og pålægsvarianter er et særdeles positivt tiltag, fordi det er et markant løft af Rema 1000's sortiment på højeste dyrevelfærdsniveau, og fordi det dermed øgede udbuddet af fødevarer produceret med høj dyrevelfærd betragteligt.

Dyrenes Beskyttelse fejrer, at køerne kommer på græs

Desværre kommer stadig kun ca. 25 pct. af alle danske malkekøer i Danmark på græs. Det er svært at forstå, når man bare en gang har oplevet køernes glæde ved at komme på græs. Køer skal selvfølgelig have mulighed for at udfolde deres naturlige behov ved at komme på græs sommeren over. I samarbejde med Løgismose fejrede Dyrenes Beskyttelse på gården Verningelund på Fyn, at køerne kom på græs den 15. april. Foreningen fortalte om vigtigheden af, at køer kommer på græs, samt om foreningens generelle arbejde for at skabe bedre dyrevelfærd for landbrugsdyrene.

Nordjysk kyllingeproducent hædret med titlen ”Årets Dyreven”

Kyllingeproducenten Rokkedahl blev i 2018 hædret med titlen Årets Dyreven. Plads, adgang til det fri og mulighed for at udleve naturlig adfærd er nogle af kodeordene for produktionen af fritgående og økologiske kyllinger hos Rokkedahl. Hertil kommer, at virksomheden har bygget eget slagteri kun 250 meter fra produktionen, og at dyrene derfor ikke har en lang transport til et slagteri. Derudover er slagteprocessen gjort mere skånsom ved anvendelse af gasbedøvelse i stedet for strømbade. Rokkedahl startede omlægningen af produktionen til fritgående og økologiske kyllinger i 2017. Det første år producerede man 1,25 millioner fritgående og økologiske kyllinger. I 2018 voksede dette tal til 2 millioner fritgående og økologiske kyllinger.

07_anbefalet.jpg

”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” nyder høj tillid blandt danske forbrugere

Mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” fortsatte i 2018 den meget positive udvikling. En YouGov måling gennemført i juni 2018 viste således et kendskab på 55 pct. og en troværdighed på 60 pct. blandt danske forbrugere. Hermed var mærket også i 2018 Danmarks bedst kendte og mest troværdige dyrevelfærdsmærke. I en gennemgang af anprisningsmærker på det danske marked valgte Forbrugerrådet Tænk også at pege på ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” som dét dyrevelfærdsmærke i Danmark, som forbrugerne anbefales at kigge efter, når der indkøbes kød og andre animalske produkter.

Kampagner i 2018

Der blev gennemført to kampagner i 2018, hvor mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” spillede en nøglerolle.

I maj 2018 gennemførte foreningen en landsdækkende kampagne, som satte fokus på den forskel, man som forbruger kan gøre, når man handler ind. Kampagnen blev afviklet over 3 uger. Formålet med denne kampagne var at udbygge kendskabet til mærket. Hovedbudskaberne i kampagnen var, at fødevarer, som er ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, altid stammer fra landmænd, som giver deres dyr adgang til det fri samt mere plads. Med andre ord – det enkle og gode valg, når du vil have fødevarer, som er produceret med høj dyrevelfærd.

I efteråret 2018 gennemførte foreningen også kampagnen – ”Gør industrikyllinger til frikyllinger”. Kampagnen satte fokus på den dårlige dyrevelfærd knyttet til industrikyllingeproduktionen i Danmark. Gennem mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” blev forbrugerne guidet over til velfærdskyllinger produceret med høj dyrevelfærd.

Du kan læse mere om ”Gør industrikyllinger til frikyllinger” her.

Partner i konference om FN’s Verdensmål

”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” deltog i december 2018 som partner i den første konference af sin art i Danmark, som satte fokus på mærkeordningers understøttelse af FN’s 17 Verdensmål. Konferencen resulterede i et samlet idékatalog, som det efterfølgende er op til de enkelte mærkningsordninger at arbejde videre med. ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” bidrog med udgangspunkt i verdensmål 12 (ansvarligt forbrug og produktion), 13 (klimaindsats), 15 (livet på land) samt 17 (partnerskaber for handling) med 3 idéer, som vil indgå i det fremtidige udviklingsarbejde med mærket.

08_Velfærdsdelikatesse.jpg

Velfærdsdelikatesser®

I 2018 har Velfærdsdelikatesser® endnu en gang sat fokus på naturlig produktion med bedst mulig dyrevelfærd, højkvalitetsprodukter og miljøhensyn.

Producenter af Velfærdsdelikatesser® er små landbrug, der går nye veje for at fremme alsidige husdyrhold på mindre økologiske gårde. Konceptet udvikler innovative løsninger til økologisk landbrug og viser forbrugerne, hvordan naturlig produktion giver sunde glade dyr og økologisk kød af højeste kvalitet. Der er på nuværende tidspunkt 13 godkendte gårde under konceptet, men flere er på vej.

Fokus på fælles markedsføring gennem projekt støttet af Fonden for Økologisk Landbrug

I 2018 har Velfærdsdelikatesser® haft øget fokus på fælles markedsføring under projektet ”Øget afsætning og merværdi på markedet for økologisk kød fra mindre landbrug”, som er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug. Målet med projektet var at øge udbud og efterspørgsel på det danske marked for højværdi økologisk kød produceret med strenge krav til naturlighed i dyrenes fodring og opvækst. Indsatsen var fordelt på tre arbejdspakker:

  1. Forbrugeroplysning i form af PR om betydning af slagtedyrs naturlige opvækst og fodring for kødets sundhed, dyrevelfærd, miljø og kødkvalitet.
  2. Afholdelse af Åben Forårsgård på mindre økologiske gårde i hele landet, hvor det var muligt at besøge tilmeldte gårde.
  3. Deltagelse på Aarhus Food Festival, Copenhagen Cooking & Food Festival og Kulinarisk Sydfyn.

To nye racer er tilknyttet konceptet

Rød Dansk Malkerace (RDM) anno 1970 er udryddelsestruet ifølge FN-organisationen FAO. Racen er i krise som malkeko på grund af for lav ydelse, men har gode resultater som kødkvæg og er samtidig velegnet som naturplejer. For at bevare racen optog Velfærdsdelikatesser® denne under kødkvæg på linje med de andre kvægracer.

Dansk Landhøne anses som en gammel dansk fjerkrærace, som har været sjælden, men nu er blevet populær blandt hobbyavlere. For at støtte op om bevaringen af racen samt efter en øget interesse, blandt andet fra eksisterende producenter under konceptet, blev racen optaget under Velfærdsdelikatesser®.

Læs mere om Velfærdsdelikatesser® og tilmeld dig til Velfærdsdelikatesser®s nyhedsbrev her.

09_Udviklingscenter.jpg

Dyrevelfærd, produktion og miljø går hånd i hånd

Udviklingscenter for Husdyr på Friland ejes i fællesskab af Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse og arbejder for, at husdyr på friland altid har de bedste betingelser.

Øget fokus på klima og miljø i flere projekter, uden at vi har glemt dyrevelfærden

Udviklingscenter for Husdyr på Friland har styrket sin indsats i projektet, der udover dyrevelfærd og produktion også har et klart fokus på betydningen for miljø og klima. Et helt aktuelt eksempel er EFFORT, et projekt, der skal få foderet til at passe til de økologiske grises udendørs liv.

