HVORNÅR ER ROVFUGLEN I NØD?

Q: Må rovfugleunger være alene?

A: Ja, det må de godt. Det er ikke ideelt for en rovfugleunge at havne alene på jorden, da det er et farligt sted at opholde sig, men dens forældre vil fortsat passe på den og fodre den.  Man kan dog hjælpe den ved at hænge en kasse, kurv eller lignende nogle meter op i et træ på stedet og anbringe ungen dér.

 

Q: Hvad hvis jeg allerede har taget den op?

A: Så sæt den ved foden af et træ i nærheden af, hvor du fandt den – eller endnu bedre: Hæng en kasse, kurv eller lignende nogle meter op i et træ på stedet og anbring så ungen dér.

 

Q: Hvordan genkender jeg en rovfugleunge?

A: Godt spørgsmål – for det er nemlig ikke altid nemt! Rigtige unger af de danske rovfugle er relativt store, hvilket vil sige fra solsortestørrelse og op. Og så er de helt dækket af hvid eller grå dunbeklædning. Dette vil også sige, at de ikke har fjer på vingerne. Fjer får de først, når de bliver endnu større og til allersidst, når de store fjer yderst på vingerne er ved at være lange, så vil rovfugleungen være mindst så stor som en due. Pas derfor på ikke at forveksle mursejler og sangdrossel med rovfugle. Disse to fugle er mindre end en solsort og har samtidig lange fjer på vingerne.

 

Q: Hvordan genkender jeg en rovfugleunge i nød?

A: Ungen er først rigtigt i nød, hvis den er skadet eller syg.

 

 

Q: Hvor er det naturligt at møde rovfugleunger?

A: Bynære rovfugleunger, der er røget ud af reden, findes oftest under et træ eller ved foden af en lidt højere bygning. Vær opmærksom på at visse af de rovfugle, man i mere landlige omgivelser kan finde unger fra yngler på jorden. Disse unger vil man som regel finde meget åbne steder uden træer.

 

ROVFUGLEUNGERNE KAN FOR DET MESTE SELV

I Danmark yngler flere rovfuglearter. Musvågen er den talrigeste og også den rovfugl, de fleste mennesker kender. Næst flest er der af spurvehøg, som er den rovfugl, man oftest støder på inde i byerne. Man kan sige, at fodrer man fugle i haven, så fodrer man også spurvehøgen, som gæster sådanne foderpladser for at snuppe en lille fugl i ny og næ. 

Ungerne af rovfuglearterne ligner hinanden meget til at begynde med. De er relativt små og tæt klædt i hvidlige eller lyst grålige dun. Først når de begynder at få fjer kommer de dag for dag til at ligne de voksne rovfugle mere.

Det hænder, at rovfugleunger falder ud af reden. I sådan en situation kan man i nogle tilfælde opleve, at forældrene både vil fodre og forsvare ungen, på det sted den havner. Skulle man dog finde en rovfugl, kan man med god samvittighed sætte den ved foden af et træ. Så er der en større chance for, at dens mor finder den.

DET SKAL DU GØRE

1: SÆT DEN VED ET TRÆ

Hvis rovfuglen ikke er kommet til skade, så find et træ i nærheden og sæt den ved foden. Så er der en chance for, at dens mor finder den.

2: HJÆLP EVT. OP I KURV

Hvis man vil være helt sikker på, at ungen klarer sig, kan man også forsøge at sætte den i en kasse eller en kurv, der er hængt op i træet.

3: SE EFTER SYNLIGE SKADER

Er den kommet til skade, så ring til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.

Eksempler på opholdssteder for rovfugle

Selvom nogle af disse situationer kan se mærkelige ud, så er disse unger ikke i nød.

 

BLIV KLOGERE PÅ DYREUNGERNE

 

dyreunger_grid9.png dyreunger_grid8.png dyreunger_grid4.png
dyreunger_grid6.png dyreunger_grid5.png dyreunger_grid_nygås.png
dyreunger_grid3.png dyreunger_grid2.png dyreunger_grid_ny.png
dyreunger_grid15.png dyreunger_grid_ny2.png dyreunger_grid10.png
dyreunger_grid12.png dyreunger_grid11.png dyreunger_grid.png