Der var både små poter, brede vinger og skarpe kløer på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer i 2025. Tre velkendte arter fyldte mest, men året bød også på sjældne gæster. Én vildtplejer fik helt særligt besøg, da Europas største ugle måtte forbi for at hvile vingerne.
I løbet af 2025 fik Dyrenes Beskyttelses frivillige vildtplejere besøg af 3.277 vilde dyr fordelt på 120 arter. Nogle kunne være i en skotøjsæske. Andre krævede god afstand, handsker og plads til et vingefang på næsten to meter.
Målet var det samme for alle dyrene: at give dem ro, pleje og behandling, indtil de igen kunne vende tilbage til deres liv i naturen.
Pindsvinet indtager førstepladsen
Et lille, velkendt dyr fra haver, parker og boligområder stod alene for næsten halvdelen af alle dyr i pleje. 1.564 pindsvin kom i vildtpleje i 2025, og arten indtog således en suveræn førsteplads.
– Pindsvinet kan på en enkelt nat bevæge sig gennem flere haver. Undervejs kan det blive påkørt, viklet ind i net, falde ned i huller eller komme i kontakt med haveredskaber og robotplæneklippere. Det er nogle af de situationer, der kan ende med et ophold i vildtplejen, forklarer Trine Fog Reenberg, projektleder for vildtpleje i Dyrenes Beskyttelse.
Pindsvinets tilværelse som haveboer har dog også sine fordele, når uheldet er ude: Der er ofte mennesker i nærheden.
– Vi oplever, at mange holder øje med pindsvinene i deres haver og reagerer, hvis et dyr ligger fremme om dagen, går i cirkler, piber eller på anden måde opfører sig unormalt. Når de ringer til 1812, kan vi vurdere, om dyret har brug for hjælp, siger hun.
Ællinger på afveje
Med 307 dyr i pleje landede gråanden på andenpladsen. Blandt gråænderne er der både voksne fugle med skader og ællinger, som er blevet skilt fra deres mor og resten af flokken.
En sådan ælling blev i august fundet alene ved Odense Letbane. Der var hverken en andemor eller søskende i nærheden. Først blev det undersøgt, om den kunne slutte sig til en anden andefamilie ved en sø. Da det ikke lykkedes, gik turen til Vildtplejestation Otterup, hvor der allerede var andre ællinger i pleje.
– En lille ælling kan ikke klare sig alene. Det bedste er, hvis den kan optages i en anden andefamilie, for gråænder kan godt tage fremmede ællinger til sig. Er det ikke muligt, kan den komme i pleje sammen med andre ællinger, indtil de er gamle nok til at blive genudsat, siger Trine Fog Reenberg.
Og tredjepladsen går til…
Ringduen indtog tredjepladsen med 167 dyr i pleje. Fælles for mange af duerne var problemer med flyveevnen: Nogle kunne ikke lette, andre holdt en vinge skævt eller blev siddende usædvanligt længe på jorden.
I oktober blev en ung ringdue fundet på en altan, hvor den havde opholdt sig i flere timer. Den kunne gå, men ikke flyve, og både halen og den ene vinge hang. Duen blev derfor bragt til Kalenderkvarterets Vildtplejestation, hvor den fik ro og pleje.
- Hvis en fugl pludselig ikke kan lette eller holder en vinge forkert, kan det hurtigt blive alvorligt. Samtidig lever ringduerne tæt på os, og mange mennesker lægger mærke til de fugle, der kommer igen i haven eller på altanen. Derfor bliver det ofte opdaget, når noget ikke er, som det plejer, siger Trine Fog Reenberg.
Læs også: Sådan får du den bedste redekasse til havens fugle
Rørhøg vendte hjem til sin mage
I den anden ende af statistikken finder man de arter, som kun sjældent kommer i vildtpleje. En af dem var en rørhøg, som en dreng fandt i et skovområde på Fyn i april.
Fuglen sad med et blødende sår på den ene vinge, men var stadig både vågen og kampklar. På Vildtplejestation Otterup viste en nærmere undersøgelse heldigvis, at der ikke var tale om noget brud.
Såret blev behandlet, og rovfuglen fik mad og ro til at komme sig. Allerede efter to dage genvandt fuglen flyveevnen. Efter at være blevet målt, vejet og ringmærket var den klar til at blive sat fri ved sit territorium.
Her lå en hun og kaldte efter hannen, og da han igen fik luft under vingerne, kunne han vende tilbage til sin mage og sine jagtmarker.
Europas største ugle i nød
Et par måneder senere fik Esbjerg Vildtplejestation en noget større patient i pleje. En stor hornugleunge var fløjet ind i en forlystelse i Legoland og styrtet ned i en sø.
At uglen slap fra styrtet uden alvorlige skader, var lidt af et mirakel. Den skulle bruge tre dage i volieren, hvor den spiste godt af mus og rotter og fik ro til at komme sig. Snart var uglen igen flyveklar og blev sat fri i en skov.
– Arter som rørhøg og stor hornugle kommer vi kun sjældent tæt på. De kræver specialiseret pleje, og kontakten til mennesker skal begrænses mest muligt. Dyrene skal bevare deres naturlige adfærd, så de kan klare sig, når de igen bliver sat fri, siger Trine Fog Reenberg.
Læs også: Dyrenes Beskyttelse giver stor donation til den kritisk truede kirkeugle
120 arter kræver 120 forskellige hensyn
En ælling har brug for andre forhold end en hornugle. En vingeskadet rovfugl skal kunne genvinde sin flyveevne, mens et pindsvin skal være stærkt nok til igen at finde føde og skjul på egen hånd.
Vildtplejen tilpasses derfor det enkelte dyr og den enkelte arts behov. Fælles er, at kontakten med mennesker begrænses mest muligt, og at opholdet skal være midlertidigt.
– Det bedste resultat er, når et dyr ikke længere har brug for os. Hele formålet med vildtplejen er at give dyret den hjælp, det har brug for her og nu, så det igen kan klare sig på egne ben eller vinger i naturen, siger Trine Fog Reenberg.
Læs også: Dygtige dyrereddere fik havørn tilbage på vingerne