Man har i mange år vidst, at søer, der går udendørs, æder 10-20 pct. mere end søer, der går indendørs. Man har bare ikke vidst, hvilke næringsstoffer de skal have mere af.

Det er bl.a. de problemstillinger, man ifølge Simme Eriksen, leder af Udviklingscenter for Husdyr på Friland, arbejder med i EFFORT. Hidtil har søerne bare fået mere af det almindelige foder, men nu arbejdes der på at finde ud af, hvad de mere præcist har brug for – er det fx mere fedt eller mere protein.

For meget protein er både dårligt for grisen og for miljøet, fordi grisene udskiller overskuddet til miljøet. Derfor vil en ændring i so-foderet være til gavn for både dyrene, økonomien og miljøet. Som følge af projektet regner udviklingscentret med at se en ny sammensætning af foderet allerede i løbet af 2019.

Projektet har titlen ”Værditilvækst med effektiv ressourceudnyttelse hos økologiske grise” (EFFORT); det får støtte af Innovationsfonden.

Projektets partnere er: Aarhus Universitet, Vestjyllands Andel, Friland A/S og Udviklingscenter for Husdyr på Friland.

Det er svært at opdrage en gris

Forsøg med rodekasser og sølekar skulle få grisene på friland til at ændre deres gødningsadfærd med det formål at begrænse klimabelastningen. Det har vist sig at være en større udfordring.

I sensommeren blev 4½ års arbejde med at udvikle løsninger, der kan begrænse klimabelastningen fra økologiske og frilandsgrise, afsluttet.

Baggrunden for projektet, der har titlen pECOSYSTEM, er, at klimabelastningen fra disse grise er mindst lige så stor som fra grise i en konventionel stald. Det skyldes, at ammoniakudledningen afhænger mere af arealet, grisene går på, end af antallet af grise – jo mere plads hver gris har at bevæge sig på, jo større bliver spredningen af gødning og dermed også fordampningen af ammoniak.

I projektet er afprøvet tre tiltag:

Først afprøvede man et forslag med rodekasser på udearealet. Kasserne blev fyldt med flis af bl.a. lyng og træ, der som en ekstra gevinst kunne binde noget CO2, og håbet var, at grisene selv fik lyst til at holde rodekasserne rene.

Grisene er vældig glade for rodekasser, så der er ingen tvivl om, at det er et gode for dyrevelfærden, men desværre kan grisene ikke finde ud af at holde dem gødningsfri. Så ud over at det koster penge at etablere rodekasserne, viser Udviklingscentrets arbejde, at det giver ekstra arbejde at holde dem rene.

I den næste forsøgsrække blev der udviklet ”sølekar”, som er en slags nedgravet badekar på udearealet. Igen var grisene glade for de nye muligheder, men det krævede et stort arbejde – og masser af vand – at holde sølekarrene rene.

Flere fordele ved liggevægge

Projektets sidste forsøg viste sig at være en både simpel og økonomisk billig løsning. Ved at sætte liggevægge op forskellige steder på arealet får grisene mulighed for både at ligge i fred og finde skygge.

Derudover gøder grisene ikke på de områder, hvor de ligger, så med liggevæggene bliver grisenes hygiejne bedre, og samtidig opnås flere gødningsfri områder. Det må derfor have en positiv betydning i forhold til klimapåvirkningen, men der er ikke noget tal for det. Det vil kræve et nyt projekt at undersøge dette.

Læs mere om Udviklingscentret

10_Fjerkræ_01.jpg

Gør Industrikyllinger til Frikyllinger

Dyrenes Beskyttelse satte i 2018 med kampagnen ”Gør Industrikyllinger til Frikyllinger” fokus på de kritisable levevilkår for de mere end 125 millioner slagtekyllinger, der produceres i Danmark. Omkring 98 pct. af kyllingerne er industrikyllinger, der vokser så hurtigt, at de når slagtevægten på 2 kg allerede efter 35 dage. Det er 3 dage hurtigere end for 10 år siden. Den ekstremt hurtige vækst giver kyllingerne benproblemer, og hovedparten af industrikyllingerne kan ikke længere gå normalt. En af konsekvenserne er, at kyllingerne, fra de er 2-3 uger gamle, sidder ned det meste af tiden. Industrikyllingerne holdes i store flokke på 40-50.000 kyllinger i lukkede haller uden dagslys, og de går tæt: 20 kyllinger på hver kvadratmeter.

Formålet med kampagnen var at oplyse danske forbrugere om industrikyllingens dårlige levevilkår og dyrevelfærd og at få forbrugerne til at vælge Frikyllinger ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” i stedet, når de køber kylling. For der er i dag også mange Frikyllinger i køledisken, som er det oplagte og dyrevelfærdsmæssige alternativ til industrikyllingen. Frikyllinger er fritgående, frilands- og økologiske kyllinger, som alle er kyllinger med en naturlig og langsommere vækst, stærkere ben og normal bevægelse og adfærd. Frikyllingerne har god plads i stalden, holdes i mindre flokke og har mulighed for at komme ud i det fri under åben himmel.

10_Fjerkræ_02.jpg

Der er brug for at give forbrugerne mere viden om baggrunden for den billige industrikylling og derigennem flytte deres valg fra Industri- til Frikylling og derved på sigt stoppe produktionen af industrikyllinger. Helt på samme måde som buræggene.

11_Svin.jpg

Udvikling i indsats mod halekupering

98 pct. af de danske pattegrise bliver halekuperet, selv om rutinemæssig halekupering er ulovligt og har været det lige siden 1994. Dyrenes Beskyttelse har siden 2012 kørt en klagesag i EU for overtrædelse af det fælles forbud. I 2018 var EU-Kommissionens inspektionsmyndighed på besøg i Danmark og konstaterede ved selvsyn, at der foregår omfattende rutinemæssig halekupering, og det blev krævet, at Danmark i lighed med andre lande, der ikke overholder reglerne, retter op. Der indføres nu strengere dokumentationskrav i besætninger, der halekuperer, både i forhold til, at der reelt er et problem med halebid, og at der er gjort tiltag for at rette op på det, der får grisene til at udføre denne adfærd. Samtidig følger EU-Kommissionen indsatsen og har meddelt, at den vil indlede sager om traktatbrud, hvis ikke Danmark og andre lande inden for en kort årrække får rettet ind.

Lokalbedøvelse ved kastration

Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at hangrise ikke skal kastreres. Så længe det alligevel sker, skal grisene bedøves, før det smertefulde indgreb. I 2018 blev det lovligt for landmænd selv at bedøve grisene under den forudsætning, at et kursus godkendt af Fødevarestyrelsen er gennemført. Der blev under mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” indført krav om bedøvelse forud for kastration for pattegrise pr. 1. juli 2018. Branchen har meddelt, at man fra 1.1.2019 konsekvent vil bedøve grisene før kastration. Dyrenes Beskyttelse hilser udviklingen velkommen, men fastholder, at der bør gennemføres et forbud mod kastration, som træder i kraft senest 2024.      

