Hvornår er dueungen i nød?

Q: Må dueunger være alene?

A: Dueunger tilbringer meget tid på jorden, inden de er flyveklare. Mennesker kan som regel komme helt tæt på dem, fordi de fra deres forældre af ikke er bange for mennesker.

 

Q: Hvad hvis jeg allerede har taget den op?

A: Hvis dueungen er taget op, men ikke fejler noget, skal den sættes ud igen så tæt på stedet, hvor den blev fundet.

 

Q: Hvordan genkender jeg en dueunge i nød?

A: Hvis den endnu ikke har fået fjer, og den er faldet ud af sin rede, er den i nød. I sådan et tilfælde må man forsigtigt løfte den op og tilbage i reden. Hvis den derimod har fået nogle fjer hist og her, skal man lade den være.

Kun hvis dueungen er kommet til skade, skal den hjælpes. Men det er naturligt, at duen ikke flygter fra en, når man nærmer sig. Så at den bliver liggende er ikke i sig selv et tegn på nød. Ligger den på siden eller har synlige skader, så er den i nød, og så skal man ringe til Vagtcentralen 1812 for vejledning.

 

Q: Hvor er det naturligt at møde dueunger?

A: Under træer, på gader og på altaner. Vagtcentralen får mange henvendelser om duereder på altaner, men vi anbefaler, at man lader den være og bruge altanen, som man plejer. Det varer ikke længe, før duefamilien er videre, og derefter kan man forebygge, at de ikke kommer igen. Desuden er det underholdende at observere en fuglerede, så tag det som unik oplevelse.

DUEUNGEN KAN SELV

Den due-art vi møder oftest holder til i storbyerne, og det vil sige, at vi kan møde den på mærkværdige steder som en gågade eller vores altaner. Dueunger kan man støde på næsten hele året rundt, men de første bliver født omkring marts.

Duer bygger uholdbare reder, og det gør, at dueungerne nemt falder ud ad reden før tid, derfor er det ikke unormalt, at man kan finde en dueunge på jorden. Dueungerne kan dog være svære at genkende, da en helt ung dueunge ikke ligner en due. Den er gul med sort næb og er næsten helt nøgen. Den forveksles derfor ofte med en ælling. 

Det man derfor skal være opmærksom på er, hvorvidt den har fået fjer endnu. Har dueungen fjer, så skal man lade den være, da den godt kan klare sig selv. Er dueungen så lille, at den endnu ikke har fået fjer, så skal du, så vidt muligt, hjælpe den op i sin rede igen. Kan du ikke finde den, så ring til Dyrenes Beskyttelse Vagtcentral for rådgivning.

DET SKAL DU GØRE

1: HOLD DIG PÅ AFSTAND

Har den fået enkelte fjer, skal den lades være.

2: SE EFTER SYNLIGE SKADER

Har den tydelige skader, skal man ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.

3: SE EFTER FJER

Er den så lille, at den endnu ikke har fået fjer, skal den forsigtigt hjælpes op i reden igen.

 

Eksempler på opholdssteder for duer

Selvom nogle af disse situationer kan se mærkelige ud, så er disse unger ikke i nød.

BLIV KLOGERE PÅ DYREUNGERNE

 

dyreunger_grid9.png dyreunger_grid8.png dyreunger_grid7.png
dyreunger_grid6.png dyreunger_grid5.png dyreunger_grid4.png
dyreunger_grid3.png dyreunger_grid2.png dyreunger_grid_nygås.png
dyreunger_grid15.png dyreunger_grid_ny2.png dyreunger_grid_ny.png
dyreunger_grid12.png dyreunger_grid11.png dyreunger_grid10.png