For få og for langsomme fremskridt

Dyrenes Beskyttelse sidder i følgegruppen til ”Handlingsplan for Bedre Dyrevelfærd for Svin”, der så lyset i 2014 efter det såkaldte svinetopmøde. Efteråret 2018 blev den årlige evaluering af arbejdet offentliggjort. Fremskridtene i svineproduktionen er desværre meget små. Der avles fortsat for større kuld, og der dør fortsat omkring 25.000 grise hver dag. 98 pct. af grisene bliver halekuperet, og 98 pct. af hangrisene bliver kastreret. 98 pct. af søerne i staldene fikseres mellem snævre jernbøjler, når de skal føde og opfostre deres grise. Og grænsen for, hvor mange og hvor svære mavesår der skal være i en besætning, før det anses for et indsatskrævende problem, er lagt alt for højt. For nu blot at nævne nogle få af de mange målsætninger, hvor der er ingen eller kun meget små fremskridt. 

MRSA – resultat af dårlig dyrevelfærd

Også i 2018 har der været fokus på husdyr-MRSA, som især findes i svinebesætninger. Grisene bliver ikke syge, men den resistente bakterie kan smitte til mennesker og er især frygtet på hospitaler, hvor mennesker, der arbejder med svin, og deres familie, systematisk screenes ved indlæggelse.

Husdyr-MRSA er knyttet til et stort forbrug af antibiotika og til den omfattende handel med dyr, hvor de flyttes rundt mellem besætninger. Ved et stort antibiotikaforbrug opretholdes smitten, da ikkeresistente bakterier slås ned og giver plads til de resistente. Dyrenes Beskyttelse arbejder for en produktion, der holder dyrene raske ad naturlig vej i stedet for gennem et systematisk højt forbrug af antibiotika. Det drejer sig især om den alt for tidlige fravænningsalder for grisene (3-4 uger), hvor omkring halvdelen af antibiotika til grisene bruges, fordi grisene får diarré af at undvære soens mælk, længe før de er parate til det. Desuden handler det mere generelt om for mange dyr på for lidt plads, og produktionsforhold der stresser grisene. I den økologiske produktion er antibiotikaforbruget mangefold mindre end i den konventionelle, hvilket også gælder udbredelsen af husdyr-MRSA.

12_Pelsdyr.jpg

Uløseligt dilemma

Mink kræver plads, vand og ensomhed. Produktionen af mink kræver effektivitet. Produktion af pels bygger på et uløseligt dilemma. Derfor skal produktionen forbydes.

I Danmark produceres ca. 17 millioner minkskind om året. En kæmpe produktion, som betyder, at millioner af mink dagligt befinder sig i små bure uden skelen til deres naturlige behov. Forholdene for mink i den danske minkproduktion er yderst kritisable. Modsat kvæg og svin er mink territoriale rovdyr udviklet til at leve alene, og det stiller betydelige krav til produktionen. Krav, som ikke kan honoreres, hvis både det kommercielle aspekt og det dyrevelfærdsmæssige hensyn skal tilgodeses. Dyrenes Beskyttelse mener derfor, at Danmark i lighed med en lang række andre lande, som for eksempel Holland, England, Østrig og Bosnien, bør indføre et forbud mod minkproduktion.

I 2018 har Dyrenes Beskyttelse samarbejdet internationalt med kolleger i regi af Eurogroup for Animals for på sigt at få forbudt minkproduktionen. Ligeledes stiller Dyrenes Beskyttelse som betingelse til samarbejdspartnere i detailhandlen, at der ikke handles med pels.

Indtil et forbud er muligt, arbejder Dyrenes Beskyttelse for, at de millioner af mink, som produceres i Danmark, får bedre forhold i form af blandt andet mere plads, flere beskæftigelsesmuligheder og adgang til svømmevand.

13_Heste.JPG

Internationalt arbejde

Dyrenes Beskyttelse har repræsenteret Eurogroup for Animals i en frivillig nedsat europæisk arbejdsgruppe, som har til formål at udarbejde fælles retningslinjer for hold og pasning af heste og æsler. I mange andre europæiske lande er velfærden for heste og æsler en helt anden og ringere virkelighed end for hestene i Danmark. Danmark er på mange måder et foregangsland i forhold til hestevelfærd, lovgiving og forskning på området, og det er derfor meget vigtigt med vores deltagelse. Retningslinjerne er i sin afsluttende fase, og det forventes, at de kan præsenteres for EU-Kommissionen i 2019 for derefter at kunne implementeres i EU-landene. I arbejdsgruppen deltager 17 repræsentanter fra faglige og hestevelfærdsorganisationer, universiteter, dyrlæger og EU-medlemslande.

14_Kvæg.jpg

Tyrekalve skal opdrættes, ikke aflives

Der aflives cirka 31.000 tyrekalve om året, som fødes i malkekvægsbesætninger. Størstedelen af disse er jerseykalve (ca. 23.500), da de er små kalve, som ikke vokser så hurtigt, og derfor kan det ikke betale sig for landmanden at opdrætte dem.

Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at alle tyrekalve opdrættes i Danmark i stedet for at blive opfattet som et spildprodukt. I 2018 blev en ny anbefaling lavet mellem producenter af økologisk mælk og kød. Denne indeholder mange af de samme krav, som Dyrenes Beskyttelse indførte i 2016 i forbindelse med lanceringen af mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” på mælk. Det er blandt andet ikke tilladt at aflive tyrekalve i mælkeproduktioner under mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. I anbefalingen gælder blandt andet følgende dyrevelfærdsforbedringer for alle dyr, som indgår i den økologiske mælkeproduktion i Danmark:

  • Forbud mod eksport af kalve under 3 måneder til udlandet.
  • Forbud mod systematisk aflivning af tyrekalve.
  • Indførelse af kobørster.

Der er desuden i de senere år kommet en øget interesse både blandt producenter og forbrugere for, at kalvene skal opfostres sammen med koen for at fremme produktiviteten og dyrevelfærden. Derfor er Dyrenes Beskyttelse begyndt at indsamle erfaringer fra producenter, som benytter sen fravænning i praksis.

15_Aflivning_Slagteri.jpg

Aflivning og slagteri 2018

For Dyrenes Beskyttelse betyder det meget, hvordan dyrene oplever det at komme herfra. Dyrene skal, når de aflives, dø hurtigst muligt og med oplevelsen af mindst mulig smerte, lidelse og angst. Derfor er dette også et område, hvor vi følger igangværende forskning for optimerede og mere humane metoder, og et område hvor vi kommunikerer de metoder, som vi særligt kan fremhæve som ”bedste praksis”.

 I 2018 er det især to områder, der har haft fokus:

  1. Aflivning af naturplejedyr på marken

Dyrenes Beskyttelse har i 2018 kommunikeret vedrørende aflivning af naturplejedyr på marken, dette blev gjort i et forum, hvor der var deltagelse af flere aktive naturplejere, Fødevarestyrelsen og SEGES. Dagens faglige indhold mundede ud i et skriv til ordfører for Venstre, Erling Bonnesen.

  1. Inklusion af fisk i lovgivningen, bl.a. EU-forordningen vedrørende beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet

Da human aflivning af fisk er et nyt fokusområde for Dyrenes Beskyttelse, er der i 2018 brugt tid på at indsamle den nyeste viden og anbefalinger på området. Der er afholdt dialogmøde med Dansk Akvakultur og Dansk fiskeri.

16_Fors├©gsdyr.jpg

Fokus på erstatning af forsøgsdyr

Forskning og vidensdeling er vejen frem, når forholdene for forsøgsdyr skal forbedres. I 2018 har Dyrenes Beskyttelse bidraget til begge dele.

Dyrenes Beskyttelse ønsker ultimativt at erstatte dyreforsøg med alternative forsøg. Indtil det sker, arbejder organisationen på at erstatte eksisterende forsøg med alternativer (Replacement) og på at sikre dyrene de bedst mulige forhold, som det overhovedet er muligt (Refinement). Endelig arbejder Dyrenes Beskyttelse for, at færrest mulige dyr anvendes pr. forsøg (Reduction). Dyrenes Beskyttelse bidrager til fremskridt på området ved at skabe rum for vidensdeling af de gode initiativer, som er udviklet på området, og ved at støtte forskning på området.

Forskning er vejen frem

Dyrenes Beskyttelse støtter Danmarks 3R-Center, der netop arbejder med replacement, refinement og reduction og har gjort det, siden centeret blev etableret i 2013. I 3R-Centeret arbejdes der aktivt på at finde måder til at erstatte, begrænse og forfine brugen af forsøgsdyr herunder fremme alternativer til dyreforsøg. I 2018 uddelte 3R-Centeret 1,4 mio. kr. til tre forskningsprojekter, der skal forbedre forholdene for forsøgsdyr. De tre projekter omhandler:

  1. En ny blodinfektionsmodel (hvor studiet foregår i en ikke-dyremodel), resultaterne skal senere sammenlignes med resultater opnået i dyreforsøg for at se, om de er lige gode, og om dyreforsøg på dette område dermed kan stoppes.
  2. Transport og metabolisme af svampemidler i den menneskelige moderkage. I dette forsøg har de erstattet forsøgsdyrene og kigger i stedet på moderkager fra mennesker, som de har fået doneret til formålet.
  3. Pas til mus. Passet skal indeholde en masse specifikke informationer omkring musene, således at færre mus skal bruges til forskellige forsøg.

Ud over at støtte forskning inden for de tre R’er, står 3R-Centret for et årligt tilbagevendende internationalt symposium. Det løb af stablen den 5.- 6. november 2018, hvor Dyrenes Beskyttelse deltog.

Forskningsprojekter, der fik støtte i 2018

https://3rcenter.dk/forskning/forskningsprojekter/

https://3rcenter.dk/forskning/forskningsprojekter/forskningsprojekter-2018/

17_Fauna.jpg

Endnu et år med forringelser af jagtloven

En række forringelser i jagtloven og dertilhørende bekendtgørelser set med dyrevelfærdsbrillerne på indledtes i 2017 og fandt deres foreløbige afslutning i 2018.

De fine intentioner i loven med at give dyrene fred for menneskelig efterstræbelse i deres yngletid gælder ikke rigtigt pattedyrene, som det blev understreget i 2017, da den eneste formulerede beskyttelse af pattedyrene i yngletiden blev fjernet, trods Dyrenes Beskyttelses og andres protester. I 2018 fik jægerne så lov til at skyde ringduer 14 dage tidligere, således at jagttiden nu starter allerede 16. oktober. Ringdue yngler i Danmark i hele oktober, og det er heller ikke usædvanligt, at ringduer har unger i rederne ind i november. Jagttid på ringdue i oktober er lig med jagttid i yngletiden.

Derudover blev fortsat jagt på havænderne havlit og fløjlsand gjort mulig, selv om begge arter er rødlistede på verdensplan og derfor truede i et vist omfang. DB mener ikke, dette er foreneligt med jagt på arterne. Selvom jagten nu kun er jagt på hanner, er dette blot et utilstrækkeligt plaster på såret, da begge arter færdes i kønsblandede flokke. Når der jages rundt med hannerne, jages der derfor også rundt med hunnerne. Selv hvis det faktisk i praksis undgås at nedlægge eller anskyde hunner i disse blandede flokke, så vil hunnerne fortsat lide under den angst og stress samt det ekstra energiforbrug, som jagten påfører de jagede.

I Bekendtgørelse om vildtskader var det en glæde for DB, at vi var med til at sørge for, at man nu først kan skyde rævehvalpe ved graven fra 1. juli. Når dét er sagt, så må vi dog også konstatere, at denne jagt på rævehvalpe ved graven er en jagt på dyreunger, som ikke tjener andet reelt formål end at underholde jægeren.

Endelig blev bekendtgørelse om forsøg med buejagt på de store hjortearter dåvildt, sikavildt og kronvildt en realitet. DB tager på det nuværende vidensgrundlag afstand fra jagt med bue og pil på de store hjortearter og efterlyser mere viden. I bekendtgørelsen indgår omtale af kontrollerede forsøg. DB har efterlyst sådanne kontrollerede forsøg med buejagt og er derfor tilfredse med, at de nu ser ud til at blive en realitet. Dog burde sådanne forsøg være udført og evalueret, inden man som foreslået via nærværende bekendtgørelse har igangsat en prøveperiode med fri buejagt på de pågældende hjortearter.

Jagt med tamme rovfugle

Ligeledes blev 2018 året, hvor det igen blev muligt at anvende tamme rovfugle som våben mod vilde dyr. Dette er skidt for både de tamme rovfugle og byttedyrene i naturen. Rovfuglene holdes ofte under utilstrækkelige forhold og udsættes for stressende transporter for at kunne agere våben for jægeren. Rovfugleshows med dødt bytte har ifølge regeringen været en stor succes, og det er en del af motivationen for nu at tillade jagt på levende bytte. Det er helt uacceptabelt, at man bruger kampe mellem dyr som underholdning.

Trods regeringens og Dansk Folkepartis forsikringer om, at muligheden for at sende tamme rovfugle i dyrekamp ikke ville føre til øget hold af rovfugle, vedtoges alligevel regler, som muliggjorde hold af hjemmehørende rovfugle og ugler. Dette har ellers har været forbudt af hensyn til risikoen for, at det ville føre til faunakriminalitet begået mod danske rovfugle – for at undgå, at fangenskabsbestanden blev suppleret med æg eller unger taget fra vilde rovfugles og uglers reder. Muligheden for hold af hjemmehørende rovfugle er derfor helt automatisk en udvidelse af det nuværende hold.

Formålet med at tillade falkonerer at etablere hold af hjemmehørende arter blev aldrig uddybet nærmere og synes således blot at være for falkonerernes fornøjelses skyld. Det er DB’s bekymring, at lovændringen vil gøre det alt for let at ”hvidvaske” æg og unger af vilde danske rovfugle og ugler. I første omgang var regeringens begrundelser for at tillade jagt med tamme rovfugle blandt andet, at de kunne anvendes som middel mod oplevede måge- og rågeplager i byer, samt at det var god underholdning for offentligheden at kunne være vidner til tamme rovfugles jagt på levende bytte. At tillade hold af og jagt med hjemmehørende arter faciliterer dog ingen af disse angivne formål. De opfyldes lige så godt med ikkehjemmehørende arter. Endelig åbner forslaget for øget hold af rovfugle. Øget hold af rovfugle var netop en af DB’s bekymringer, da der blev åbnet op for jagt med de eksisterende hold af rovfugle.

Ulven

Ulven er stadig omdiskuteret i Danmark, og i 2018 færdiggjorde DB en gennemgang af dokumentationen for metoder, der kan afværge ulves angreb på husdyr. Dyrenes Beskyttelses overordnede holdning i sager om vilde dyrs angreb på husdyr eller afgrøder (og i alle andre menneske-vilde-dyr-konflikter) er at løse konflikten fredeligt – dvs. uden at skride til udryddelse af de vilde dyr. Dokumentationen for ulve-afværgemetoder viser i tråd med dette, at ulvesikker hegning af husdyr og eventuelt brug af vogterhunde er gode og effektive metoder til at reducere angreb på husdyr til et yderst lavt niveau.

Vildsvinehegn

Dyrenes Beskyttelse har ytret sin modstand mod det planlagte vildsvinehegn langs grænsen i såvel høringssvar som diverse medier. DB mener, at vildsvinehegnet samlet set vil være til stor gene for de vilde dyr både i grænseområderne, men også via afledte effekter længere op i Jylland, samtidig med at det ikke er videre effektivt i opfyldelsen af det erklærede formål med at opføre det (at holde vildsvin ude af Danmark). DB opfordrede derfor til, at planerne om anlæggelsen af vildsvinehegnet blev skrinlagt. I stedet bør der være fokus på andre metoder til at forhindre smittespredning, herunder mulighederne for udvikling af en vaccine.

Endelig fandt DB det helt uacceptabelt, at man ønsker at udrydde vildsvin i Danmark ved at jage dem hele året. Dette er nemlig ensbetydende med jagt i yngletiden. Selvom reglerne for denne jagt fastslår, at soen ikke bør skydes før grisene, gør netop dette ordvalg det til en gummiparagraf, som åbner for at nedlægge søer uden skelen til deres eventuelle afkom. Resultatet af dette vil ofte være smågrisenes død af sult med videre.

Kampen for mere biodiversitet i byerne indledt

Dyrenes Beskyttelse indledte i 2018 arbejdet for at øge biodiversiteten i byerne. Dette vil sige i haverne og på alle de arealer omkring virksomheder, offentlige bygninger og så videre, hvor der i dag blot er en næsten livløs græsørken. Vildere plantevækst og en summen af liv fra flere insekter vil sikre bedre livsvilkår og bedre velfærd for både småfugle og større fugle og andre dyr i byerne. Ud over at øget biodiversitet gavner naturen selv, så bibringer det mennesker mange glæder. Levende natur i hverdagen er livsbekræftende, en æstetisk nydelse (for visse mest, hvis det samtidig signalerer orden) og indvirker positivt på både humør og helbred.

18_National-politik.jpg

National politik

For at forbedre forholdene for familiedyr, landbrugsdyr og nødstedte dyr er det nødvendigt med politisk initiativ og nytænkning. Politisk arbejde fylder en stor del i Dyrenes Beskyttelses hverdag.

Forbud mod vilde dyr i cirkus

Efter årtiers arbejde for at standse brugen af vilde dyr i cirkus kom der er et afgørende gennembrud i 2018. Enhedslisten, Alternative og SF stillede i maj forslag om at indføre et forbud mod udgangen af 2018. Forslaget blev stemt ned i Folketinget, men samtidig besluttede Folketinget at arbejde videre med et forslag, som indebærer en lidt længere udfasningsperiode. For Dyrenes Beskyttelse er det vigtigt, at de nuværende 4 elefanter i danske cirkus ikke bliver solgt videre til andre udenlandske cirkus. Dyrenes Beskyttelse arbejder derfor på, sammen med Knuthenborg Safaripark og Cirkus Arena, at skaffe en løsning, så de kan overdrages til Knuthenborg. En vigtig sten på vejen blev ryddet, da regeringen og Dansk Folkeparti valgte at afsætte 7 mio. kr. på finansloven til, at elefanterne kan blive købt fri.

Oprettelse af nye dyreværnsenheder i politiet

Finansloven indeholdt en anden stor sejr for dyrene, da der bliver afsat 34 mio. kr. i løbet af de næste 4 år til oprettelse af 3 nye dyreværnsenheder i politiet. Dyreværnsenhederne skal specialisere sig i dyreværnssager og skal både fungere i akutte sager og til at efterforske fx hvalpefabrikker. Dyrenes Beskyttelse har i mange år kæmpet for oprettelsen af et dyrepoliti med de rette ressourcer og kompetencer, og de nye dyreværnsenheder ser ud til at opfylde de krav, som Dyrenes Beskyttelse har stillet.

Mere, men ikke bedre kontrol af lange dyretransporter

Året blev afsluttet med ny aftale for kontrol af lange dyretransporter mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Dyrenes Beskyttelse har i flere år bekæmpet de lange dyretransporter, og vi har gentagne gange i 2018 afsløret fejl, mangler, sjusk og inkompetence i Fødevarestyrelsens kontrolenheder. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen valgte efter flere samråd at indkalde Folketingets partier til en forhandling om en styrkelse af kontrollen. Den nye aftale øger antallet af kontroller, og aftalen indeholder ligeledes en række hensigtserklæringer, vi kan støtte. Desværre garanterer aftalen ikke, at der kan sikres en effektiv kontrol eller tilpas sanktionering af overtrædelserne. Derudover bliver den nye kontrol finansieret delvist af dyrevelfærdspuljen, hvilket betyder, at der bliver taget penge direkte fra dyrerednings- og formidlingsarbejdet til at finansiere landbruget.

19_Europæisk-politik.jpg

Europæisk samarbejde: Sammen er vi stærkere

Dyrenes Beskyttelse har fortsat et stort engagement i det tværgående europæiske arbejde for bedre dyrevelfærd med direktør Britta Riis som formand for Eurogroup for Animals. Organisationen er den fælles stemme for 64 europæiske dyrevelfærdsorganisationer på tværs af 26 lande.

Slagtekyllinger

Et enigt Europa-Parlament opfordrede i oktober 2018 EU-Kommissionen til dels at forbedre det gældende EU-direktiv for slagtekyllinger, og generelt at sikre en bedre implementering af direktivet. Der er især brug for ændringer og tiltag, der kan løse de alvorlige problemer med dyrevelfærden, som kendetegner den industrielle kyllingeproduktion, som f.eks. kyllingernes meget hurtige vækst og dårlige mobilitet og den høje belægningsgrad i stalden. Den ansvarlige EU-kommissær, Bienkowska, lovede efterfølgende at udvikle flere velfærdsindikatorer til at vurdere dyrevelfærden hos slagtekyllinger og at fremme udviklingen af produktionssystemer til slagtekyllinger med højere dyrevelfærd via landbrugsstøtte midler. EU-Kommissionen har desuden besluttet at oprette et nyt referencecenter for dyrevelfærd hos slagtekyllinger.

EU's fælles landbrugspolitik

I juni 2018 fremlagde EU-Kommissionen et nyt udkast til en ny fælles EU-landbrugspolitik efter 2020 (den såkaldte ”CAP” – Common Agricultural Policy). Udkastet indeholder en forenklet struktur for landbrugsstøtteordning, et fokus på miljø, klima, biodiversitet, udvikling af landdistrikter, fødevaresektoren og et velfungerende indre marked – og for første gang nogensinde er forbedret dyrevelfærd nævnt som et af de overordnede mål for EU’s fælles landbrugspolitik. Desuden lægges der op til, at medlemsstaterne selv skal være ansvarlige for formulering af den nationale landbrugspolitik – i form af en ”national strategisk plan”. De strategiske planer skal formuleres ud fra en EU-defineret ramme og med brug af en liste over EU-definerede tiltag.

Dyrenes Beskyttelse indgår på nationalt plan i et interessentnetværk i regi af Landbrugsstyrelsen og vil der løbende følge og påvirke den videre beslutningsproces omkring CAP’en og udmøntningen på nationalt plan. Indsatsen tager afsæt i Eurogroup for Animals ”position paper”. Dyrenes Beskyttelse har bl.a. haft møde med politikere på Christiansborg og med organisationer fra Det Grønne Kontaktudvalg. I forhold til sidstnævnte er der aftalt en møderække med henblik på en mulig fælles indsats i forhold til den nationale implementeringsproces, når forordningen vedtages.

Europæisk kampagne mod burgrise afsluttet

I november overrakte Eurogroup for Animals over 1 million underskrifter fra vores fælles kampagne om burgrise til Europa-Kommissionen. Herhjemme trak kampagnen store overskrifter landet over og resulterede i en aftale om at indføre bedøvelse i forbindelse med kastration af grise; en væsentlig forbedring for forholdene for danske grise. Med underskrifterne har vi lagt pres på EU-politikerne op til det kommende valg i 2019 og vist, at befolkningerne over hele Europa er stærkt optaget af velfærden for grise.

20_årets-dyreven.JPG

Årets Dyreven 2018

Familien bag Rokkedahl Kylling blev kåret til Årets Dyreven 2018 ved et festligt arrangement i dyrevelfærdens navn.

I 2018 var det 58. gang, at Dyrenes Beskyttelse kunne overrække prisen til Årets Dyreven i forbindelse med fejringen af foreningens fødselsdag. En pris, som overrækkes for den helt ekstraordinære indsats for dyrene.

Søskendeparret Ulla og Mark Rokkedahl med ægtefæller vandt prisen for deres arbejde med højere dyrevelfærd og minimal transporttid i deres produktion af økokyllinger. I Dyrenes Beskyttelse oplever man en god dialog og stærk vision fra Rokkedahls side i arbejdet for højere dyrevelfærd i hele kyllingens liv.

Læs mere om Årets Dyreven 

De andre priser gik til

Under dagens prisuddeling på Marketenderiet i Valby overrakte Dyrenes Beskyttelse priser i kategorierne Årets Brobygger, Årets Helt og Årets Frontløber. De tre kategorivindere dystede alle om hovedprisen som Årets Dyreven, men det var Rokkedahl, der løb med sejren.

Prisen for Årets Brobygger gik til bisonfarmer Niels Henrik Ove, der vandt for sit store engagement i dyrevelfærd, hvor han giver bisoner så naturlige forhold som muligt.

I kategorien Årets Helt var det Hans Olsen bag foreningen Kattepatruljen, der vandt prisen for sit store arbejde med danske katte i nød. 

21_Samarbejde.jpg

Partnerskaber løfter dyrevelfærden

Dyrenes Beskyttelse indgår løbende strategiske partnerskaber med virksomheder, som integrerer god dyrevelfærd i forretningsstrategien. Fælles for virksomhederne er, at de sætter ambitiøse mål om at løfte dyrevelfærden i deres produktion og afsætning af fødevarer. Dyrenes Beskyttelse bidrager i sådanne partnerskaber med rådgivning, udvikling og uddannelse ift. god dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse har p.t. et tæt samarbejde med tre virksomheder, som alle arbejder målrettet for at løfte dyrevelfærden i dansk fødevareproduktion:

Dyrenes Beskyttelse udvidede igen i 2018 antallet af samarbejdspartnere med to nye stærke partnerskaber:

  • Dyrenes Beskyttelse lancerede sin egen serie af plejeprodukter til hunde. Serien er uden animalske produkter, ikke testet på dyr, og de fleste produkter er mærket af Astma-Allergi. Serien produceres af HOSC og er blevet godt modtaget i detailhandlen, hvor Dansk Supermarked lancerede den først.
  • Sammen med Dyrenes Beskyttelse udviklede Gjensidige Forsikring en ny dyreforsikring, der sikrer dækning på typiske problemområder som f.eks. dårlige tænder og overvægt. Alle, der adopterer hund eller kat fra internater, får tilbudt tre måneders gratis forsikring. Ligesom medlemmer af Dyrenes Beskyttelse får gratis dækning ved udlandsophold og op til 21 dages pasning af hunden eller katten ved hospitalsindlæggelser. Ved tegning af Gjensidiges dyreforsikring doneres samtidig 3 pct. til Dyrenes Beskyttelses arbejde.

Tak til samarbejdspartnere

  • Hill’s Pet Nutrition – for donation af foder og arbejdstøj til Dyrenes Beskyttelses internater. For indsamlingskampagne i Maxi Zoo og donation af 1,5 tons foder til slædehunde i Uummannaq i Grønland efter en tsunami i juli.
  • Artic line – for transport af Hill’s foder til ca. 200 evakuerede slædehunde i Uummannaq i Grønland efter en tsunami i juli.
  • HOSC og Connexess Trade – for samarbejde om Dyrenes Beskyttelses plejeserie.
  • Maxi Zoo – for indsamlingskampagnerne Valentins-gåtur og Gi’ Pote-kampagne samt for vedholdende oplysningsarbejde om ansvarligt ejerskab og fremvisning af internatdyr.
  • Irma – for donationer fra pantautomater.
  • OK Benzin – for, hvor kortholdere donerer en procentdel af deres forbrug til Dyrenes Beskyttelse. 
  • Sydfyns Elforsyning – for samarbejde om Dyrenes Energi, hvor kunderne får grøn energi og støtter Dyrenes Beskyttelse hver måned.
  • Dogz – for donation af halsbånd, seler og liner til internaterne samt gennem en samlet donation.
  • Vimobil – hvor mobilabonnenter donerer en procentdel af deres forbrug til Dyrenes Beskyttelse.

Læs mere om Dyrenes Beskyttelses samarbejder og mulighederne for at blive samarbejdspartner

22_Bestyrelse.jpg

Bestyrelsen pr. 31.12.2018

Præsident

Per Jensen (år 1994)

Vicepræsident

Jørn Neerup Rørvang (år 1997)

Område Ribe

Faglige medlemmer

Bent Hindrup Andersen (år 2000)

Arkitekt

Birgitte Heje Larsen (år 2014)

Biolog

Ann Persson (år 2010)

Dyrlæge

Områdeformænd

Toni Lykke Christiansen (år 2012)

Område København

Tobias Holm (år 2015)

Område Roskilde

Lene Lindholm Christiansen (år 2018)

Område Nordsjælland

Arne Stevns Sørensen (år 2008)

Område Vestsjælland

Poul-Erik Jørgensen (år 2018)

Område Storstrøm

Område Fyn

Hans Jørn Frisk (år 2017)

Område Sønderjylland

Leila Andersen (år 2006)

Område Vejle

Jørgen Jensen (år 2017)

Område Ringkøbing

Susanne Kjeldal (år 2018)

Område Århus

Anne Marie Pilegaard (år 2008)

Område Viborg

Torben Pihl (år 2018)

Område Nordjylland

23_Udvalg.JPG

Udvalg pr. 31.12.2018

Præsident

Per Jensen

Vicepræsident

Jørn N. Rørvang

Forretningsudvalget

Per Jensen (formand)

Jørn N. Rørvang

Leila Andersen

Ann Persson

Anne Marie Pilegård

Familiedyrsudvalget

Ann Persson (formand)

Leila Andersen

Toni Lykke Christiansen

Torben Pihl

Jørn N. Rørvang

Arne Stevns Sørensen

Faunaudvalget

Birgitte Heje Larsen (formand)

Leila Andersen

Toni Lykke Christiansen

Hans Jørn Frisk

Torben Pihl

Jørn N. Rørvang

Arne S. Sørensen

Husdyrudvalget

Jørn N. Rørvang (formand)

Leila Andersen

Bent Hindrup Andersen

Hesteudvalget

Jørn N. Rørvang (formand)

Toni Lykke Christiansen

24_Repræsentation-i-eksterne-organer.jpg

Repræsentation i Eksterne organer og udvalg

Pr. 31. december 2019

Dansk Hunderegister

Per Jensen

Den nationale komité vedr. landbrugsdyr

Birgitte Iversen Damm

Det Danske Katteregister

Jens Jokumsen

Det Dyreetiske Råd

Pernille Fraas Johnsen (udpeget af minister 2016 - 19)

Det Grønne Kontaktudvalg

Birgitte Heje Larsen

Eurogroup board, president

Britta Riis

Eurogroup for Animals

Britta Riis

Jørn N. Rørvang

Per Jensen

Forbrugerrådet – repræsentantskab

Per Jensen

Britta Riis

Forbrugerrådet – bestyrelsen

Per Jensen

Friluftsrådet – repræsentantskab

Birgitte Heje Larsen

Jørn Rørvang

Friluftsrådet – bestyrelse

P.t. ingen opstillet

Følgegruppe for handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin

Birgitte Damm

Fødevarestyrelsens interessentudvalg

Britta Riis

IUCN (naturbeskyttelse)

Birgitte Heje Larsen

MFVMs interessentnetværk for fødevarer, produkter og forbrugere

Birgitte Damm

Miljø- og Fødevareklagenævnets afdeling 8 (dyr og dyrlæger)

Jens Svenningsen

Referencegruppen for Fødevarestyrelsens kontrolstrategi

Birgitte Damm

Rådet for Dyreforsøg

Kirsten Rosenmay

(5/11-2017 – nov. 2020)

Udviklingscentret for Husdyr på Friland

Per Jensen

Jørn Rørvang

Britta Riis

Verdensnaturfondens præsidium

Birgitte Heje Larsen

Vildtforvaltningsrådet

Birgitte Heje Larsen

 

Fonde

Hans Kiers Fond

Leila Andersen (formand)

Anne-Marie Pilegaard

Torben Pihl

Chico’s Fond

Kurt Isaksen

Johannes Larsens Legat

Erik Nielsen

Ida Kirstine Ege Olesens og Rasmus Martin Ib Rasmussens Legat

Jørn Rørvang

Varinka Muus' fond til støtte til behandling af kæledyr

Per Jensen

Jørn Rørvang

Oberst T.P.A. Ørums Legat

Per Jensen

 

Repræsentation via Forbrugerrådet

Dyreetisk Råd

Fiskeriafgiftsfonden

Birgitte Heje Larsen

(1/11-2016 – 31/10-2020)

Fjerkræafgiftsfonden

Pernille Fraas

(1/11-2016 – 31/10-2020)

Kvægafgiftsfonden

Pernille Fraas

(1/11-2016 – 31/10-2020)

 

DB's hjortegrupperepræsentanter

2018 – 2019

Nordsjælland

Kf Peter Bagger, Roskilde

Sydsjælland

Kf John Egemar Andersen

Nordjylland

Vildtplejer Kurt Thomsen

Himmerland

Peter Espersen

Vestjylland

Kf Erik Andersen

Sønderjylland

Ejler Tang

Bornholm

Leif Grønnegård

 

Arbejdsgrupper i Eurogroup

2018 – 2019

Erfa-gruppe om fundraising

Tina Engberg

Erfa-gruppe om internater

Jens Jokumsen

Fisk

Michael Carlsen

Forsøgsdyr

Søren Kent Pedersen

Heste

Yvonne Johansen

Hund og kat

Jens Jokumsen

Landbrugsdyr

Pernille Fraas

Landbrugsdyr – Farming vision gruppe

Pernille Fraas og Birgitte Damm

Svin

Birgitte Damm

Transport

Søren Kent Pedersen

25_Kredsformænd.jpg

Kredsformænd pr. 31.12.2018

København

Nadja Larsen, Albertslund

Tanja Sauer Torrendrup, Ballerup

Katharina Lingskov, Dragør

Betina Johnbeck, Høje-Tåstrup

Anja Larsen, Høje-Tåstrup

Ellen Hertz Bilberg, København

Toni Lykke Christiansen, København

Maria Linnemann, København

Lotte Holm Pedersen, København

Bornholm

Toni Lykke Christiansen, Bornholm

Roskilde

Peter Bagger, Greve-Solrød

Katja Saunte Bagger, Greve-Solrød

Ulla Hansen*, Køge

Anette Hougaard, Køge

Anita Haupt Holm*, Lejre

Gitte Westen Breaum, Roskilde

Annette Damsgaard, Roskilde

Jonas Damsgaard, Roskilde

Tobias Hedegaard Holm, Roskilde

Mette Storm Petersen*, Roskilde

Jette Pommer Rasbro, Roskilde

Christina Vingaard Sønderby, Roskilde

Claus Wiingaard, Roskilde

Susan Kristensen, Stevns

Nordsjælland

Bente Houlbjerg Hansen, Allerød

Lene Lindholm Christiansen, Egedal

Ebbe Andresen, Fredensborg

Connie Anita Hansen, Frederikssund

Lene Lindholm Christiansen, Furesø

Carl Lorberg, Furesø

Merete Rask Egholm, Halsnæs

Solvej Nielsen*, Halsnæs

Gitte Brandenburg, Helsingør

Anders Bloch Jørgensen, Helsingør

John Stubtoft Nielsen, Hillerød

Lone Clan, Hørsholm

Vestsjælland

Anita Clausen, Holbæk

Natascha Kirk, Holbæk

Jonas Rundstrøm Klausen*, Holbæk

John Egemar Andersen, Kalundborg

Tina Andersen, Kalundborg

Dennis Dinesen, Kalundborg

Johnny Jensen, Kalundborg

Arne Stevns Sørensen, Kalundborg

Irene Ohrberg, Odsherred

Anne Dorthe Olsen, Odsherred

Ann Dupont, Ringsted

Pernille Patterson*, Ringsted

Erik Fredensborg, Slagelse

Allan Petersen, Slagelse

Henriette Søgaard*, Slagelse

Jeanette Kastrup, Sorø

Winnie Larsen, Sorø

Storstrøm

Tanja Hegner*, Fakse

Poul-Erik Jørgensen, Fakse

Mette Lynggaard Kristensen, Fakse

Otto Larsen, Fakse

Maria Prytz Reumert, Fakse

Martin Godsk Dyring Elmbek*, Guldborgsund

Jane K. Hermansen, Guldborgsund

Louise Funch Olsen, Guldborgsund

Joan Claire Svendsen, Guldborgsund

Per Thomsen, Guldborgsund

Dorthe Christensen, Lolland

Kenni Hein Deleuran*, Lolland

Lenette Hansen*, Lolland

Anders Stav Hansen*, Lolland

Bo Jan Koldorf, Næstved

Gitte Adler, Vordingborg

Susanne Christensen, Vordingborg

Ghita Malm, Vordingborg

Karna Åse Pedersen, Vordingborg

Finn Sekula, Vordingborg

Fyn

Jørgen Lund Hansen, Assens

Helene Pilekær Jensen, Assens

Lene Hvitfeldt* Jespersen, Assens

Sine Frydenlund Andersen, Fåborg-Midtfyn

Morten Neye Andersen, Fåborg-Midtfyn

John Thiel Madsen, Fåborg-Midtfyn

Lene Møller, Fåborg-Midtfyn

Leif Ottosen, Langeland

Olav Wulff, Middelfart

Nils Bursøe, Nyborg

Erik Ladefoged, Nordfyn

Lene Paulsen*, Odense

Ib Rigelsø, Odense

Birgit Knudsen, Svendborg

Ebbe Steen Olsen, Ærø

Sønderjylland

Anne Karina Als, Sønderborg

Hans Jørn Frisk, Tønder

Lotte Frisk, Tønder

Jytte Ruwald, Tønder

Ribe

Vibeke Volmers, Billund-Grindsted

Ejler Tang, Blaabjerg-Ølgod

Finn Schweitz Christensen*, Esbjerg-Bramming

Mogens Aagaard, Esbjerg-Bramming

Kari Andersen, Esbjerg V

Karin Quist König, Esbjerg V

Helena Nygården, Esbjerg V

Kate Jensen, Esbjerg Ø

Jørn Neerup Rørvang, Varde-Fanø-Helle

Linda Damsgaard, Vejen

John Callesen, Vejen

Vejle

Dennis Falle Brandt, Fredericia

Joan Van Der Wehle-Jensen, Fredericia

Luna Brandt*, Fredericia

Eva Gry Duve*, Hedensted

Jens Koed, Hedensted

Leila Andersen, Horsens

Lena Andersen, Horsens

Daniel Møller Andersen, Horsens

Helle Smidt Bill, Horsens

Nelli Just Bukh*, Kolding

Shannon Donby, Kolding

Iver Krogh, Kolding

Jette Møller Larsen*, Kolding

Thomas Andersen, Vejle

Leif Arnholtz, Vejle

Gitte Brinch, Vejle

Tinna Kristensen, Vejle

Tanja Sparvath Pedersen, Vejle

Helle Pouls, Vejle

Anne Steffensen, Vejle

Mia Kristina Sørensen, Vejle

Anette Tidemand, Vejle

Ringkøbing

Lisbeth Agerbo, Herning

Jørgen Jensen, Herning - ?

Linda L. Jensen, Holstebro

Marie-Louise Sæther, Holstebro

Karina Hansen*, Ringkøbing

Ebbe Milter Jensen*, Ringkøbing

Harry Metzmann, Ringkøbing

Anni Lillian Nielsen*, Ringkøbing

Malene Pedersen, Struer

Århus

Anne Grete Gam Dylmer*, Norddjurs-Syddjurs

Niels Chr. Jørgensen*, Norddjurs-Syddjurs

Anette Brenneche Kjeldsen*, Norddjurs-Syddjurs

Linda Klindrup*, Norddjurs-Syddjurs

Annette Blichfeld*, Randers-Favrskov

Kirsten B. S. Christensen, Randers-Favrskov

Susanne Kjeldal Jensen, Randers-Favrskov

Christina Qvottrup Rafn*, Randers-Favrskov

Sanne Tornøe*, Randers-Favrskov

Bente Hundebøll Eriksson, Silkeborg-Skanderborg

Jannie Kristensen, Silkeborg-Skanderborg

Kaj V. Møller, Silkeborg-Skanderborg

Inge Salvagni*, Silkeborg-Skanderborg

Anniqa Helena Adamsen*, Århus-Odder-Samsø

Michelle Braganza*, Århus-Odder-Samsø

Kristine Maike Ewert Eriksen*, Århus-Odder-Samsø

Torben Jensen*, Århus-Odder-Samsø

Pia Lund Madsen*, Århus-Odder-Samsø

Sarah Reenberg*, Århus-Odder-Samsø

Christina Roersen, Århus-Odder-Samsø

Viborg

Marina Silvia Andersen, Morsø

Julie Marie Hedegaaard Nielsen*, Morsø

Erik Andersen, Skive

Anne Marie Pilegaard, Thisted

Diana Bjørndal, Viborg

Julie Moth Frederiksen*, Viborg

Celina Fagerberg Matthiassen*, Viborg

Connie Von Moos, Viborg

Maria Glud Nielsen, Viborg

Lene Dige Nielsen, Viborg

John Møller Pedersen, Viborg

Poul Straarup, Viborg

Camilla Vejlby, Viborg

Christina Nørgaard Vinding, Viborg

Nordjylland

Henning Ildal, Brønderslev

Lotte Jæger*, Brønderslev

Kent Kristensen*, Brønderslev

Ivan Bengtsen*, Frederikshavn & Læsø

Pernille Friis*, Frederikshavn & Læsø

Gitte Tiberg Schmidt Hoffmann, Frederikshavn & Læsø

Torben Pihl, Frederikshavn & Læsø

Henning Ildal, Hjørring

Christina Kazimierz Pedersen*, Hjørring

Svend Sørensen, Hjørring

Karen Krogshave, Jammerbugt

Signe Thulin*, Jammerbugt

Cathrine Nicla Andersen*, Aalborg

Steen Eriksen, Aalborg

Mia Rosengaard Hansen*, Aalborg

Lene Rosengren Jensen, Aalborg

Poul E. Jensen, Aalborg

*) Konstitueret som kredsformand. Konstituerede kredsformænd skal godkendes af repræsentantskabet

26_Vildtplejestationer.jpg

Vildtplejestationer pr. 31.12.2018

København

Nærum Vildtplejestation

John Hørdum

Bornholm

Klemensker Vildtplejestation

Nordsjælland

Veksø Vildtplejestation

Stine Mars

Roskilde

Lille Valby Vildtplejestation

Birgit Andersen

Storstrøm

Våbensted Vildtplejestation

Maria Holm Kragh

Vildtplejestation Hornsyld

Susanne Christensen

Fyn

Langeskov Vildtplejestation

Jette og Christian Scheffmann

Ribe/Vejle

Esbjerg Vildtplejestation

Emil Thygesen

Vejle Vildtplejestation

Henrik Husum

Vildtplejestation Mern

Karin Capion Clausen

Nordjylland

Ålbæk Vildtplejestation

Kurt Thomsen

27_Internater.jpg

Internater pr. 31.12.2018                               

Bornholm

Bornholms Internat, Hoglebjerg Hunde- og Kattepension

Jan K. Larsen og Kamilla Pelle

Roskilde

Dyrenes Beskyttelses Internat i Roskilde

Henrik Hertz

Vestsjælland

Fuglebjerg Kattehjem, Blæsenborg Kattepension

Tina og Benny Jørgensen, Fuglebjerg

Storstrøm

Falsters Kattehjem, Falsters Kattepension

Gitte og Jens Petersen, Stubbekøbing

Fyn

Fyns Internat

Lene Frahm

Ringkøbing

Brande Internat, Mosegaardens Hunde- og Kattepension

Kent og Birgit Karlsen, Brande

Nordjylland

Nordjyllands Internat

Karina Fisker